|  
Vandreture på Besseggen-højdedraget i Norge Foto: Terje Rakke/Nordic Life AS/www.visitnorway.com

De ti mest storslåede bjergvandreture i Norge

Den norske turistforening præsenterer 10 populære storslåede bjergvandreture i Norge. De anbefaler blandt andet Besseggen og Preikestolen.

Generalsekretæren for Den norske turistforening, Kristin Krohn Devold, har udvalgt sine 10 foretrukne storslåede vandreture i Norge.

Preikestolen, Lysefjord

Preikestolen er et fjeld, der er formet som en stor prædikestol, der tårner sig op over Lysefjord i Rogaland, Fjord Norge. Der er en god sti fra Preikestolen Fjellstue til toppen af det 604 meter høje fjeldplateau. Regn med at skulle bruge fire til fem timer på at vandre fra fjellstuen til toppen og ned igen, og afsæt en time eller to til at opholde dig på plateauet.

Besseggen, Jotunheimen

Besseggen findes i Oppland i det østlige Norge. Dette er måske den mest populære af alle fjeldvandreture blandt nordmænd. Stejle stier og luftige omgivelser med udsigt over Jotunheimen Nationalpark giver dig en følelse af at herske over fjeldene. Hvis du ser ned, har du en blå sø på den ene side og en grøn på den anden Gåturen tager ca. syv til otte timer.

Gaustatoppen, Telemark

På en klar dag kan du se en sjettedel af Norge fra toppen af Gaustatoppen. Gaustatoppen der findes i amtet Telemarken i det sydlige Norge, er let at finde frem til. Fra parkeringspladsen ved Stavro mellem Rjukan og Tuddal tager det tre timer at nå op på toppen og to at gå ned igen, altså sammenlagt en vandretur på fem timer. Lige før du når toppen, er der en fjellstue, hvor du kan få et måltid eller tilbringe natten. Det er nødvendigt at reservere i forvejen. Højdeforskellen er 700 meter, og vandreturen er forholdsvis let. Vandrestøvler anbefales.

Galdhøpiggen, Jotunheimen

Galdhøpiggen er Norges højeste bjerg og ligger 2.469 meter over havets overflade. Udsigten over Jotunheimen Nationalpark bliver ikke bedre end fra denne fjeldtop. Fjeldet er let at komme til fra Spiterstulen og Javasshytta Fjellstue. Det er lettest at starte fra Juvasshytta, og denne rute er også er egnet til børn, der er vant til at vandre. Galdhøpiggen is located in the county of Oppland.

Aurlandsdalen, Fjord Norge

Fjeldene inde i landet møder Fjord Norge i Aurlandsdalen. Terrænet er varieret med klippefyldte toppe og frodige dale. Du kommer forbi rumlende vandfald og forladte bjerggårde. Vandreturen krydser f.eks. gårdspladsen til gården Sinjarheim, der kan dateres tilbage til middelalderen. Vandreturen starter ved Geiteryggshytta Fjellstue (eller Østerbø Fjellstue for en kortere vandretur) og slutter i Vassbygdi. 

Slogen, Fjord Norge

Slogen er måske den mest maleriske og dramatiske vandretur i den nordlige del af Fjord Norge. De omgivende fjeldtoppe ligner virkelig Alperne. Vandreturen til toppen er stejl, og den sidste del kræver let klatring. Vandreturen går 1.500 meter direkte op fra Hjørundfjord til fjeldtoppen og tager omkring fem timer. At gå ned igen tager lidt mindre tid. Der findes en kortere version, hvor du starter fra Patchellhytta Fjellstue. Den tager omkring den halve tid. Hotel Union Øye findes ved fjorden. Dette er et gammelt klassisk hotel af træ fra 1800-tallet. Indlogering skal reserveres i forvejen.

Trekantsruten, Rondane

Den klassiske trekantsvandretur i Rondane Nationalpark tager fire til fem dage. Vandreturen, som er et godt valg for begyndere, fører dig rundt om de højeste fjelde i Rondane. Gletsjerne har efterladt en masse klippestykker, så gode vandrestøvler anbefales kraftigt. Start vandreturen ved Rondvassbu, Bjørnhollia eller Dørålseter Fjellstue. Rondane er et fjeldområde i det østlige Norge. 

