|  
Søsterkirkerne ved Gran, Norge Foto: pilegrim.info

Vandreture langs pilgrimsruterne

Planlægger du din vandretur ad en af Norges pilgrimsruter kan du opdage den rige religiøse kulturarv langs ruten der bevæger sig i spektakulær terræn.

Pilgrimsruten i Norge forener historie, landskaber og kulturarv. De forskellige ruter bringer dig gennem landbrugslandskab, skove og fjelde. Du kan planlægge din egen kortere eller længere tur eller prøve et af turforslagene. Den anbefalede sæson er juni – september. Du bør være i god fysisk form.

Pilgrimsruten til Nidaros Domkirke i Tronheim

Pilgrimsruterne til Nidaros Domkirke består af et 5.000 kilometer langt netværk af forskellige veje i Nordeuropa, heraf kan de 2.000 kilometer findes i Norge.

Nidaros, nu kendt som Trondheim, var den største pilgrimsdestination i Middelalderen. Endemålet for pilgrimmene var St. Olavs grav i Nidaros Domkirke. Norges kong Olav Haraldsson (995-1030) faldt i slaget om Stiklestad i 1030. Snart derefter skete der underlige oplevelser og mirakler ved Olavs jordiske rester, og han blev gjort til skytshelgen for Norge. Fra det 11. århundrede spredtes Skt Olav kulten til de nordiske lande, og videre til de britiske øer og hansestæderne langs Østersøen. Den faldne norske konge fastholdt sin status som skytshelgen gennem hele Middelalderen, og blev æret ligeså meget i udlandet som i Norge.

Du kan nu blive en del af denne historie langs pilgrimsruterne:

Gudbrandsdalsdelen (Oslo-Gjøvik/Hamar-Nidaros): Hovedvejen fra Oslo via historiske Hadeland, gennem Gudbrandsdalen og det mægtige Dovre fjeld mod den endelige destination Nidaros. Denne rute er 640 kilometer lang og fører dig gennem bebygget område, kulturlandskaber, smalle dale, fredfyldte skove og åbent fjeldterræn. Der er mange steder af historisk interesse langs ruten, såvel som rig kulturarv og spektakulært landskab.

Romeriksdelen (Oslo-Hamar): Den østlige vej ud af Oslo, en offentlig og pilgrimsvej brugt af mennesker i tusindvis af år.

Østerdalsdelen (Trysil-Tynset-Nidaros): En pilgrimsrute, som menes at være vejen St. Birgitta af Vadstena brugte på sin vej til Nidaros.

Rombodelen (Skarddøra-Nidaors): Igennem århundreder er Rombovejen over Kjølen blevet brugt af pilgrimme og handlende.

St. Olavsdelen (Skalstugan-Nidaros): Strækningen fra Selånger til Stiklestad var den sidste rejse Olav Haraldsson var på før Slaget ved Stiklestad i 1030, en vigtig begivenhed i Norges historie.

Norddelen (Gløshaugen-Stiklestad): Denne pilgrimsrute, den nordligste, starter ved Gløshaug Kirke i Grong, og passerer Megard Sogn før ankomst i Stiklestad.

Skt. Olav Festdagene 

Skt Olavs dag eller Olsok (Olavs messe) fejres mange steder i Skandinavien den 29. juli til minde om helgenen. De årlige Skt. Olav Festdage i Trondheim, Norges største kirke- og kulturfestival, tiltrækker altid et stort internationalt publikum i en hel uge rundt om Olsok. Om eftermiddagen den 28. juli 2012 vil der være organiserede pilgrimsture fra forskellige steder i byen. Festivalen begynder med en messe, hvor der fra sen aften til tidlig morgen er regelmæssige gudstjenester og bønner i Nidarosdomkirken - et af de absolute højdepunkter for tilrejsende pilgrimme.

Se yderligere detaljer om Skt. Olav festdagene her.

Yerligere information om pilgrimsruterne til Tronheim, herunder en ruteplanlægger med kort og information om services og kulturarv langs ruterne, kan findes på www.pilegrim.info

I 2010 blev Skt. Olav pilgrimsruterne optaget som en af Europas officielle kultur-ruter.

Rejsetidspunkt

Sidst opdateret:  07. marts 2012
Nidaros Domkirke i Trondheim, Norge - Foto: Nasjonalt Pilegrimssenter
Nidaros Domkirke i Trondheim, Norge
Skt Olav ved Nidaros Domkirke i Trondheim, Norge - Foto: Nasjonalt Pilegrimssenter
Skt Olav ved Nidaros Domkirke i Trondheim, Norge
Pilgrimsruter i Europa - Foto: www.pilegrim.info
Pilgrimsruter i Europa

Interesse:  Turforslag, Vandring

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Søsterkirkerne ved Gran, Norge - Foto: pilgrim.info

Vandreture langs pilgrimsruterne

Planlægger du din vandretur ad en af Norges pilgrimsruter kan du opdage den rige religiøse kulturarv langs ruten der bevæger sig i spektakulær terræn.

Vandreture langs pilgrimsruterne

Kilde: Visitnorway

Relateret

Den gamle pilgrimsvej til Trondheim

Den gamle pilgrimsvej til Nidaros Domkirke i Trondheim blev genåbnet i sommeren 1997.

Aktiviteter og kultur i Trondheim

Oplev det historiske udendørs teater St. Olavs Dramaet på Stiklestad og lær om Norges historie.

Om dette område

Trondheim

Norges tekniske hovedstad er en levende og historisk universitetsby. Her ligger også den kendte katedral Nidarosdomen.

Turistinformation i Trondheim

Turistinformationen i Trondheim centrum ligger centralt placeret på markedspladsen.

Sponsoreret

KAMPAGNE

Vandretilbud langs pilgrimsruterne

Vælg den pilgrimsrute du vil gå, og planlæg dit ophold på Nidaros pilgrimscenter i Trondheim.

ANNONCER

Trondheim

Aften
Sol/klar himmel, Let vind
24°C

Vandretilbud langs
pilgrimsruterne

Relaterede videoer

Relateret

Turforslag

Vandring

ANNONCER

TEKSTANNONCER