Gå til indhold Gå til navigation
Stortinget, Oslo - Foto: VisitOSLO/Matjaz Intihar
  |  
Stortinget, Oslo Foto: VisitOSLO/Matjaz Intihar

Fakta om Norge

Norge er kendt for den fantastiske natur med fjorde, fjelde og midnatssol, og er nemt tilgængelig med fly fra det meste af Europa.

Fakta om Norge

Styreform: Konstitutionelt monarki og parlamentarisk demokrati
Statsminister: Jens Stoltenberg
Areal: 385.155 kvadratkilometer
Befolkningstal: 5 millioner indbyggere (1. marts 2012)
Hovedstad: Oslo
Sprog: Norsk (nynorsk og bokmål) og samisk
Religion: Den Norske Kirke (lutersk)
Valuta: Norske Kroner (NOK) 1 krone = 100 øre
Tidszone: Greenwich Mean Time (GMT) +1 time
Nationaldag: 17. maj

Fjorde

Norge er berømt for sine fjorde, hvoraf to er at finde på UNESCOs liste over verdensarv; Nærøyfjorden og Geirangerfjorden. Sognefjorden, den længste norske fjord, og Hardangerfjorden, berømt for sine kirsebær- og æbletræer, er blandt de mest besøgte. Læs mere om de norske fjorde

Nordlys

Nordlys er et almindeligt naturfænomen i Nord-Norge, og opleves oftest nord for Polarcirklen fra midten af oktober til tidligt forår. Læs mere om nordlyset.

Midnatssol

Om sommeren går solen aldrig ned nord for Polarcirklen, hvilket betyder at besøgende i Nord-Norge kan nyde dagslys 24 timer i døgnet på denne årstid. Læs mere om midnatssolen.

Vejr

Vejret i Norge er meget mildere end man skulle tro. På grund af Golfstrømmen er temperaturene langs kysten 5-8 grader højere end ved lignende breddegrader andetsteds i verden. Læs mere om sæsoner, vejr og klima i Norge, eller check vejrudsigten for din destination.

Vikingerne

Vikinger har traditionelt et dårligt ry som plyndrere, men de var også handelsmænd, opdagelsesrejsende og kolonister, og arven fra Vikingetiden (år 800-1050) lever videre. Læs mere om vikingerne.

Samerne

Samerne er Norges oprindelige folk, kendt for deres farverige klæder og store rensdyrflokke. Samerne har levet i det nordlige Skandinavien i over 10.000 år, og har i dag deres eget parlament i Karasjok. Læs mere om samerne

Vintersport

Norge er i olympisk sammenhæng det mest succesfulde vintersportsland, med en samlet medaljehøst på 303 medaljer (107 guld, 106 sølv, 90 bronze). Det bedste Vinter OL for Norge var legene i Lillehammer i 1994, hvor værtslandet nød godt af hjemmebanefordelen med ialt 26 medaljer, de 10 af guld. Læs mere om skisportens historie og vinter i Norge.

Berømte nordmænd

Disse inkluderer de opdagelsesrejsende Roald Amundsen, Fridtjof Nansen og Thor Heyerdahl, komponisten Edvard Grieg, violinvirtuosen Ole Buhl, kunstneren Edvard Munch, dramatikeren Henrik Ibsen, forfatteren Knut Hamsun, og politikeren Gro Harlem Brundtland, blandt mange andre. Læs mere om polfarerne.

Kongefamilien

Kong Harald V. og dronning Sonja har to børn - sønnen kronprins Haakon, som er gift med kronprinsesse Mette-Marit, med hvem han har to børn, samt datteren prinsesse Märtha Louise, som er gift med Ari Mikael Behn. 

Trolde

Trolde er en vigtig del af den norske folklore. De varierer i størrelse og udseende, men er uvægerligt grimme og rodede skabninger, og altid drilagtige (hvis ikke direkte ubehagelige). De bor som regel i huller eller dybt inde i skovene, og kommer kun frem fra deres skjulesteder efter mørkets frembrud - det siges, at de bliver forvandlet til sten skulle de komme i kontakt med sollys. Adskillige steder i Fjord Norge og Nord-Norge er blevet opkaldt efter dem, for eksempel Trollheimen, Trollstigen, Trollhatten og Trollveggen.

Sidst opdateret:  18. april 2013
Kongeslottet i Oslo, Norge - Foto: Nancy Bundt/Innovation Norway
Kongeslottet i Oslo, Norge
Vikingskibmuseet i Oslo, Norge - Foto: Gunnar Strøm
Vikingskibmuseet i Oslo, Norge
Samiske kvinder iført traditionel klædedragt i Finnmark, Norge - Foto: Jørn Tomter/Finnmark Reiseliv
Samiske kvinder iført traditionel klædedragt i Finnmark, Norge
En-øjet norsk trold - Foto: Caprino/Innovation Norway
En-øjet norsk trold

Interesse:  Om Norge

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Stortinget, Oslo - Foto: VisitOSLO/Matjaz Intihar

Fakta om Norge

Norge er kendt for den fantastiske natur med fjorde, fjelde og midnatssol, og er nemt tilgængelig med fly fra det meste af Europa.

Fakta om Norge

Kilde: Visitnorway

Dette er Norge

Oplev nordlys og midnatssol nord for polarcirkelen, eller besøg de verdensberømte norske fjorde med høje fjelde og gletsjere.

Om Norge

Norge har cirka 5 millioner indbyggere og dækker over et areal på 385.155 kvadratkilometer. Det officielle statsoverhoved er Kong Harald V.

Sprog i Norge

Der er to forskellige versioner af det officielle norske sprog, og det samiske sprog er af en helt anden oprindelse.

ANNONCER

Interessante videoer

Relateret

Om Norge

ANNONCER

TEKSTANNONCER