I Trysil kan man overnatte i hytter, lejligheder, hoteller, moteller og på campingpladser. Hvis du ønsker det lille ekstra, finder du det garanteret i Trysil - hytterne og lejlighedernes standard er høj.
Over 80 procent af indkvarteringsmulighederne er ski id/ski out, hvilket betyder, at du kan parkere bilen og lade den stå under hele ferien.
Fageråsen på Trysilfjellet er et paradis for børnefamilier. Her er man højt oppe i fjeldene, og kan nyde vintersolen. Udvalget af hytter og lejligheder er stort, og de fleste ligger meget tæt på områdets skifaciliteter. Trysil Turistsenter har Trysilfjellets største udvalg af forretninger, spisesteder og after-ski faciliteter. Området byder på hytter med høj standard, og de fleste ligger lige ved pisterne. Her åbner også Radisson SAS Resort Trysil i slutningen af 2008. Hotellet byder på lejligheder og suiter med høj standard.
Trysil centrum byder på en god atmosfære, samt flere forretninger, spisesteder og andre nødvendigheder. Her ligger også flere gode hoteller og overnatningssteder.
Om sommeren kan du få høj standard til lave priser. I Trysil har de fleste overnatningssteder naturen lige udenfor døren. Langs Trysilelva, en af Skandinaviens bedste fiskeelve, ligger der også flere overnatningssteder.