Kilde: Mathallen
I begyndelsen af oktober åbnede Mathallen - Oslos nye torvehal - i en smukt restaureret bygning beliggende på Akerselvens bred i det østlige Oslo.
33 gourmetbutikker, barer og restauranter tilbyder mad fra Spanien, Italien, Frankrig, Tyskland og Asien - men hovedfokuset er på udbuddet af norske råvarer af høj kvalitet. "Vi ønsker, at Mathallen bliver et sted for alle. Fra amatørkokke og folk der elsker at spise og drikke - til professionelle kokke og restauratører. Mathallen skal være kilden til de bedste norske og internationale delikatesser", siger Frode Rønne Malmo, markedsføringschef for Mathallen.
I Mathallen kan man finde hvad der er blevet beskrevet som "de bedste kammuslinger i Norge", såvel som lækre, lokale oste, skinker, pølser, cider og øl. Ifølge Rønne Malmo er ambitionen at blive det norske centrum for madkultur - hvor du vil blive mødt af, og kan dele, kulinarisk viden og forståelse. Et sted at udforske, til at stille spørgsmål og til at opdage nye smage. "Vi ønsker, at Mathallen er et sted - en attraktion - hvor du kan komme og spendere en fridag med familie og venner. Her vil man kunne opleve mad helt tæt på - se, lytte, smage, og nyde", siger Rønne Malmo.
Aspelin Ramm, selskabet bag Mathallen, har fået inspiration til Mathallen ved at kigge på andre lignende steder rundt om i hovedstæderne, for eksempel Torvehallerne i København og Borough Market i London. "Vi har set den store succes Torvehallerne og Borough Market har oplevet, og vi mener det er på høje tid at Oslo får sit eget madmarked. I løbet af de seneste par år har vi bevidnet at fiskehandlere, slagtere og andre specialiserede fødevarebutikker i Oslos indre by er lukket ned på grund af den store konkurrence fra de store supermarkedkæder. Vi vil gerne bringe den gode madoplevelse og madviden tilbage", siger Rønne Malmo.
For yderligere information, kontakt venligst Frode Rønne Malmo på +47 9116 6686 eller e-mail: frode@apelinramm.no.
Copy/paste denne kode til din blog/website
Visning
Mathallen, Oslo nye torvehal, åbnede tidligere på måneden i en smukt restaureret fabriksbygning.
Ny torvehal åbner i Oslo
Kilde: Visitnorway
Mona Konuralp Mobil: +45 22 48 52 49