Gå til indhold Gå til navigation
Gondolbanen Fjellheisen i Tromsø, Norge - Foto: Bård Løken
  |  
Gondolbanen Fjellheisen i Tromsø, Norge Foto: Bård Løken

Attraktioner i Tromsø

Tromsøs mange seværdigheder byder på historie, dristig arkitektur, vildmark, videnskab, kultur og imponerende udsigter.

Tromsø centrum er den største by bygget i træ nord for Trondheim. Byen har mange bygninger bygget i neoklassisk arkitektur, samt mange smukke og mindre smukke bygninger fra senere perioder. Der er adskillige attraktioner i gåafstand fra bymidten, og andre bare en kort bustur væk.

Polaria

Polaria er et arktisk akvarium, hvor hovedattraktionen er remmesæl. Remmesælen er en arktisk race. På grund af sin rolige fremtræden og høje intelligens er den meget populær blandt børn.

I store fisketanke kan du også se de mest almindelige fiskearter i Barentshavet og ved Svalbard. Her kan du også se en panoramafilm, hvor du kan følge en lille alkefugl på dens flyvetur over Spitsbergen.

Den Arktiske Katedral

Den Arktiske Katedral blev bygget i 1965, og er byens mest kendte landemærke. Katedralens distinkte udseende er inspireret af Nord-Norges landskab, og vinduerne har original glasmosaik. Om sommeren, hvert år mellem tidlig juni og midten af august, er katedralens Midnatssol-koncerter den perfekte start på en aften, hvor man tager ud for at opleve midnatssolen.

Gondolbanen Fjellheisen

Gondolbanen op til fjeldet Storsteinen, 420 meter over havets overflade, giver en overvældende panoramaudsigt over byen og områdets smukke elve og fjelde. Gondolbanen kører hele året rundt (om sommeren indtil klokken 01.00)

Den Botaniske Have

I verdens nordligste botaniske have kan du se artiske og alpine planter fra hele verden. Mange af planterne er for fintfølende til at vokse i andre botaniske haver. Blå valmuer fra Himalaya, lewisia fra Rocky Mountains, lokale kodrivere og en smagfuld blanding af traditionelle urter som bruges til medicin, er nogle af højdepunkterne.

Nordnorsk Videnscenter

Nordnorsk Videnscenter har temaudstillinger med fokus på arktiske problematikker som energi, klima og vejr, nordlys, resourser og miljø. Planetariets teater har forestillinger og præsentationer hver dag, med spektakulære film om aurora, teknologi og biologi.

Tromsøs museer

Universitetsmuseet i Tromsø er et familievenligt museum som byder på nordnorsk natur og kultur, med fokus på den samiske urbefolknings kultur, samt arkæologi, religiøs kunst, geologi og nordlyset.

Polarmuseet kan du lære mere om alle Tromsøs modige opdagelsesrejsende. Museet ligger i en traditionel bygning ved havnen fra 1830, blandt nogle af Tromsøs ældste bygninger.

Perspektivet Museum har udstillinger, som viser Tromsøs historie, men også tankevækkende, moderne udstillinger. Museet ligger i en smuk bygning fra 1838, som tidligere var en handelsmands hjem.

Nordnorsk Kunstmuseum har udstillinger med nordnorsk kunst og motiver, fra det nittende århundrede og frem til i dag.

Tromsø Moderne Kunstgalleri kan du se udfordrende udstillinger. Galleriet har både international og norsk kunst.

Mack Bryggeri er verdens nordligste bryggeri. Her kan besøgende deltage på guidede ture og se, hvordan øl bliver brygget. Oplev også atmosfæren i den gamle bar Ølhallen fra 1928.

Historien om hvodan krigsskibet Tirpitz blev sunket den 12. november 1944 lige uden for Tromsø kan ses på Tromsø Forsvarsmuseum (kun om sommeren)

Attraktioner udenfor byen

Udenfor byen ligger mange små attraktioner i det sceniske landskab. På Låvhaugen Lokalmuseum på øen Sommarøy, kan du se et traditionelt fiskerhjem. Nord-Troms Museum i Svensby byder på et samisk bosted ved kysten, med en imponerende samling artefakter.

Gå ikke glip af Lyngen Kirke, en lille trækirke i den sceniske landsby Lyngseidet.

Hillesøy Fugle- og Dyrepark er en populær destination blandt dyreelskere og familier.

Sidst opdateret:  29. november 2012 09:15
Den Arktiske Katedral i Tromsø, Norge - Foto: Bård Løken
Den Arktiske Katedral i Tromsø, Norge
Sæl på Polaria i Tromsø, Norge - Foto: Ola Røed
Sæl på Polaria i Tromsø, Norge

Interesse:  Kulturarv, Bygninger & monumenter, Museer & gallerier, Forlystelsesparker, Det arktiske Norge

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Gondolbanen Fjellheisen i Tromsø, Norge - Foto: Bård Løken

Attraktioner i Tromsø

Tromsøs mange seværdigheder byder på historie, dristig arkitektur, vildmark, videnskab, kultur og imponerende udsigter.

Attraktioner i Tromsø

Kilde: Visitnorway

Tromsø

Den arktiske hovedstad er en levende og smuk by som byder på meget kultur og historie. Byen er omgivet af fjelde, fjorde og øer.

Attraktioner i Troms

Når man rejser i Troms, giver de arktiske kontraster magi i hverdagen – sneklædte bjerge, store dale, fjorde og mange søer.

Aktiviteter i Troms

Opfyld dine livslange drømme og udfold dine specielle interesser. Det hele findes her, fra rendyrket kultur til ekstreme eventyr.

Forslag til ture i Tromsø

Kør en tur i det fantastiske landskab i området omkring Tromsø. Få et kort på turistinformationen.

Om Tromsø

Fakta om Tromsø

Tromsø er den arktiske hovedstad, cirka 350 kilometer nord for polarcirkelen. Byen er omgivet af smukke fjorde og fjelde.

Turistinformation i Tromsø

Tromsø Turistinformation ligger midt i Tromsø, i gåafstand fra busser, færger, Hurtigruten og de fleste hoteller i byen.

Turistinformationer i Troms

Troms Reiseliv driver en turistinformation for Troms fylke, der holder åbent hele året.

Fakta om Troms

Øgrupper, fjorde og fjelde danner rammerne om amtet Troms i Nord-Norge. Hertil skal lægges årstidens arktiske lys - nordlyset eller midnatssolen.

ANNONCER

Relaterede videoer

ANNONCER

TEKSTANNONCER