|  
Rjukan, Norge Foto: Marianne Folmer

Vinter i Rjukan

Områdets smukke natur gør at fjeldene på Rjukan har noget at byde på for både store og små.

De fleste vintersportssteder på Rjukan har noget at tilbyde for hele familien. Her findes både alpintbakker for børn, skiskole for nybegyndere, alpintpister og løjper til langrend i forskellige sværhedsgrader.

Forholdene er med andre ord perfekte til både traditionel og moderne skisport, uanset om man er til snowboard eller alpint, telemarkski eller lange skiture i højfjeldet. Eller hvorfor ikke folde ud vindskærmen og lade vinden trække dig ud på vidderne? Fra Gaustatoppen til bunden af dalen er det 1600 meter. Få steder kan tilbyde lignende naturoplevelser.

Fakta Gaustablikk Skicenter

På Gaustablikk skicenter er sæsonen lang og rig på sne. Centeret er normalt et af de første skicentre i Norge som åbner, og et av de sidste som lukker. Skicenteret har otte lifter, stollifter, børnelifter, 20 nedfarter og 80 km langrendsløjper. I tillæg er der 50 meter rullebånd for de mindste børn.

  • Lifter: 12
  • Nedfarter: 32
  • Længste nedfart: 3500 m
  • Faldhøjde: 635 m
  • Langrend: 80 km
  • Skiskole
  • Skiudlejning

Møsvatn Skipark

Møsvatn Skipark er et lille, charmerende alpintcenter hvor hele familien kan have det sjovt sammen. Møsvatn Skipark er specielt børnevenlig og har en af Norges længste kælkebaner. Skiparken tilbyder fire forskellige nedfarter, hvor den længste er 800 meter. Anlægget har en T-lift på 650 meter, gratis børnelift og et område for skilege.

Centret holder åbent i weekender, vinterferier og i påskeferien. Derudover er der ca. 50 km. mærkede og præparerede løjper i området. Skinnarbu-området ligger ved bredden av Møsvatn, og er Hardangerviddens sydligste område. Her finder du flere fantastiske langrendsløjper for den ivrige langrendsløber. Løjperne tager dig med gennem varieret natur, og landskabet er fantastisk smukt uanset hvilken løjpe du vælger.

  • Lifter: 2
  • Nedfarter: 5
  • Længste nedfart: 800 m
  • Faldhøjde: 150 m
  • Langrend: 52 km
  • Kælkebane: 900 m
  • Skiudlejning

Til børnene

Denne vinter åbner et nyt børnevenligt område i Gaustablikk Skisenter. Her kan børnene lære at stå på ski, samtidig med at de har det sjovt. Det er den bedste måde at lære på.

I Møsvatn Skipark er kælkebakken altid et hit hos de yngste.

Skikort

Skikort til børn under 7 år er gratis (man skal købe et særskilt nøglekort).

Priser på Gaustablikk Skisenter 2011/2012

Voksne (fra 16 år)  Unge (8-15 år)
1 dag NOK 355   NOK 280
2 dager NOK 650 NOK 515
3 dager NOK 905 NOK 690
4 dager NOK 1,120 NOK 865
5 dager NOK 1,305 NOK 1010
6 dager NOK 1,485 NOK 1,155
7 dager NOK 1,595 NOK 1,260
8 dager NOK 1,705 NOK 1,365

Skileje

Gaustablikk Skisenter har en helt ny skiudlejning. Her findes der velegnet skiudstyr i alle størrelser.

Priseksempel: Komplet alpint carvingudstyr for en hel dag NOK 325 (gældende i sæsonen 2010/2011).

Du kan også leje skiudstyr på Kvitåvatn Fjellstoge.

Skiskole

Gaustablikk Skisenter tilbyder skiskole med lektioner både til alpint skiløb, snowboarding og langrend.

Gaustabanen (tovbane)

Gaustabanen er en fantastisk og dramatisk tovbane, der går igennem bjerget Gaustatoppen og fører dig helt op til toppen af bjerget i 1.883 meters højde over havets overflade.

Langrend

I Rjukan-området findes der utallige muligheder for at dyrke langrendsskiløb. Du kan løbe over 200 kilometer i langrendsspor, de fleste af dem i Gaustablikk, Skinnarbu eller i Skirvedalen.

