|  
Nordlys over Tromsø i Nord-Norge Foto: articlightphoto.no
Nordlys, også kaldet aurora borealis, danser over nattehimlen over den lille fiskerbygd Ersfjord i Troms i Nord-Norge. Foto: Bjørn Jørgensen/Innovation Norway
Foto: Stockshots.no/Innovation Norway
Nordlyset danser over himlen over de små Landegode øer udenfor Bodø i Nordland. Foto: Kent Even Grundstad
Nyd den friske havluft og det fantastiske nordlys fra dækket på et af Hurtigrutens skibe. Foto: M. Horender
Tag på cruise med Hurtigruten sent om efteråret eller tidligt om foråret, så har du chancen for at se det forunderlige nordlys. Foto: Ivan Mervillie
Det magiske nordlys vil ofte flakke over nattehimlen over Lofoten i det sene efterår og tidlige forår. Foto: Stockshots.no/Innovation Norway
Svolvær i Lofoten er et af de mange steder i Nord-Norge hvor du kan se nordlys, og kendt som Aurora Borealis. Foto: Stockshots.no/Innovation Norway
Nordlyset danser over Vågakallen i Lofoten. Foto: Stockshots.no/Innovation Norway
Et magisk show udfolder sig over den lille by Svolvær i Lofoten. Foto: Stockshots.no/Innovation Norway
Rejs til Lofoten efterår og vinter for at opleve nordlys. December til marts er de bedste måneder, for at se dette fænomen. Foto: Stockshots.no/Innovation Norway
Nordlyset danser over Vågakallen i Lofoten. Foto: Stockshots.no/Innovation Norway
Lofoten er det perfekte sted at opleve nordlyset danse over nattehimlen. Foto: Stockshots.no/Innovation Norway
Den blå nattehimmel og det grønne nordlys oplyset den store ø Sørøya i det vestlige Finnmark. Foto: Bård Løken/Innovation Norway
Den charmerende fiskerby Henningsvær i Lofoten er den perfekte kulisse for at se nordlys. Foto: Stockshots.no/Innovation Norway
I Tromsø, den højeste nordlysfrekvens er mellem kl. 18 og kl. 01. De bedste måneder for at se fænomenet er December til marts. Foto: Kjetil Skogli/Visit Tromsø
Et tæppe af nordlys rører fjeldsiderne ved Ersfjord i Troms. Foto: Kjetil Skogli/Visit Tromsø

Lad der blive nordlys

Oplev naturens teater udfolde sig over dit hoved, når det mest fantastiske lysshow indtager scenen: Nordlys med dig som tilskuer på første række.

Hvornår man kan se nordlys

At se nordlys eller aurora borealis, som det også kaldes, er en mystisk og uforglemmelig oplevelse.

Nordlys forekommer hyppigst sent om efteråret og tidligt om foråret

Mellem efterårsjævndøgn og forårsjævndøgn (fra den 21. september til den 21. marts), er det mørkt mellem kl. 18.00 og 01.00, og da er der størst sandsynlighed for at du kan se lysene. Vejret spiller imidlertid en afgørende faktor, og september, oktober og november er sædvanligvis præget af regn og uden sne nordpå.

Fra december bliver det normalt tørrere og som regel med rigelige mængder sne. Hvis du kommer i december eller januar, kan du opleve polarnætter med stemningsfyldte aftener og meget korte dage.

I februar og marts er dagene længere, og du kan se mere af det snedækkede landskab i dagtimerne, og om aftenen er der stadigvæk optimale muligheder for at se nordlys.

Der er imidlertid ingen garanti. Somme tider kan man opleve de mest fantastiske opvisninger gentagne gange i løbet af en aften. Andre gange falder sneen tungt eller nordlyset holder sig ganske enkelt væk. Naturligvis bliver sandsynligheden for at se nordlyset større, desto længere tid du tilbringer der.

Hvor man kan se nordlys

For at få maksimalt ud af oplevelsen, anbefales det at undgå fuldmåne og steder hvor der er meget lys, da det gør det sværere at se nordlyset. Husk at tage varmt tøj på.

Egentlig kan du se nordlyset i hele Norge. De bedste steder er imidlertid nord for Polarcirkelen i Nordnorge.

