Hvalsafari
Midt i sæsonen for polarnætter, kan man observere et andet facinerende naturfænomen i Vestfjorden mellem Lofoten og Tysfjord. Torsk kommer til fjordene for at yngle, og hvaler kommer for at spise fisk.
Deltag på en hvalsafari og oplev dette fantastiske naturfænomen. De smukke hvaler vejer flere tons, og du har her muligheden for at se dem på nært hold.
Lonely Planet Blue List 2007 anbefaler rejsende, der søger nye oplevelser, at prøve at svømme sammen med hvaler.
Du kan deltage på hvalsafari fra flere destinationer i området ved Vestfjorden: Lofoten, Tysfjord, Narvik eller Vesterålen. Safariture arrangeres fra slutningen af oktober til midten af januar.
Lofotfiskeriet
Om vinteren kan du deltage på et af verdens største sæsonbaserede fiskerier i Lofoten. Millioner af torsk svømmer fra Barentshavet i Lofoten for at formere sig, og sikre artens overlevelse. I slutningen af marts måned arrangeres verdensmesterskabet i torskefiskeri i Lofoten.
Det er et fantastisk eventyr at være i Lofoten på denne årstid. Se fiske blive hængt ud for at tørre, nyd livet i fiskerlandsbyernes havne, spis torsk, eller sludre med lokale fiskere på en af de mange taverner. Solskin om morgenen, blæst ved frokosttid, og stilhed ved middagstid. Oplev lyset og farverne i Lofoten.
Hav det sjovt med ski
De snedækkede fjelde langs en af verdens smukkeste kystlinier er mere end blot et smukt landskab. Her kan du deltage på vinteraktiviteter store deler af året. Prøv f.eks. skiløb i fjeldene, med en smuk udsigt over havet.
Ønsker du at udforske sneen udenfor de mange løjper, byder Nordland på mange gode muligheder. Det store fjeldområde byder på et væld af muligheder for fjeldskiløb eller at gå ture med truger. Ikke mange ruter er mærkede om vinteren, men de fleste byer har dog præparerede og oplyste langrends løjper.
Få arktiske oplevelser i Narvik. I fjeldene har du en unik mulighed for skiløb både i Norge og Sverige. Området byder på 18 skilifter og 75 nedfarter.
Lofoten har to skilifter, og arkipelaget er et eldorado for Telemark og fjeldski. Prøv en tur op i fjeldene under det smukke nordlys, eller når solen spejler sig i horisonten.
Skisæsonen i Nordland strækker sig normalt fra November til maj.
Snescootersafari
En snescootersafari i Sulisfjeldene byder på fart og spænding i fjeldene udenfor Bodø. Guiderne sørger for varmt tøj og de nødvendige sikkerhedsregler. Kombiner en snescootersafari med f.eks. en overnatning og spa på Sulitjelma Hotel.
Havsafari
Gummibådene som anvendes til safarituren er helt specielle, og giver en god fornemmelse af havet. Flere norske selskaber tilbyder i dag bådture med disse RIB-både, med plads til ca. 10 passagerer. På turen kan du f.eks. se havørne.