Andre vinteraktiviteter

Isklatring
I de seneste år er Rjukan blevet det mest populære sted til isklatring i Nordeuropa for isklatrere fra hele verden. Over 190 frosne vandfald og en særlig lang og stabil vintersæson giver fremragende muligheder for isklatrere.

Der findes is, som er egnet til isklatring, i Rjukan området fra slutningen af oktober og indtil begyndelsen af april. Det bedste tidspunkt er imidlertid fra midten af januar indtil midten af marts. Inden for dette tidsrum er der flere lyse timer, og isen er i overflod. Der afholdes en årlig Isklatrefestival i Rjukan i februar.

Slædekørsel
Kryb langt ned under de varme gedeskind og lad hesten trække dig igennem det snedækkede vinterlandskab. Slædekørsel i hestetrukne slæder er tilgængelig i bjerglandsbyerne og distrikterne.

Rjukanbadet
Et besøg i Rjukanbadet er en dejlig måde at slappe af på. Dette er meget mere end en svømmehal, det er også et kursted til opnåelse af velbefindende og komfort. Der findes swimmingpooler til børn, sports-swimmingpooler, klatrevæg, boblebad, terapi-swimmingpooler, dampbad, sauna, to vandrutsjebaner, et helt nyt udendørs afsnit, adskillige udspringsvipper, cafe, fitnesscenter, solarium m.m.

Andet
Prøv andre vinteraktiviteter såsom snowboarding eller skisejlads/kiting. Krossobanen og Norks industriarbejdermuseum er åbne hele året rundt.

Indkvarteringsmuligheder

Hvis du vælger at bo på Gaustablikk Høyfjellshotell, Gaustatoppen Booking eller Kvitåvatn Fjellhytter, har du mulighed for ski ind/ski ud.

I Rjukans centrum kan du for eksempel bo på Rjukan Hytteby eller Rjukan Gjestegård.

Der findes gratis buskørsel mellem Gaustablikk Skisenter og byen Rjukan.

Spisesteder og natteliv

Der findes adskillige restauranter, pubber, after ski-steder og cafeer i Rjukan-området. Rjukan Hytteby tilbyder således byens bedste pizza. Gaustablikk Høyfjellshotell ved siden af skicentret har en stor restaurant og tilbyder morgenmad, frokost og middag. I den vestlige del af Gausta-området åbnede et nyt servicecenter sidste vinter, Bygget. Her findes der Gaustatoppen Booking såvel som en dagligvarebutik, sportsforretning og en skicafe, der tilbyder after skiing.

Live webkamera



Webkameraet er fra Gaustablikk og er leveret af skiinfo.no

Sidst opdateret:  20. januar 2012
Isklatring i Rjukan, Norge - Foto: Rjukan KOS
Isklatring i Rjukan, Norge
På ski i Rjukan, Norge - Foto: Terje Rakke/Nordic Life
På ski i Rjukan, Norge
Ski resort info
18
2
10
6
  • Pister

  • Pister i alt
    35
  • Oplyste pister
    3
  • Snowparker
    1
  • Pister for børn
    3
  • Off-piste
  • Langrendsløjper
    135
  • Lifter

  • Slæbelifter
    9
  • Stolelifter
    2
  • Gondol lift
    0
  • Børnelifter
    3
  • Faldhøjde

  • Højdeforskel
    350
  • Skiskole og skiudlejning

  • Guidede ture
  • Alpin skiskole
  • Snowboard skole
  • Skiudlejning
  • Overnatning

  • Hotel
  • Hytter
  • Lejligheder
  • Værelser til leje
  • Fjeldhytter
  • Specielt for børn

  • Børne skiskole
  • Skiudlejning for børn
  • Børnepasningsområde
  • Gratis liftkort
  • Spisesteder

  • Spisesteder i terrænet

Interesse:  Klatring, Ridning & Kælk, Skisport, Badning

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Rjukan, Norge - Foto: Marianne Folmer

Vinter i Rjukan

Områdets smukke natur gør at fjeldene på Rjukan har noget at byde på for både store og små.

Vinter i Rjukan

Kilde: Visitnorway

Om Tinn

Turistinformation i Rjukan

Rjukan Turistkontor ligger centralt placeret i Rjukan centrum.

Fakta om Rjukan

Rjukan er et gammelt centrum for industri og har omkring 3000 indbyggere.

ANNONCER

Rjukan

Aften
Klart, Svag vind
22°C

Relaterede videoer

ANNONCER

TEKSTANNONCER