Din rejseplan
Dag 1: Ålesund
Dag 2: Cruise på Geirangerfjorden, Geiranger (110 km, 4 timer)
Dag 3: Skageflå og/eller den nationale turistrute Strynefjellet (78 km, 1,5 time)
Dag 4: Cruise til Hellesylt, Norangsdalen og Øye (44 km, 2 timer)
Dag 5: Sunnmørsalperne
Dag 6: Norangsfjorden
Dag 7: Hjørundfjorden og retur til Ålesund (60 km, 2 timer)
Billeje
Bilen kan lejes i Ålesund, for eksempel hos Avis, Budget, Europcar, Hertz eller SIXT, der alle har kontorer i Ålesund centrum eller i lufthavnen. Alle færgerne nævnt i denne artikel medtager biler, undtagen Hjørundfjordbåden, der kun medtager passagerer. Hvis du foretrækker at rejse uden bil (hvilket er gennemførligt, og måske endda det bedste valg til denne tur) tilbyder 62ºNORD en Fjord Experience tur, hvor man kan hoppe af og på som man ønsker.
Dag 1: Ålesund
Jugendstilen er fremherskende i Ålesund, så gør dig selv en tjeneste og brug noget tid på at gå rundt og kigge på Art Nouveau arkitekturen, der er blandt den smukkeste i Norge. Du kan starte på Jugendstilsenteret nær Brosundet, hvor du kan få det historiske perspetiv på de omkringliggende bygninger, og derefter tage videre til Aksla, hvorfra der er en fremragende udsigt over byen og de nærmeste øer.
Hvis de 418 trin op til toppen lyder som for stor en udfordring, frygt ej; det er muligt at komme derop i bil via vej. Det er også muligt at hoppe på bytoget, der har afgang fra Dronning SonjasPlass (fire gange dagligt om sommeren). Gå ikke glip af Atlanterhavsparken mens du er i Ålesund - det er et af Norges bedste akvarier, med fodringer i den store atlanterhavstank og pingvinområdet blandt de største oplevelser for mange besøgende.
Dag 2: Cruise på Geirangerfjorden
De norske fjorde har fascineret rejsende igennem århundreder, og Geirangerfjorden bliver af mange betragtet som den smukkeste af dem alle. Den bedste måde at opleve denne skønhed er ved at hoppe på Hurtigruten - et andet norsk ikon. Fjorden er på UNESCOs liste over verdens kulturarv og berømt for de mange vandfald og frodige, stejle klippesider. Der vil uanset vind og vejr være mange muligheder for at tage uforglemmelige billeder fra dækket, så glem endelig ikke kameraet.
Hurtigruten afgår fra Ålesund klokken 9.30 hver dag og ankommer til Geiranger klokken 13.30, med masser af tid til brug på destinationen. Slap af, gå på indkøb (Geiranger Sjokolade og Moods of Norway er to populære butikker i landsbyen) eller lær mere om lokal historie og geologi på Norsk Fjordsenter.
Dag 3: Skageflå og/eller den nationale turistrute Strynefjellet
Føler du dig energisk efter en god nats søvn? Så tag på hike til Skageflå, den mest kendte fjordfarm langs Geirangerfjorden (det norske kongepar fejrede sølvbryllup her i 1993). En vandtaxi tager dig til starten af hiken ved Skagehola. Derfra tager det cirka en halv time at nå op til farmen, 270 meter højere oppe, hvorfra der en flot udsigt over vandfaldet De Syv Søstre. Du kan enten tage tilbage ad samme vej som du kom, eller du kan følge stien over bjerget tilbage til Geiranger via Homlungsætra (afsæt to timer).
En anden måde at opleve landskabet på kan fåes ved at følge rv. 63 fra Geiranger landsby og køre op via Flydalsjuvet, og derefter tage rv. 15 forbi Breidalsvatnet og videre ad den nationale turistrute Strynefjellet (omkring 78 kilometer retur, afsæt cirka 1,5 time). Hvis tiden tillader det, er det værd at tage et svinkeærinde op til udsigtspunktet Dalsnibba (betalingsvej, 100 NOK per bil).
