Lær og hav det sjovt
Der findes utallige spændende museer man kan besøge i Norge uanset dine børns interesser og alder.
De norske opdagelsesrejsende og de fartøjer de brugte på deres farefulde togter, fanger altid interessen uanset om det er Thor Heyerdahls Kon-Tiki tømmerflåde, polarfartøjet Fram, der blev berømt pga. Nansen og Amundsen eller de imponerende Vikinge skibe (altsammen kan ses i Oslo). Se mere om Kon-Tiki museet, Fram museet og Vikingeskibsmuseet.
Eller du og din familie kan lære om Norges olieindustri gennem interaktive aktiviteter på Det norske oliemuseum i Stavanger og du kan selv deltage i en boreøvelse, fuldstændig som det foregår på en off-shore olieplatform.
Eller besøg det helt nye Rockheim („Rockhjem”) i Trondheim, hvor de besøgende kan lytte til norsk rock og pop musik men de kan også prøve at mixe deres egne hip-hop track og opleve hvordan det føles at stå på en scene foran et kæmpestort publikum.
Få nye venner
Børn elsker dyr, så en hel dag sammen med de lådne (eller slimede) dyrevenner er helt sikkert en vinder. Mange bondegårde åbner deres døre i børnenes skoleferie, hvor børnene får mulighed for at kunne betragte dyrene, give dem mad og kæle med dem. Du kan få flere oplysninger om de lokale bondegårde på turistkontoret.
Af andre gode indendørs aktiviteter kan nævnes Bergens akvarium, der fejrede 50-års jubilæum i 2010. Du kan blandt andet opleve pingvinerne blive fordret hver dag (kl. 11.00 og kl. 17.00) dette er altid populært hos børnene. Akvariet er det største i Norge og det er meget populært. Det samme gælder Atlanterhavsparken i Ålesund, der er et af de største saltvandsakvarier i Nordeuropa og Polaria i Tromsø, der er det eneste sted i verden hvor man kan se skæggede sæler i fangenskab.
Oslo Reptilpark er også et besøg værd. Den indeholder over 100 krybdyr og padder indbefattet kvælerslanger, pytonslanger, snoge, firben, kamæleoner og leguaner for blot at nævne nogle få.
Hjælp spirende kunstnere
Hvis du godt kunne tænke dig noget mere „kunstnerisk”? Der ingen grund til at skrige (skønt du også kunne vælge at se dette ikon på norsk ekspressionisme!) - der findes masser af børnevenlige kunstgallerier at vælge imellem.
Munch-museet og Nationalgalleriet i Oslo er to af de mest kendte men Bergen og Lillehammer kan også prale af omfattende samlinger og der findes kunstgallerier i stort set alle de større byer i Norge. Mange af dem har gratis entre og de fleste tilbyder aktiviteter for børn eksempelvis tegning og farvelægning, workshops og guidede ture for hele familien.
Det måske allermest populære hos børn er imidlertid Det Internasjonale Barnekunstmuseet (Barnekunstmuseum) i Oslo, der har en enestående samlig af tegninger, malerier og skulpturer af børn fra hele verden. Meget inspirerende!
Lav noget aktivt
At opholde sig indendørs betyder ikke, at børnene ikke kan få brugt deres overskydende energi. En udflugt til den lokale swimmingpool vil holde dem underholdt i et par timer uden at det koster en formue.
Eller du og familien kan tilbringe dagen i en af de mange indendørs vandlande, så kan mor og far slappe af i boblebadet mens børnene leger i bølgebassinet eller rutsjer ned ad vandrutsjebanerne. Populære steder omfatter Atlanterhavsbadet i Kristiansund, Grottebadet i Harstad og Drammensbadet i Drammen, 40 km i østlig retning fra Oslo.
Vil du gerne have en mere typisk nordisk valgmulighed? Så bør du opleve den lokale skøjtebane! De fleste er åbne for offentligheden fra begyndelsen af foråret til slutningen af efteråret men det anbefales at ringe i forvejen og høre om du kan leje skøjter på stedet da dette ikke altid er tilfældet.
Indendørs klatring, bowling, gokart og paintball er andre muligheder specielt for teenagere, hvor indendørs legepladser såsom Child Planet i Oslo som tilbyder rutsjebaner, klatrevægge, „svømmebassin“ med plastikkugler m.m. mere er egnet for de yngre børn.
Trods elementerne
Og bare fordi det regner hvem siger at man ikke kan opholde sig udendørs. „Der er ikke noget der hedder dårligt vejr, kun forkert påklædning“, siger et ældgammelt norsk ordsprog. Gør ligesom de lokale – tag gummistøvler på, ifør dig regntøj og gå udenfor og spadser en tur i skoven alligevel. Når alt kommer til alt elsker børn at plaske i vandpytter, er det ikke rigtigt?
På hjemvejen kan du standse ved en cafe og få en varm drik, spise wienerbrød og nyde varmen fra pejsen. Det er værd at bemærke, at mange vandrehjem, campingpladser og hytter i landlige områder har tørretumblere og stiller endda skotørrere til disposition for deres gæster. Så du behøver ikke at være våd i særlig lang tid.
Rigtig god fornøjelse under din ferie i Norge – uanset vejrforholdene!