Den sydlige norske kyst, også kendt som den norske riviera, har det bedste klima i Norge såvel som et unikt landskab karakteriseret ved de hvidmalede byer og fiskerlejer samt øer, holme og skær i tusindtal. Denne region har længe været nordmændenes foretrukne feriedestination, men mangler at blive opdaget af de fleste udlændinge. Her er masser af ting at tage sig til om sommeren, fra sejlads til vandring, badning, cykling... eller bare afslapning på stranden. Men Sørlandet har meget mere at tilbyde: inde i landet venter Telemarks fjelde, populære blandt vandringsfolket. Når vinteren ankommer er der rigeligt med ukendte skiområder, såvel som kilometervis af langrendsspor. Rjukan i Telemark er blevet et internationalt centrum for isklatring.
Regionens højdepunkter
- Familievenlig feriedestination
- Norges riviera, med det bedste vejr om sommeren
- Maleriske hvide byer og fiskerlejer
- Skagerrak og de mange øer
- Morgedal, skiens vugge
Forslag til artikler
Familievenlig ferie: Kristiansand Dyrepark og Badeland er klart den mest besøgte attraktion i det sydlige Norge, men der er også masser af andre familievenlige aktiviteter for rejsende med både børn og unge i regionen.
Telemarkskanalen: Et af Norges mest populære krydstogter. Den 105 kilometer lange kanal mellem Skien og Dalen fejrede 150 års jubilæum i 2011, og er et imponerende bygningsværk der forbinder en række søer med 18 sluser.
En køretur eller en cykeltur på nationale turistvej Jæren giver en god blanding af betagende natur og moderne arkitektur, det samme giver rv. 44 fra Flekkefjord til Egersund. Begge er dele af Nordsøvejen eller Vikingestien.
Historie: Interesseret i historie? Tag en tur med Setesdalsbanen, et årgangsdamplokomotiv der kører på en flot rute langs elven Otra (lukket i 2012). Eller besøg Vest-Agder Friluftsmuseum, Gimle Gård eller Kanonmuseet, alle tre i Kristiansand.
Øliv: Tag på øhop i Skagerrak eller udforsk maleriske øer som Lyngør, Blindleia og Merdø, blandt mange andre. At rejse med båd er en glimrende måde at se regionen fra søsiden, uanset om det er på en bådferie eller en udflugt med båd.
Klatring: Der er mange klatremuligheder i det sydlige Norge, for begyndere såvel som øvede, om sommeren og om vinteren: via ferrata (klatresti) i Gautefall, klatreskov i Evje og isklatring i Rjukan er nogle af mulighederne.
Vandring er en populær aktivitet i Sørlandet. Seriøse vandrere vil straks tage til fjeldene i Telemark - Gaustatoppen med 1.883 meter er amtets højeste og mest populære top, men andre toppe i Sirdal, Åmli og Hovden har også glimrende terræn for vandring. For en mere afslappet oplevelse er der også masser af markerede stier ved kysten, der er ideelle for dem der er på vandretur med små børn.
Morgedal, "skiens vugge": Morgedal er kendt for et være "det moderne skiløbs vugge". Det var i Morgedal at Sondre Norheim udviklede ski der kunne vende og dreje, og han opfandt hælbindingen. Hans gamle hytte er åben for besøgende. Skimuseet (Norsk Skieventyr) ligger også i Morgedal, og redegør for skienes udvikling gennem tiderne.
Fyrtårne: Lindesnes Fyrtårn, det sydligste punkt i Norge, er et populært stop for mange af Sørlandets besøgende. Fyrtårne er meget karakteristiske for denne region, og mange af dem er vigtige nationale vartegn. Nogle, såsom Lista og Store Torungen, tilbyder også overnatning.
Dybhavsfiskeri: Med den lange kystlinie spækket med små øer og fjorde har Skagerrakkysten i Sørlandet mange muligheder for dybhavsfiskeri. Torsk, sej, lubbe, sild, makrel, brosme, lange og kuller kan alle fanges her.
Steder at besøge
- Lindesnes Fyrtårn, Norges sydligste punkt
- Kristiansand
- Kristiansand Dyrepark og Badeland, den største dyrepark i Norge
- Maleriske kystbyer og fiskerlejer (Flekkefjord, Farsund, Lyngdal, Mandal, Lillesand, Grimstad, Arendal, Tvedestrand og Risør)
Et udvalg af festivaler og begivenheder
Risør Træbådsfestival, den største af sin slags i Norge (Risør, august)
Hove Festival, populær musikfestival (Hove, juni)
Isklatringsfestival (Rjukan, februar)
Havbarsfestival i Hove, Tromøya (udenfor Arendal, august)
Overnatningsforslag
Lej et sommerhus ved kysten, en hytte i fjeldene eller et fyrtårn på din egen ø; campér eller glampér på Canvas Hotel i Telemark, hvor luksus-jurter er udstyret med rigtige senge og udendørs badekar; giv børnene et uforglemmelig ophold på Abra Havn i piratbyen i Kristiansand Dyrepark; eller gå hele vejen og bo på det romantiske Dalen Hotel i Telemark.
Rejsen dertil
Kristiansand er trafikknudepunktet i regionen, med bus-, tog-, færge- og flyforbindelser til resten af Norge og nærmeste udland. Med bil er den hurtigste vej E18 fra Oslo, eller E39 fra Stavanger. Besøgende med god tid kan vælge at følge den sceniske kystvej i stedet for. Kristiansand Lufthavn Kjevik har indenrigsflyvninger til og fra Oslo, Bergen og Stavanger, såvel som en række udenrigsflyvninger til og fra for eksempel København, Dublin og Amsterdam. Færger fra Hirtshals anløber Kristiansand, og der er også busser og tog fra Oslo og Stavanger.
Brugbare hjemmesider
Visit Norway/Sørlandet
Sørlandet
Kristiansand
Arendal
Kragerø
Grimstad
Telemark
Rjukan
Setesdal
Vidste du?
Sørlandet er værter for omkring 100 festivaler hvert år, de fleste finder sted om sommeren.
Selvom hele dens centrum er samlet indenfor én kvadratkilometer er Kristiansand Norges femtestørste by, med omkring 83.000 indbyggere.
Kilden, et center for scenekunst der åbnede i 2011, er Kristiansands nye arkitektoniske vartegn og med sine 1.200 siddepladser Norges andenstørste koncertsal.
Norge har i alt ni strande med Blå Flag, to af disse ligger i Kristiansand: Bystranda og Hamresanden
Gaustatoppen, 1.883 meter højt, er Telemarks (og det sydlige Norges) højeste punkt. Dem der ikke har lyst til at vandre hele vejen op, kan hoppe på Gaustabanen i stedet for - en kabelbane, der inde i fjeldet fragter passagerer op til en udsigtsplatform på toppen.