Gå til indhold Gå til navigation
Udsigt over Geirangerfjorden fra Ørneveien, Norge - Foto: Terje Rakke/Nordic Life/Fjord Norway
  |  
Udsigt over Geirangerfjorden fra Ørneveien, Norge Foto: Terje Rakke/Nordic Life/Fjord Norway

Kortferie til Ålesund

Krystalklare fjorde, snedækkede fjelde, mægtige vandfald og ren, frisk luft.

I den nordlige del af Fjord-Norge ligger en region fuld af attraktioner. Nogle af dem er kendt over hele verden. Byen Ålesund er det perfekte udgangspunkt for at opleve alt hvad denne fantastiske region har at byde på.

Ålesund, den norske Art Nouveau hovedstad

Ålesunds arkitektur er fascinerende. Efter en stor brand i 1904 blev byen fuldstændig genopbygget i Art Noveau–stilen, som var meget populær på det tidspunkt. Der er også elementer af traditionelle norske udsmykninger. Her kan du se smukke bygninger med tårne, specielle gavle og gargoiler. Art Nouveau Centeret, som ligger midt i byen, er absolut værd at besøge. Her kan du lære mere om hvordan Ålesund blev genopbygget.

Smukke omgivelser

Byens maritime omgivelser er også meget smukke, med vandfald, små øer og naturlige havne. Området er derfor et godt udgangspunkt for at opleve et af naturens smukkeste underværker – de norske fjorde.

Geirangerfjorden, som også er optaget på UNESCOs verdensarvliste, er en af de smukkeste fjorde i Norge. Fjorden er kåret til verdens bedst bevarede naturarv af magasinet National Geographic Traveler. Ord kan ikke beskrive hvor fantastisk smukt her er, man bliver nødt til selv at besøge fjorden.

Hvis du ikke rejser med bil, anbefales du at leje en bil i Ålesund og køre følgende to fantastiske køreture:

Kør først til den smukke by Molde (hjemsted for den verdenskendte jazz festival), nord for Ålesund, og følg den smukke Atlanterhavsvej til Kristiansund, som ligger ved et smukt fjeldområde. Den spektakulære vej slynger sig over syv lave broer fra ø til ø, helt ud til det åbne hav. Nogle steder får man en fornemmelse af at køre på havet. Gå ikke glip af muligheden til at nyde en kop varm chokolade ved pejsen på Det Gamle Bakeri i Håholmen.

Kør derefter vejen Trollstigen – kåret til Norges smukkeste køretur og Norges næstmest besøgte naturattraktion. Trollstigen slynger sig op fjeldsiden med 11 hårnålesving, nogle inde i fjeldvæggen, andre støttet af gamle stenvægge. På toppen er du 858 meter over havets overflade, og kan nyde en fantastisk udsigt over landskabet.

Fjeldene ved Trollstigen er smukke og majestætiske, og har navne som Kongen, Dronningen og Bispen. Gå ikke glip af det smukke vandfald Stigfossen, i fjeldsiden ovenfor Isterdalen.

Aktiviteter i området

Fra Geiranger starter tolv vandreture med varierende sværhedsgrader og længder. Her kan du tage ud på både kortere og længere vandreture fra centrum af byen. Fjeldene Sunnmørsalperne, Romsdalsalperne og Tafjord Fjeldene ligger ikke langt fra Ålesund, og byder på mange gode vandreture.

Ønsker du en oplevelse udover det sædvanlige? Besøg Hjørundfjord, omgivet af snedækkede fjelde. Oplev for eksempel Postveien, en gammel post rute, som går gennem Stranda-regionen til øst for Ålesund, hvor du har en fantastisk udsigt over Geirangerfjorden.

Ønsker du at se fugle, kan du besøge øen Runde, som er et kendt sted blandt ornitologer fra hele verden. Her ligger nogle af Norges største klipper, og tusinde fugle bygger sine reder her.

Annonce
Annonce
Sidst opdateret:  9. august 2013 14:55
Kanalen Brosundet i Ålesund, Norge - Foto: Frithjof Fure/Destination Ålesund & Sunnmøre
Kanalen Brosundet i Ålesund, Norge
Lundefugle på øen Runde, Norge - Foto: Magnar Fjørtoft/Destination Ålesund & Sunnmøre
Lundefugle på øen Runde, Norge
Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Udsigt over Geirangerfjorden fra Ørneveien, Norge - Foto: Terje Rakke/Nordic Life/Fjord Norway

Kortferie til Ålesund

Krystalklare fjorde, snedækkede fjelde, mægtige vandfald og ren, frisk luft.

Kortferie til Ålesund

Kilde: Visitnorway

Interessante videoer

TEKSTANNONCER
  • Annonce
  • Annonce
  • Annonce
  • Annonce
Annonce
Annonce
Annonce