Camping
Nesna Camping er områdets største campingplads og byder på alt fra store og små hytter, til områder for telt og campingvogne. Stedet er det perfekte udgangspunkt for at besøge områdets mange øer. Familievenligt og flere aktiviteter.
Korgen Camping ligger ved elven Røssågå i Korgen, blot fem minutter fra E6. Her finder mange smukke steder at fiske laks i elven, og udmærkede vandrestier rundt gletsjeren Okstindan.
Hytter
Tomma Hytter har tre førsteklasses hytter til leje i smukke omgivelser i Finvikdalen på øen Tomma. Hytterne er udstyret med sauna, fiskerbåd og en fryser. Her kan du opleve et rigt fugleliv og vandre på de mange udmærkede vandrestier til f.eks. Tomskjelven (922 meter o.h.o.), det højeste fjeld på kysten. Fra hytterne har du en smuk udsigt mod øerne Træna og Lovund.
Fiskerhytter
Lovund Fiskerhytter byder på indkvartering i fantastiske omgivelser. Her kan du overnatte i flotte rum eller store hytter. Leje af båd medfølger i prisen. Hotellet ligger 10 minutters gange fra fugleklipperne, hvor du kan se lundefugle.
Fyrtårn
På Myken Fyrtårn kan du overnatte i et fyrtårn som ligger så langt ud mod havet det er muligt at komme i området. Øen har kun 13 indbyggere, men om sommeren er her mange besøgende. Lokal mad og en rig kulturhistorie gør, at du garanteret får en uforglemmelig ferie på øen.
Hotel
Comfort Hotel Ole Tobias ligger i Mo i Rana centrum. Hotellet er inspireret af Ole Tobias, “nordlandsbanens far”. God service og smukke rum gør, at du helt sikkert vil trives på hotellet.
Fjeldhytter
Vandrere anbefales at starte ved Umbukta Fjellhytte og følge stien sydover til gletsjeren Okstindan og søen Røssvatnet. Du kan overnatte og spise et godt måltid på Umbukta, Lille Målvatn og Stekvasslev, og det er også muligt at overnatte i telt eller i andre selvbetjenede hytter.
Overnatning på lokale gårde
De sidste år har flere lokale landmænd startet med at kombinere landbrug med indkvartering og produktion af lokale råvarer. Besøg f.eks. Litlehaug Urtegård på øen Hugla/Vikholmen. Smukke omgivelser og udsøgt mad ligger blot en kort færgetur fra Nesna. Blot 30 minutter fra Mo i Rana finder du gårde som Straumbotn og Kvalnes. Her kan du overnatte i gamle huse, og deltage i hverdagslivet på gården og lære at lave lokalt brød og ost.
Indkvartering ved Saltfjellet-Svartisen Nationalpark
I området ved nationalparken kan du overnatte på steder som Polarsirkelen Kystferie (campingplads og hytter), Skogly Camping, Krokstrand Motell og Camping og Elvmøthei Fjeldgård.