Med bil
E6 går gennem Nordland og E10 går fra den svenske grænse ved Narvik helt ud til Moskenesøy, den yderste af de fire inderste hovedøer i Lofoten.
Du kan også vælge at køre den smukke Kystriksvejen – hovedvejen langs kysten og fv. 17 fra Steinkjær i Midt-Norge helt op til Bodø.
Andre anbefalede køreruter er den nationale turistvej gennem Lofoten, og den nationale turistvej langs Helgelandskysten.
Med færge
Nordland er et lang fylke ved kysten, hvilket betyder at her findes mange færgeforbindelser. At rejse med færge giver en pause fra kørningen. Brug turen til at nyde det smukke landskab, eller slappe af sammen med de andre passagerer.
Færgeforbindelser i Nordland:
- E6 Bognes - Skarberget: 25 minutter
- E6/rv. 85 Bognes – Lødingen: 60 minutter
- E10/fv. 81 (E6) Svolvær – Skutvik: 2 timer
- E10/fv. 82 Fiskebøl – Melbu: 25 minutter
- Fv. 80/E10 Bodø – Moskenes: Omkring 3 timer og 45 minutter
- E6/fv. 827 Drag – Kjøpsvik: Omkring 45 minutter
- Fv. 82/fv. 86 Andenes – Gryllefjord (Senja): 1 time og 45 minutter (summerrute)
Kystriksvejen (fv. 17) omfatter følgende færgeforbindelser i Nordland:
- Forøy – Ågskardet: 10 minutter
- Jektvik – Kilboghamn: 1 time
- Leirvika – Hemnesberget: 25 minutter
- Nesna – Levang: 25 minutter
- Tjøtta – Forvik: 1 time
- Andalsvåg – Horn: 20 minutter
- Vennesund – Holm: 20 minutter
Med fly
De to største lufthavne i Nordland er Bodø Lufthavn og Harstad/Narvik Lufthavn Evenes. Både SAS, Norwegian og Widerøe har ruter til disse lufthavne, fra de fleste andre lufthavne i Norge.
Widerøe flyver også mellem flere mindre lufthavne i Nordland: Andøya Lufthavn Andenes, Stokmarknes Lufthavn Skagen, Svolvær Lufthavn Helle, Leknes Lufthavn, Røst Lufthavn, Narvik Lufthavn Framnes, Mo i Rana Lufthavn Røssvoll, Mosjøen Lufthavn Kjærstad, Sandnessjøen Lufthavn Stokka og Brønnøysund Lufthavn Brønnøy.
Mellem Bodø og Værøy flyves med helikopter.
Med tog
De Norske Statsbaner (NSB) er ansvarlige for Nordlandslinjen mellem Trondheim og Bodø. Toget holder på følgende stationer i Nordland: Bodø, Mørkved, Valnesfjord, Fauske, Rognan, Røkland, Lønsdal, Dunderland, Skonseng, Mo i Rana, Bjerka, Drevvatn, Mosjøen, Trofors, Svenningdal og Majavatn.
Med bus
Nor-Way Bussekspress har flere ekspresbusruter, både til og i Nordland. Der findes også mange forskellige lokale busselskaber, som har ruter i området.
Med Hurtigruten
Nordland har en fjerdedel af Norges kystlinie, og Hurtigrutens forskellige skibe sejler gennem hele dette smukke farvand.
Tag med på hele rejsen og deltag på en af de mange udflugter i Nordland, eller kombiner din ferie i Nordland med kortere distancer med Hurtigruten.
Hurtigruten lægger til kaj i følgende havne i Nordland: Risøyhamn, Sortland, Stokmarknes, Svolvær, Stamsund, Bodø, Ørnes, Nesna, Sandnessjøen og Brønnøysund.
Med ekspresbåd
Der er daglige afgange mellem Bodø og Sandessjøen, og Bodø og Svolvær, med ekstra afgange om sommeren. Der sejler også ekspresbåde fra andre store havne i Norge, med daglige afgange ud til øer og havne langs kysten i Nordland.