Statholdergaarden
Hver dag sætter kokkene Bent Stiansen og Torbjørn Forster sammen en seks retters gourmetmenu fuld af overraskelser. Menuen varierer efter årstiderne, og norske råvarer serveres derved på sit bedste.
Dagens menu består af tre forretter, sædvanligvis med fisk og skaldyr. Derefter serveres hovedret, ost og dessert. Hvis du ønsker flere retter kan det selvsagt bestilles.
Statholdergaarden har derudover en rig a la carte menu, med sæsonens råvarer. Køkkenet er baseret på de bedste europæiske madtraditioner, men er også inspireret af andre områder i verden.
Adresse: Rådhusgaten 11, 0151 Oslo
Tlf.: +47 22 41 88 00
Le Canard
Denne eksklusive restaurant i det luksuriøse område Frogner, ligger i en smuk herregård fra år 1900, med antikke møbler og malerier fra barokken.
Kun de bedste og friskeste ingredienser anvendes i de elegante retter. Restaurantens specialitet er and og norske delikatesser fra havet.
Adresse: President Harbitz gate 4, 0259 Oslo
Tlf.: +47 22 54 34 00
Feinschmecker
Feinschmecker er en sikker gourmet favorit. Den elegante, intime atmosfære passer perfekt sammen med madens høje kvalitet. Ejeren Lars Erik Underthus er en af Oslos bedste kokke, og Bengt Wilson, en af Skandinaviens bedste mad-fotografer, sørger for at maden ikke blot smager godt, men også ser fantastisk ud.
Adresse: Balchens gate 5, 0265 Oslo
Tlf.: +47 22 12 93 80
Haga Restaurant
Bocuse d'Or vinder Terje Ness er mest kendt for sine evner til at bringe frem den fantastiske smag at norske delikatesser fra havet.
Adresse: Griniveien 315, 1356 Bekkestua
Tlf.: +47 67 15 75 15/+47 913 43 831
Restaurant Oscarsgate
Restaurant Oscarsgate er en af Oslos mest innovative og kompetente restauranter. Restaurantens a la carte menu består af dagens fisk og kød, serveret med en fire- eller otte retters menu.
Restauranten er lille og charmerende. Her er plads til omkring tyve gæster.
Adresse: Oscarsgate 2, 0350 Oslo (Indgang via Pilestredet 63)
Tlf.: +47 22 46 59 06
Sidst opdateret: 25. marts 2010