|  
Udsigt fra Flo i Stryn, Norge Foto: CH/Innovation Norway

Vandreture i Stryn & Nordfjord

En vandretur i fjeldet, i skoven eller langs fjordene er et fint udgangspunkt, hvis du vil lære Stryn & Nordfjord at kende.

Med vinden i håret og lyngen under fødderne, frisk luft i lungerne og smagen af vilde bær på tungen – på vandretur har du mulighed for at studere fjordene, fjeldet og områdets flora og fauna på tæt hold.

Over 230 afmærkede ruter fører gennem varieret terræn: Den indre del af Nordfjord (Stryn og Hornindal) med de høje fjelde og bræer, den midterste del af Nordfjord (Gloppen og Eid) med de skovklædte fjeldtoppe, og det karakteristiske kystlandskab ved fjordmundingen (Vågsøy og Selje).

I turistinformationen finder du kort og rutebeskrivelser til ture i Nordfjord. Turistinformationen kan også hjælpe dig, hvis du ønsker en guidet vandretur.

Nordfjord Vandrefestival

Fra 7. til 15. august 2010 arrangerer Destination Stryn & Nordfjord guidede vandreture til mange spændende steder i Nordfjord. Du kan vælge mellem et omfattende antal vandreture fra de helt lette til de virkeligt krævende: familieture, nordic walking, kultur-ture og ture til fjeldtoppe. Vandreturene er for alle, der interesserer sig for udendørsaktiviteter, og på alle ture deltager guider med godt lokalkendskab.

Turforslag

Gryta fjeldet (480 – 1032 meter over havet)

Gryta ligger lige nord for Stryn centrum. Fra toppen har du en fantastisk udsigt ned over byen, til adskillige fjeldtoppe, til Jostedalsbræen, Hornindalsvatnet, Stryn søen og Nordfjord.

Denne populære rute går ad en god, tør, børnevenlig sti en stor del af vejen. Den starter med en stejl stigning oven for en gård og videre til op over trægrænsen. Herefter går det stille og roligt opad i sydøstlig retning, indtil stien drejer mod nordøst langs en afsats halvvejs oppe ad bjerget.

Til sidst drejer du mod syd op ad en ret stejl skråning for at nå toppen. Lige syd for toppen er der et fremragende udsigtspunkt i en højde af 960 meter over havet. Lokale vandrere tager nogle gange en alternativ rute op over Marakråna; her går man ad en smal, udsat bjergsti gennem sprækker og over klipper på sydsiden af fjeldet. Husk at medbringe vand!

Sæson: Maj – september
Varighed: 2 – 3 timer
Startsted: Gården Bøasetra i Stryn
Parkering: Ved gården Bøasetra
Kørselsvejledning til startstedet: Fra centrum af Stryn kører du nordpå mod Stryn Skicenter, cirka 4 kilometer, derpå fortsætter du op til gården Bøasetra, cirka 800 meter.
Et godt sted at gøre holdt: På toppen af Gryta

Trollenykjen (898 meter over havet)

Stien er god og ruten er fint afmærket. Gå mellem de to fjorde Eidsfjord og Gloppenfjord. Der er en fantastisk udsigt det meste af vejen.

Varighed: 5 – 6 timer
Startsted: Start ved det højeste punkt på vejen til Hunvik, Hanshjellen.

Historisk vandretur på øen Selja (10 – 201 meter over havet)

På øen Selja, der ligger et kvarters sejlads fra Selje, ligger ruinerne af klosteret Selje – tårnet er stadig intakt. Klosteret blev bygget af benediktinermunke i starten af 900-tallet til ære for Skt. Sunniva. Her lever sagnet om Skt. Sunnivas martyrium videre.

Norge har to mandlige helgener (skt. Olav og skt. Hallvard) og en enkelt kvindelig: Skt. Sunniva, Vestnorges skytshelgen. Ifølge sagnet flygtede Sunniva, datter af en irsk konge, da hendes land blev erobret af hedninge, hvis konge ønskede at gifte sig med hende. Hun kom i land på øen Selja. Skt. Sunniva hulen, hvor Sunniva efter sigende døde, er en stor hule, hvor der er rester af mure og spor af den første kirke, som var dedikeret til ærkeenglen Michael.

Der er en god sti fra Bø til klosteret. Fra klosteret til Bø på sydsiden af øen er der en velafmærket sti, som er moderat vanskelig på få, korte strækninger. Gennem skoven går en sti til Varden (en stenvarde) 201 meter over havet. Fra Varden fører stien videre til klosteret, hvis du da ikke vælger at gå tilbage samme vej. Du kan også vælge den familievenlige sti på øens nordside. Denne sti er cirka 1½ kilometer lang, og det tager en halv time at gå den.

