Vi er på Birk Husky, en times kørsel fra Kirkenes. Spinx ønskes velkommen af 50 bjæffende huskyer og to enorme vagthunde som skal holde bjørnen borte. Der er dog ingen fare for bjørn i dag, de er som bekendt i hi hele vinteren.
Hundene
Husky-hunde er venlige, sociale og legesyge. De elsker at løbe - hurtigt og langt. Hundene her benyttes i løb, og med den jævne tilstrømming af gæster på Birk Husky får de sig også en daglig løbetur.
Det er flere ture at vælge mellem på Birk Husky, alle inkluderer transport til og fra Kirkenes.
En smagsprøve
Dette er en perfekt tur for dig med begrænset budget eller tid. Her får du en kort indføring i hundeslædekøring og lærer hundene at kende, mens du hjælper til med forberedelserne til turen.
Turen starter ude i skoven eller ved grænseelven. Der er to personer per slæde, én som sidder og én som kører. Efter turen bliver der serveret kaffe og en bid mad.
Dagstur
Dette er en lidt længere tur, med indføring i hundeslædekøring og forberedelser hvor du lærer hundene at kende.
På denne tur er der indlagt en længere pause, hvor der tændes bål og tilberedes et varmt måltid med lokale råvarer. Turen varer fra seks til otte timer.
Overnatningstur
På denne tur køres der med hundespand og overnatning foregår i hytte eller lavvo. Her er der lagt op til deling af god mad og gode historier. Her lærer du virkelig, hvordan det er at leve et "hundeliv".
Du deltager i alt arbejdet, fra at klargøre hundene og fodre dem, til at ordne campen, se efter bålet og så videre. Dette er den autentiske oplevelse.
Større grupper
For store grupper tilbyder Birk Husky "en lille runddans". Det indebærer at flere slæder kører forholdsvis korte runder, enten ved at køre selv eller sidde på.
I kombination med servering i langhuset er dette et godt alternativ for større grupper.
Praktisk information
Ejerne henter jer i Kirkenes og kører jer tilbage når turen er færdig.
Hvordan komme man til Kirkenes
SAS og Norwegian har direktefly fra Oslo til Kirkenes hver dag. Flyturen tager ca. to timer. Widerøe har aggange til og fra andre steder i Nord-Norge.
Overnatning
Vi boede på . Det er også mulig at leje hytte i nærheden af Birk Husky.
Stories for Life er produceret af Sheriff Film Company