Nordlyset strækker sig fra Lofoten i Nordnorge og følger kysten hele vejen op til the Nordkap. Det betyder, at der ikke findes noget andet sted på jorden, hvor der er større sandsynlighed for at se nordlyset, og det ene sted her er ligeså godt som det andet. Faktisk kan man ofte se det samme lys på himmelen i Lofoten og i Tromsø, bare fra to forskellige vinkler. Tørt vejr med skyfri himmel kan man finde inde i landet, hvilket giver de optimale betingelser for at se nordlys, men med stærk østlig vind kan kysten være bedre end inde i landet.

Aktiviteter under nordlys

Husk på, at nordlys styres af naturkræfterne, og at man derfor skal være tålmodig. Nordlyset elsker at lege med sine tilskuere. Derfor er det en god ide at afsætte en hel aften til at se nordlys over den nordlige polarcirkel. Tilskuerne foretager sig alt muligt lige fra langrend til bygning af snemænd for at holde varmen og tilbringe tiden med noget, mens de er udendørs.

Organiserede ture er et godt alternativ.

Oplev nordlys til havs
Betragt nordlyset, efterhånden som det oplyser den mørke nattehimmel, i komfort ombord på en af Hurtigrutens skibe.

Snescooter-safari

At køre en snescooter giver allerede en følelse af frihed, men hvis du gør det under en himmel oplyst af nordlys, får du uden tvivl en oplevelse for livet. Der er flere rejsearrangører, der tilbyder sådanne ture i det nordlige Norge. Vi kan varmt anbefale en guidet tur med snescooter fra Sorrisniva Igloo hotel. Der findes en tilsvarende mulighed i Kirkenes.

Northern lights lectures and experiences with accommodation
Polarlightcenter i Laukvik på Austvågøya i Lofoten Islands tilbyder præsentationer, informationer, kurser og udstillinger. Centret ledes af to entusiastiske forskere i nordlys, Rob og Therese, som med glæde deler deres spændende og magiske oplevelser med dig.

Tur med hundeslæde
Du kan reservere entur med hundeslæde under nordlyset i Pasvikdalen, på grænsen til Rusland i Finnmark.

Flere oplevelser med nordlys

Du finder en lang række nordlysoplevelser under denne artikel.

Vær tålmodig

Husk på, at nordlyset styres af naturkræfterne, og at man derfor skal være tålmodig. Nordlyset elsker at lege skjul. Derfor kan det være en kamp mellem dig og din tålmodighed for at få et glimt af det smukke lys. Hold en eller helst to ugers ferie i et område, hvor der er nordlys, for at være sikker på at opleve nordlyset – hvis ikke vejret lige pludselig beslutter sig for at ødelægge udsigten med skyer.

Regnbue om natten

Hver eneste forekomst af nordlys er unik. Ofte kan man se tre grønne bånd henover nattehimmelen. Eller lysene optræder som blinkende gardiner eller bølgenderøg. Farven er en lysende grøn, ofte med et lyserødt skær lang kanten og somme tider med et mørkelilla centrum. Farverne minder tilskueren om 1980'erne.

Hvis der er en masse aktivitet deroppe, eksploderer nordlyset efter et par minutter i en corona. Bagefter, når det er overstået, står man tilbage med følelsen af, at det hele var et arktisk fata morgana.

Levende legende

Det kommer måske ikke som en overraskelse, at det populære nordlys har skabt mange legender, når mennesker har set det. Der findes symboler for nordlys på samiske shaman-trommer. Fænomenet har flere forskellige navne på Sami. F.eks. kaldes nordlyset Gouvssahas, hvilket betyder "lyset der kan høres". Traditionelt associerede Norges urbefolkning samerne nordlyset med lyd. I vikingetiden sagdes det, at nordlyset var jomfrukrigerne valkyriernes rustninger, som glimtede særegent.

Eksplosioner

Virkeligheden er om end ikke så poetisk, ligeså imponerende som legenderne. Solen er grunden til, at der opstår nordlys. Under store solareksplosioner og flammer kastes enorme mængder elektrisk ladede partikler ud af solen og ud i rummet.

