Kilde: Statens Vegvesen
De nationale turistveje som en attraktion er et udviklingsprojekt udført af det norske vejvæsen, på bestilling af Stortinget og regeringen. Det indbefatter 18 udvalgte veje fra Varanger mod nord til Jæren mod syd. Det enestående ved disse attraktioner er den spektaulære arkitektur der bydes på ved rastepladserne, interessante steder og besøgscentre langs vejene, der fører igennem storslåede landskaber.
Formålet med de nationale turistveje er at styrke Norges position i markedsføringen af international turisme, og at hjælpe med at fremme lokale forretningsinteresser såvel som at give næring til landdistrikterne.
Trollstigen udsigststed
Udvikler: Statens vegvesen
Administration: Nasjonale Turistveger
Arkitekt: Reiuf Ramstad Architects AS
Bygherre: Christie & Opsahl AS
Trollstigen er legendarisk og tiltrækker et stort antal besøgende i løbet af få hektiske måneder om sommeren. I byggeriet af en attraktion der skal være inspirerende og langtidsholdbar, er det vitalt at bevare den specielle atmosfære i det enestående landskab samt at tage højde for det barske klima. Beton og stål er hovedmaterialerne i installationen. Betonen viser sig som et levende og smukt materiale i brugen af forskellige former for finish: fra lavaens barskhed til fløjlsbløde overflader.
Hovedbygningen består af to rå bygningsskaller der omslutter hinanden. Bygningen huser både en café og et informationscenter, men giver på samme tid en formidabel udsigt udover landskabet og vandet. Landskabets forskellighed og fjeldtoppene i nærheden har alle bidraget til bygningens komplekse geometri. Den anden bygning er formet som en vold og optræder således som oversvømmelsesbarriere, når elven Istranår sit højeste niveau. Bygningen huser servicefaciliteterne, en kiosk og en souvenirshop.
I 1905 blev der givet licens til byggeriet af en hestesti over Stigfjellet, den såkaldte Kløvsti. Men allerede dengang var der snak om at bygge en rigtig vej mellem Valldal og Rauma. Selvom mange syntes, at det var fuldstændigt vanvittigt at bygge en vej over fjeldet, gav Stortinget i 1916 grønt lys, og konstruktionsarbejdet begyndte et par år senere.
Byggeriet af fjeldpasset begyndte i 1928 og var en stor udfordring. Området var stejlt og ofte udsat for jordskred, oversvømmelser og dårligt vejr. På grund af den lange vinter kunne der kun arbejdes fra midten af maj til september/oktober hvert år. Arbejdet skred frem med kun få ulykker, og vejarbejderne udviste artistiske evner som stenhuggere på vejen og broerne. Den nye vej, der fik navnet Trollstigen, blev åbnet den 31. juli 1936 af Kong Haakon.
I slutningen af det 19. århundrede begyndte der at ske en stigning i turismen i området. Som et bevidst markedsføringsvalg blev fjeldene rundt om Trollstigen givet nye navne som Kongen, Dronningen, Bispen, og Trollveggen. Knivsflåfossen i Geiranger blev omdøbt til De Syv Søstre, og vejen over Stigfjellet blev til Trollstigen.
I 1936, samme år som Trollstigen åbnede, blev Trollstigheimen færdiggjort ved Alnesreset, det højeste punkt med sine 852 meter over havets overflade. Restauranten kunne bespise 180 gæster. I 1963 blev bygningen dog beskadiget i en lavine og blev ikke genopført. I 1979 etableredes en ny restaurant ved Stigrøra. For at kunne bevare stedets betydning som den vigtigste turistattraktion i Norge, blev alle de gamle bygninger revet ned, og hele området er nu genopstået med et nyt look og en moderne fremtoning.