Geografi

Lofoten er en norsk øgruppe nord for polarcirkelen. Hovedøerne er Austvågøy, Gimsøy, Vestvågøy, Flakstadøy, Moskenesøy, Værøy og Røst. Den sydligste del af Norges største ø, Hinnøy, er også en del af Lofoten.

Det totale landområde er på 1.227 kvadratkilometer. Vejen fra Fiskebøl ved Vesterålen i nord til Å i syd, hvor E10 ender, er næsten 170 kilometer. Denne vej er en national turistvej. Fra Lofotodden, den sydligste ende af Moskenesøy, til Skomvær, det sydligste punkt i Lofoten, er luftdistancen over 60 kilometer.

Klima og lys

Den varme Golfstrøm gør, at Lofoten har et mildere klima end andre områder i verden med samme breddegrader, såsom Alaska og Grønland. Kystklimaet på Lofoten gør, at vinteren er mild, og at sommeren er relativt kølig.

• Januar og februar er de koldeste måneder, med en gennemsnitstemperatur på -1 °C.
• Juli og august er de varmeste måneder, med en gennemsnitstemperatur på 12 °C.
• Maj og juni er de tørreste måneder, med 40 millimeter nedbør i gennemsnit.

Fra omkring den 27. maj til den 17. juli kan du opleve midnatssolen på Lofoten. Polarnætterne varer fra den 6. december til den 6. januar.

Historie

De første mennesker kom til Lofoten for omkring 6.000 år siden. Lofotens indbyggere levede i stenalderen af fiskeri og jagt i dette frugtbare område. Hele Lofoten var på dette tidspunkt dækket af skov. I området var der hjort, bjørn, rensdyr, bæver og los, og havet var fuld af fisk, sæl og hval.

Landbrug blev tidligt udviklet, og korn blev høstet i Lofoten så tidligt som for 4.000 år siden. I løbet af vikingetiden var der mange store vikingehøvdinge på øerne. I Borg på øen Vestvågøy har man fundet ruiner fra en vikingehøvdings herredømme. Blandt andet har man fundet verdens største vikingesal, en bygning som under vikingetiden var 8,5 meter bred og hele 83 meter lang. I dag kan du set en rekonstruktion af bygningen på Lofotr Vikingmuseum i Borg.

Loftfiskeriet spillede tidligt en central rolle. Kong Øystein mente, at fiskeriet var vigtigt for lokalsamfundet. Derfor byggede han i år 1103 en kirke i Vågan, som på det tidspunkt var centrum for Lofotens fiskeri.

Omkring år 1120 byggede han også de allerførste rorbuer som nævnes i Sagaen. Tørfisk, lavet af torsk, var almindelig kost, og blev solgt over hele Europa. Italien er stadig det vigtigste marked for tørfisk af høj kvalitet fra Lofoten. Ikke langt fra Kabelvåg ligger Vågar, Nordkalottens eneste middelalderby.