Romsdal
Her kan du klatre i den berømte store fjeldvæg Trollveggen, eller forsøge at nå toppen af Romsdalshorn. Romsdalsområdet, i Fjord Norge, er et mekka for klatrere, hele året. Den lille by Åndalsnes er det ideelle overnatningsstedet, dersom du planlægger at klatre i området.
Lofoten
Øerne i Lofoten byder på et væld af muligheder for klippeklatring og buldring, samt gode muligheder for at dyrke forskellige former for fjeldsport, både om sommeren og om vinteren. Om sommeren er mulighederne for at klatre ubegrænsede, på grund af midnatssolen.
Rogaland
Området er i sommersæsonen ideelt for buldring, samt klatring i både små og store fljeldvægge. Test for eksempel dine færdigheder i den store fjeldvæg Kjerag, ved den smukke Lysefjord.
Kvaløya
Vest for Tromsø ligger øen Kvaløya, der om sommeren har udmærkede forhold for klatring på granit og i sprækker. Man kan også klatre om vinteren, specielt i områderne rundt Grøtfjord.
Nissedal
Her kan du klatre op Hægerfjell, eller buldre i væggen under fjeldet, og slå teltet op ved Nisserelva. Området er meget idyllisk, og er et drømmested for mange klatrere.
Bergen
I Øygarden, Laksevåg og på Sotra, er der mange forskellige klatreruter. På Vetletind i Uskedalen er der også en 600 meter høj fjeldvæg.
Oslo
Norges hovedstad kan friste med fantastiske klatremuligheder om sommeren. Hauketjern ligger øst for byen, og byder på nydelige klatresteder. I Tokerud, som også ligger øst for byen, har du muligheden for at buldre i skyggen.
Drammen
På Bergflødt, også kendt som Lier, finder du høje og hårde fjeldvægge for erfarne klatrere.
Rjukan
De seneste årene er Rukjan blevet det foretrukne klatrested i Nordeuropa for klatrere fra hele verden.
Hemsedal
Om sommeren er Hemsedal et traditionelt fjeldklatrerområde, med mange ruter i fjelde af gneis. Om vinteren er Hemsedal mest kendt for isklatring.