Når partiklerne kolliderer med jordens magnetfelt, føres de mod en cirkel om nordpolen, hvor de interagerer med atmosfærens øverste lag. Energien, der frigives, danner nordlys. Alt dette sker omkring 100 km over hovedet på os.

En absolut fabelagtig tur for at se nordlyset

Joanna Lumley, skuespilleren fra BBCs’ TV-serie Helt hysterisk (Absolutely Fabulous), drømte om at se nordlys, siden hun var en lille pige. Endelig blev hendes drøm til virkelighed. I en fantastisk BBC film rejser hun til Norge for at finde nordlyset. For Joanna var det, som for mange andre, en meget følelsesladet oplevelse at se det flygtige lys. (Se et klip fra filmen øverst på siden).

Jagt på nordlyset
Hvis nordlyset ikke vil komme til dig, så må du komme til nordlyset. Tag af sted ud i natten i bil på udkig efter en skyfri himmel.

Joanna Lumleys nordlysguide, Kjetil Skogli, tilbyder ture der udgår fra Tromsø. Du kan også gå på opdagelse efter de mystiske lysfænomener med udgangspunkt i Alta sammen med firmaet GLØD.

Hvis du ønsker at få mere at vide om, hvordan du kan tage billeder af nordlys, kan du blive medlem af en gruppe der arrangerer ekskursioner med Creative Vacations.Endelig findes der nordlysbussen i Tromso.
Sidst opdateret:  01. december 2011
Nordlys over Tromsø, Norge - Foto: Bjørn Jørgensen/Innovation Norway
Nordlys over Tromsø, Norge
Nordlys over Finnmark, Norge - Foto: Jørn Tomter/Finnmark Reiseliv
Nordlys over Finnmark, Norge
Nordlys i Finnmark, Norge - Foto: Terje Rakke/Nordic Life/Innovation Norway
Nordlys i Finnmark, Norge
Nordlys over Hamn i Senja, Nord-Norge - Foto: www.hamnisenja.no
Nordlys over Hamn i Senja, Nord-Norge
Oplev nordlyset over Tromsø i Nord-Norge - Foto: Bård Løken, Innovation Norway
Oplev nordlyset over Tromsø i Nord-Norge
Nordlys over Tysfjord, Norge - Foto: Frode Jenssen
Nordlys over Tysfjord, Norge

Interesse:  Naturattraktioner, Nordlys, Det arktiske Norge

Del:
Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Northern lights over Tromsø in Northern Norway - Foto: articlightphoto.no

Lad der blive nordlys

Oplev naturens teater udfolde sig over dit hoved, når det mest fantastiske lysshow indtager scenen: Nordlys med dig som tilskuer på første række.

Lad der blive nordlys

Kilde: Visit Norway

Del dine tanker om denne artikel

Midnatssolens land

I Nord-Norge går solen aldrig ned om sommeren, og forskellen mellem dag og nat viskes ud af midnatssolen.
Interesse: Naturattraktioner, Det arktiske Norge, Midnatssol

Tromsø

Den arktiske hovedstad er en levende og smuk by som byder på meget kultur og historie. Byen er omgivet af fjelde, fjorde og øer.
Interesse: Byferie, Det arktiske Norge

En absolut fabelagtig tur for at se nordlyset

Du kan rejse med Joanna Lumley, når hun tager til det nordlige Norge for at opfylde sin barndomsdrøm om at se nordlys.
Interesse: Naturattraktioner, Nordlys, Det arktiske Norge

Vinter i Tromsø

Om vinteren er temperaturen lav, der er meget sne i området, og himmelen lyses op af det fantastiske nordlys.
Interesse: Naturattraktioner, Skisport, Det arktiske Norge

Om Tromsø

Fakta om Tromsø

Tromsø har verdens nordligste universitet, ligger 350 kilometer nord for polarcirkelen, og er en livlig by omgivet af fjelde og fjorde.

Turistinformation i Tromsø

Tromsø Turistinformation er den mest besøgte turistinformation i Nord-Norge.
Interesse: Turistinformation

ANNONCER

Tromsø

Morgen
Slud, Jævn vind
2°C

Relaterede videoer

ANNONCER

TEKSTANNONCER