Af de norske snowboardanlæg er det Vierli som har mest at byde på. Dette område blev kåret til "Årets Område" ved Norwegian Snowboard Awards i 2010, og var også blandt de nominerede i 2011.
Vierli snowboard park kan prale af at have Norges hurtigste og bedste snowboardlift, en 750 meter lang slopestyle nedfart, junior- og børnenedfarter, en 750 meter lang rail run med 20 rails af varierende størrelse, samt masser af andre elementer. Parken er godt vedligeholdt hele vinteren og det er muligt at køre om aftenen.
Vierli er placeret i Rauland, i Telemark regionen i det sydlige Norge. De norske snowboardmesterskaber (NM) vil blive afholdt her i marts 2012.
Mange andre områder tilbyder også parker med internationale standarder. Det norske snowboard forbund anbefaler disse 10 snowboardanlæg i Norge.
Adrenalinsus i hovedstaden
For dig som vil kombinere storby med vovede hop og tricks kan Oslo anbefales. To glimrende snowboardanlæg, Oslo Vinterpark Tryvann og Varingskollen, ligger mindre end 30 min. fra Oslo centrum.
Oslo Vinterpark Tryvann, som er et af Norges største snowboardanlæg, er vært for verdensmesterskaberne i snowboarding (WSC) i februar 2012.
Tryvann kan prale af 18 nedfarter med en højdeforskel på 381 meter, samt to half-pipes af international klasse (120 og 170 meter lange henholdsvis).
Parken er også vært for Oakley Arctic Challenge, skabt af den norske snowboardlegende Terje Haakonson, og som siden 1999 har været et uafhængigt alternativ til de mere etablerede events.
Denne vinter afholdes Oakley Arctic Challenge på anlægget i Oslo Vinterpark Tryvann i perioden 10. til 19. februar, med en spektakulær slope style konkurrence, forud for verdensmesterskaberne i snowboarding (WSC).
Parken i Varingskollen indeholder big jumps, boxes, corners, rails og slides.
Sjov for børnene
Geilo er et familievenligt område, med en park specielt for de mindste der blandt andet har half-pipe, jumps, box rails og en fun box. Her er der også mange andre aktiviteter for børn.
Ringkollen vandt prisen for "Årets område" ved Norwegian Snowboard Awards i 2011 på grund af dets samarbejde med de unge - parken har indskrevet brugernes feedback i dets udviklingsplan med stor succes, og Ringkollen er derfor et fedt sted for de unge snowboardere.
Norge's største skisportssted, Trysil, har en af landets største snowboardparker samt en god skiskole, hvilket er med til at gøre dette sted til et godt valg for børnefamilier.
Off-piste snowboarding
Hemsedal en overgang kåret som havende "verdens bedste terrænpark" af den internationale snowboardpresse, og har stadigvæk fremragende muligheder for off-piste snowboarding. Det har området Lyngsalpene ved Tromsø også - hele dette område er et eldorado for tilhængere af puddersne.
Husk på at off-piste snowboarding er for øvede løbere. Det anbefales at man hyrer en lokal guide - af sikkerhedsmæssige årsager, men også for at sikre en optimal oplevelse.