Dag 4: Hellesylt, Norangsdalen og Øye
Idag tages færgen fra Geiranger til Hellesylt - endnu et kort cruise på Geirangerfjorden - før der køres til Stryn og ned gennem Norangsdalen til landsbyen Øye, som vil være base for de næste par dage.
Den spektakulære Norangsdal er en af Norges snævreste dale, en kun lidt over 200 meter bred slugt med stejle bjergvægge på begge sider. Stop undervejs ved Lygnstøylsvatnet, en sø formet ved en oversvømmelse i 1908 da et stort jordskred inddæmmede vandløbet i dalen. Det er stadig muligt at se nogle af de oversvømmede rester af landsbyen under vandet.
Overnatningsmulighederne er begrænsede langs Norangsdalen, så bestil i god tid, især hvis du rejser i højsæsonen. Hvis budgetet tillader det, kan du bo på Hotel Union Øye, et af Norges mest charmerende hoteller af træ, som åbnede i 1891. Dette hotel blev opdaget af aristokratiet og den sociale elite sent i det nittende århundrede, og har siden budt mange kongelige og berømtheder velkomne - værelserne er nu opkaldt efter dem.
Dag 5: Sunnmørsalperne
Mange af gæsterne på Hotel Union Øye var ivrige skiløbere. Hvorfor ikke følge i deres fodspor ved at udforske bjergene omkring Øye? Der er mange bjergtoppe at vælge imellem i denne part af Sunnmørsalperne, med Slogen som den mest kendte. Udgangspunktet for vandreturen findes en kort gåtur fra landsbyen.
Der er to veje til toppen, 1.564 meter over havets overflade. En imponerende panoramaudsigt over Norangsfjorden og de omgivende bjerge venter på toppen, men at nå derop er hårdt arbejde, med en meget stejl stigning mere eller mindre hele vejen op - og du bliver nødt til at klatre de sidste meter (specielt udstyr er dog ikke nødvendigt).
Afsæt fem-seks timer til at nå toppen, afhængig af tempo, og husk at medbringe rigeligt drikkevand. Turen er velegnet for familier. Du kan gå tilbage samme dag, eller overnatte på Patchell Cabin i Habbostaddalen. Andre bjergtoppe, der er nemt fremkommelige fra Øye, er Saksa og Skårasalen. Se Vandreture i Ålesund og Sunnmøre for yderligere information.
Dag 6: Norangsfjorden
Al denne hiking kan tage på kræfterne, så idag anbefaler vi en afslappende dag langs Norangsfjorden, en smal afleder til Hjørundfjorden til Øye, hvor du kan solbade, tag en tur i vandet (iskoldt!), fiske, sejle i kajak langs bredden, eller cykle, afhængig af hvor energisk du føler dig. Hotel Union Øye har både cykler og kajaker til udleje (cykler er gratis for hotellets gæster). Vejen til Lekneset, udgangspunktet for færgeoverfarten til Sæbo, udgør en behagelig cykeltur - den er flad hele vejen (cirka 16 kilometer fra Øye tur/retur).
Dag 7: Hjørundfjorden og Ålesund
Den sidste dags gøremål afhænger af hvordan du kopmmer tilbage til Ålesund - med bil eller båd. Hvis du vil sejle tilbage er der endnu en dags penge at spendere i Øye, da båden ikke sejler før 17.30. Turen på Hjørundfjorden tager cirka halvanden time. Hvis du kører i bil er det nødvendigt at tage færgen fra Leknes til Sandalog køre langs Hjørundfjorden til Festøya langs rv. 65, cirka 60 kilometer. Turen tager cirka to timer, inklusiv to færgeoverfarter.
Bemærk venligst at det er muligt at forkorte denne rundrejse ved at afstå fra at hike og i stedet for spendere en ekstra dag i Ålesund hvor det er muligt at tage en tur til Runde for at kigge på fugle, eller tage med ud på en dybhavsfiskerbåd.
Nyttige links
Her kan der findes nyttigt information om aktiviteter og attraktioner samt overnatningsmuligheder i Ålesund, Geirangerfjorden, Hjørundfjorden og Sunnmørsalperne.
360 panorama af Ålesund og Geiranger
Se disse billeder og se hvad destinationen byder på.