Sæson: Maj – september
Længde: 1½ kilometer
Varighed: 30 minutter
Startsted: Passagerfærger flere gange daglig (maj til september) fra Selje centrum til øen Selja (Bø)
Parkering: Ved havnen i Selje eller i Selje centrum
Kørselsvejledning til startstedet: Kør ad hovedvej 616 til Selje centrum
Et godt sted at gøre holdt: Selje kloster

Skåla fjeldet (29 – 1848 meter over havet)

Skåla er det højeste fjeld i Nordeuropa med ’fødderne i en fjord’ Det er muligt at overnatte i tårnet på toppen. Fra toppen har du en vidunderlig og bjergtagende udsigt.

Den første time følger du den stejle sti til en typisk sætergård, derpå følger du en brusende elv, inden du går op ad en snoet sti, resterne af en bjergvej, til søen Skålavatnet.

De næste to timer kommer du gennem terræn med sne og klipper, inden du får lidt opmuntring – et tusind stentrin og en fantastisk udsigt ned over Nordfjord. På dette tidspunkt er du nået op til 1.848 meter og er fremme ved Skålatårnet, som oprindelig hed Klaumannstårnet (bygget i 1890’erne).

Efter en lille pause på toppen kan du gå tilbage samme dag eller overnatte i en af de tre halvcirkelformede senge, der efter sigende har plads til 22 personer i alt. Du vil sandsynligvis ikke blive sendt væk, men hvis du planlægger at overnatte, er det en god idé at kontakte ejerne – Bergens Turlag og høre, om store grupper har bestilt overnatning.

Næste dag kan du gå tilbage ad samme rute, eller du kan bestille en guide til bræen og tage den spektakulære 6-7 timers vandring over bræen til Bødalssætra, hvor bjergklubben har en hytte.

Længde: 8,2 kilometer
Varighed: 4 – 6 timer
Startsted: Gården Tjugen i Lodalen, Stryn.
Parkering: Du kan parkere mellem vejen og elven
Kørselsvejledning til startstedet: Fra hovedvej 60 ved Loen tager du vejen mod Lodalen. På vejen mod Lodalen kommer du forbi gården Tjugen, hvor du kan parkere.
Et godt sted at gøre holdt: Søen Skålavatnet

I midten af august kan du deltage i Skåla Opp, Nordeuropas hårdeste bjergløb, et ud af seks grandprix løb for bjergløbere i hele verden.

Sidst opdateret:  03. marts 2011
Skåla foran Jostedalsbræen i Norge - Foto: Bengt Flaten
Skåla foran Jostedalsbræen i Norge
På øen Selja i Norge ligger klosteret Selje - Foto: Terje Rakke/Northern Life
På øen Selja i Norge ligger klosteret Selje

Interesse:  Turforslag, Vandring

Del:
Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Udsigt fra Flo i Stryn, Norge - Foto: CH/Innovation Norway

Vandreture i Stryn & Nordfjord

En vandretur i fjeldet, i skoven eller langs fjordene er et fint udgangspunkt, hvis du vil lære Stryn & Nordfjord at kende.

Vandreture i Stryn & Nordfjord

Kilde: Visit Norway

Del dine tanker om denne artikel

Relateret

Vandretilbud i Stryn & Nordfjord

Flere end 230 afmærkede ruter fører gennem varieret terræn i fjord- og fjeldlandskab i Stryn & Nordfjord.
Interesse: Vandring

Det bedste af fjordene

Oplev fjeldene i Jotunheimen, Sognefjorden og den UNESCO-værnede Geirangerfjorden. Turen tager næsten en uge.
Interesse: Turforslag, Fjelde og fjorde

Aktiviteter i Stryn og Nordfjord

Her kan du vandre i fjeldene eller på gletchere, cykle, fiske, ride eller deltage på bådture.
Interesse: Gletchervandring, Kano & Kajak, Cykling, Fiskeri, Vandring, Ridning & Kælk, Fjelde og fjorde, Isbræer

Forslag til ture i Stryn og Nordfjord

Oplev Stryn og Nordfjord med bil. Kør f.eks. Gamle Strynsfjellvejen og tage færgen over Geirangerfjorden, som er på UNESCOs verdensarvsliste.
Interesse: Turforslag, Fjelde og fjorde

National turistvej Gamle Strynefjeldsvejen

Da den blev bygget i 1894, var den gamle Strynefjell bjergvej et mesterværk af vejbygning og ingeniørarbejde. I dag er den en national turistrute.
Interesse: Turforslag

Om Stryn & Nordfjord

Stryn og Nordfjord

Stryn og Nordfjord er kendt for sine gletsjere, høje fjelde, og sin smukke kyst.

Turistinformationer i Stryn og Nordfjord

Der er flere turistinformationer i området omkring Nordfjord.
Interesse: Turistinformation

Fakta om Stryn og Nordfjord

Nordfjord består af kommunerne Stryn, Hornindal, Gloppen, Eid, Vågsøy og Selje.

ANNONCER

Relaterede videoer

Relateret

Turforslag

Vandring

ANNONCER

TEKSTANNONCER