Romsdalseggen, Fjord Norge

Romsdalseggen findes nær Molde i de nordlige dele af Fjord Norge. Vandreturen fører dig over fjelde med udsigt over fjorde, fjeldtoppe og vandfald. Vandreturen starter i Vengedalen, og du kan vælge mellem tre ruter af forskellig sværhedsgrad. Den mest ekstreme rute kræver klatreudstyr. Vandreturen tager mellem seks og ni timer afhængigt af den rute, du vælger. Du får en udsigt over Romsdalsfjord og havet og fjeldene Trolltindene og Romsdalshorn

Dronningeruten, Vesterålen-øerne

Nord for Lofoten-øerne ligger de mindre kendte Vesterålen-øer. En af de mest populære vandreture her er Dronningeruten, der er opkaldt efter den nuværende norske regent, dronning Sonja, som udtrykte sin glæde og begejstring, da hun foretog vandreturen i 1994. Ruten indeholder det bedste, som Vesterålen kan tilbyde: En pragtfuld kystlinje, smukke strande, hyggelige landsbyer og dramatiske fjeldtoppe med panoramisk udsigt. Vandreturen starter i Stø på øen Langøya og følger kysten mod Nyksund. Fra Nyksund fører ruten dig op i fjeldene og derefter tilbage til Stø. Gåturen tager omkring otte timer. 

Reisadalen, Finnmark

Reisadalen strækker sig fra Kautokeino i Finnmark til Saraelv i Troms, i det nordlige Norge. Fjeldplateauet Finnmarksvidda er næsten fladt, men denne del er et malerisk slugtagtigt landskab med stejle fjeldsider i dele af dalen. Fra byen Kautokeino tager det dig en hel dag at nå Reisjavri-søen. Det er muligt at indlogere sig begge steder, og det skal reserveres på forhånd. En kortere version af vandreturen er at tage en taxa fra Kautokeino til Biedjovaggi og vandre de fire kilometer derfra til Reisjavri.   

Find en vandretur

Se alle vandreture (1129)

Rejsetidspunkt

Sidst opdateret:  11. januar 2012
Preikestolen, Norge - Foto: visitnorway.com/Chris Arnesen
Preikestolen, Norge
Aurlandsdalen, Fjord Norge - Foto: Øyvind Heen/fjords.com
Aurlandsdalen, Fjord Norge
Vandreture i Rondane-bjergene i Norge - Foto: CH/www.visitnorway.com
Vandreture i Rondane-bjergene i Norge

Interesse:  Vandring, Top 10 lister

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Vandreture på Besseggen-højdedraget i Norge - Foto: Terje Rakke/Nordic Life AS/www.visitnorway.com

De ti mest storslåede bjergvandreture i Norge

Den norske turistforening præsenterer 10 populære storslåede bjergvandreture i Norge. De anbefaler blandt andet Besseggen og Preikestolen.

De ti mest storslåede bjergvandreture i Norge

Kilde: Visitnorway

Vandretilbud fra Norske Bygdeopplevelser

Overnat på gode hoteller eller pensionater under vandreturen og få din bagage transporteret til næste sted.

Guidede vandreture

Hvis du ønsker at vandre i udfordrende terræn, eller bare vil have lidt ekstra ud af oplevelsen, bør du overveje en guidet tur.

Værd at vide om vandring i Norge

Find sikkerhedstips og praktisk information, så du får den bedste oplevelse på din vandreferie i Norge.

Fjeldguiden

De norske fjeldområder er kendt af mange. Få forslag til nye ture, tips om overnatning og rejseinformation med vores fjeldguide.

Kampagner og Sponsoreret

KAMPAGNE

Overnatning på vandreture

Fjeldstuer, hytter og hoteller er beliggende i vandreområderne. De tilbyder at hjælpe med planlægning af dine vandreture - korte som lange.
KAMPAGNE

Vandretilbud i Gol i Hallingdal

Find en anbefalet og afmærket vandretur i området omkring Golsfjellet. Hovedsæsonen for vandring er fra juni til august.
KAMPAGNE

Vandretilbud langs pilgrimsruterne

Vælg den pilgrimsrute du vil gå, og planlæg dit ophold på Nidaros pilgrimscenter i Trondheim.
KAMPAGNE

Vandretilbud i Nordmøre og Romsdal

Vandremulighederne er mange. Vælg en tur langs kysten, ved fjorden eller i fjeldene.

Vandring i Jondal

Jondal ligger tæt på Hardangerfjorden og byder blandt andet på ture på den blå is på bræen Folgefonna og fjeldvandring fra Breidsete til Osadal.
KAMPAGNE

Organiserede vandreture

Find en guidet tur, hvis du gerne vil have lidt ekstra ud af oplevelsen. Book en organiseret vandretur hvis du ønsker overnatning og bagagetransport.

ANNONCER

Relaterede videoer

Relateret

Vandring

Top 10 lister

ANNONCER

TEKSTANNONCER