FjordKysten er en populær destination for fiskere, og det er ikke svært at forstå. Her er du omgivet af det åbne hav og fjordene i en af Norges smukkeste skærgårde, og forholdene egner sig perfekt til dybhavsfiskeri. Du kan også prøve ferskvandsfiskeri i en af søerne eller elvene inde i landet – i kommunerne Flora og Fjaler er der adskillige gode steder til ferskvandsfiskeri.
Hele året.
Makrel, sej, torsk, brosme, lange og krabber kan fanges hele året. Hvis du går langt nok ned, kan du også fange helleflynder og havtaske. Ferskvandsarterne indbefatter ørred, laks, ål og fjeldørred.
Fiskeri har altid været afgørende for byerne langs FjordKysten. Her finder du traditionelle fiskerbyer og øer, hvor fiskeriet stadig er den væsentligste indtægtskilde for de lokale. Tag med de lokale fiskere på en guidet tur, så viser de dig de bedste fiskepladser. Du kan leje fiskerhytter indrettet til fiskeferie og beliggende direkte ud til havet. Der er også udlejning af både og fiskeudstyr og faciliteter til at nedfryse og opbevare din fangst. De fleste steder egner sig både for familier, enkeltpersoner og venner, som rejser sammen.
Ud over fiskerhytter tilbyder FjordKysten også overnatning i feriehuse, hytter, lejligheder og hoteller. Følgende steder har pakker særligt beregnet til fiskeferie. De har alle faciliteter til at nedfryse og opbevare fisk:
Hvert år den tredje fredag i juni sættes verdens længste sildebord (350 meter langt) op i centrum af Florø. Her kan du ganske gratis spise alle de sild, du har lyst til. Prøv sild tilberedt efter den traditionelle opskrift eller smag på særlige retter som banan-sild, cremefraiche-sild og frugt-sild. I 2012 sættes sildebordet op den 15. Juni.
Der er 230 kilometer til FjordKysten fra Bergen, 515 kilometer fra Oslo og 220 kilometer fra Ålesund.
Hurtigbåde sejler to gange hver dag fra Bergen (en gang om lørdage/søndage) og stopper mange steder langs kysten. Hurtigruten stopper i Florø.
Luftfartsselskabet DAT har direkte afgange til Florø fra Bergen, Oslo og Stavanger.
Copy/paste denne kode til din blog/website
Visning
Tag på dybhavsfiskeri i en af de berømte fjorde langs FjordKysten eller ud på åbent hav langt mod vest i Norge.
Tag ud og fisk ved FjordKysten
Kilde: Visitnorway
Dette tar lengre tid enn forventet.
Vi ber deg prøve på nytt senere. Gi oss gjerne beskjed hvis problemet oppstår på nytt, kontakt reservation@booknorway.no
Search, compare and book accommodation in Norway.
Widest selection of flights to and within Norway.
Compare rates from leading car rental companies nationwide.
Best price guaranteed - Ferries to and from Norway.
Vis alle resultater for Fjordkysten - Coast of Fjords (136)