Fakta og tal
Hardangerfjordområdet dækker 6 266 kvadratkilometer og indbyggertallet er 23 000. Hardangerfjorden er 179 kilometer lang og 860 meter på sit dybeste.
Hardangervidda ligger i den østlige del af Hardanger og er det største højfjeldsplateau i Nord-Europa.
Helt siden 1800-tallet har Hardanger været et attraktivt turistmål. Besøger du området kan du vælge mellem forskellige former for overnatning; førsteklasses hoteller, hytter på fjeldet, gæstehus, hytter eller campingpladser.
Lokalisering
Hardanger ligger en times kørsel fra Bergen og fem timer fra Oslo. Voss og Sognefjorden ligger like nord for Hardanger, og i syd er Ryfylke og Sunnhordland.
Natur og aktiviteter
I Hardanger er der to nationalparker, Hardangervidda Nationalpark og Folgefonna Nationalpark. I begge områder finder du masser af mærkede turstier og turisthytter, både betjente og selvbetjente.
Hardangervidda er et eldorado for dem som trives på tur med telt og fiskestang. Området er kendt for de mange indsøer og elve fulde af fjeldørred.
Om sommeren tilbydes guidede bræture og skiaktiviteter på isbræen Folgefonna.
Hardanger passar perfekt til en biltur, vandretur, fjordtur eller andre udeaktiviteter. Du finder bl.a. tilbud om guidede ture eller udstyrsudlejning for kajak, rafting, cykling, sommerski og snowboard, ture og blåisture.
Fjordlandskabet er et smukt syn med isbræen, stejle fjelde, vandfald, frodig vegetation og frugttræer.
Historie og kultur
Hardanger har været beboet siden førhistorisk tid. Du kan stadig se smukke helleristninger som er mere end 5000 år gamle. Under den nationale opbygningsproces i slutningen af 1800-tallet spillede Hardangerfjordområdet en central rolle.
Nationalromantikken benytter bunader (folkedragter) fra Hardanger som nationalsymbol. Folkemusik og naturen i området har også været en vigtig del af kunst, musik og litteratur. Besøger du Hardanger Folkemuseum på Utne kan du se mange flotte eksempel på Hardangersygninger.
Stavkirken i Røldal er den eneste bevarede i Hordaland fylke. Efter Nidarosdomen i Trondheim er Røldal den vigtigste destination for pilgrimme i Norge.
Det er flere historiske hoteller i regionen. Utne Hotel har været i kontinuerlig drift siden 1722 og Jaunsen Gjestgjevarstad var etableret allerede i 1674.
Traditionelle og lokale produkter
Frugtdyrkning i Hardanger begyndte da munke slog sig ned i området på 1200-tallet. I dag er Hardanger storproducent af frugt og bær, hovedsagelig æbler, pærer, moreller, blommer, hindbær og jordbær. Regionen kaldes bl.a. Norges frugthave.
Cider fra Hardanger er også velkendt i Norge. Hardanger Saft- og Ciderfabrik producerer cider og er åben for besøgende