Gå til indhold Gå til navigation
Smukt landskab i Drammensregionen, Norge - Foto: Torbjørn Tandberg
  |  
Smukt landskab i Drammensregionen, Norge Foto: Torbjørn Tandberg

Forslag til ture i Drammensregionen

Vælg mellem korte og lange ture i Drammensregionen. Nyd naturen, oplev kulturen eller vandre en tur i det smukke landskab.

Rundt Hurumlandet

Drammen – Svelvik – Klokkarstua – Holmsbu (ca. 40 kilometer, en 45-minutters køretur)
Følg fv. 319 fra Drammen langs Drammenfjorden til den lille by Selvik. Tag færgen videre til Verket i Hurum.

Fra Verket følger du fv. 289 til Klokkarstua, og drejer sydover på fv. 281 til Holmsbu. Holmsbu er en typisk norsk kystlandsby, men klassiske, hvide træhuse. Her finder du også en havn, og byen er et populært sted at nyde solen, havet, og de mange hyggelige restauranter. Besøg også Holmsby Kunstgalleri, spil golf på Myhrene Gård, og nyd et godt måltid på Holmsbu Bad & Fjordhotel.

Fra Holmsbu kan du enten følge fv. 281 til Klokkarstua, og derefter følge kystvejen nordover gennem Hyggen og derefter køre E23 tilbage til Drammen. Eller du kan køre fv. 281 til Klokkarstua, og derefter østover på fv. 289 til Sætre, en charmerende landsby ved Oslofjorden, og derefter følge E23 tilbage til Drammen.

Holmsbu – Rødtangen – Tofte – Filtvet – Sætre (ca. 45 kilometer, en 45-minutters køretur)
Kør sydover fra Holmsbu til Rødtangen, hvor du kan nyde en smuk udsigt over Drammensfjorden. Kør tilbage til Holmsbu, og følg fv. 281 til Klokkarstua. Drej sydover på fv. 281 til Tofte og Filtvet.

I Filtvet kan du besøge det gamle fyrtårn, gå en tur på stranden eller nyde et smagfuldt måltid på Villa Malla. Kør videre nordover på fv. 281 til Sætre, en charmerende landsby med en livlig havn ved Oslofjorden.

Fra Sæter kan du enten køre direkte til Drammen på E23, eller du kan følge kystvejen nordover (se beskrivelse nedenunder).

Sætre – Nærsnes – Slemmestad – Drammen (ca. 43 kilometer, en 50-minutters køretur)
Kør nordover fra Sætre og følg kystvejen til Åros, Båtstø, Nærsnes og Slemmestad. Langs denne vej har du en smuk udsigt over Oslofjorden. Besøg også Geologimuseet i Slemmestad, hvor du bla. kan se en samling granit fra Røyken. Følg fv. 165, og derefter fv. 23 tilbage til Drammen.

Lierdalen

I Lierdalen dyrker man frugt og grøntsager, og det er derfor en helt speciel oplevelse at køre gennem dalen. Om foråret blomstrer frugttræerne, og om efteråret er det tid for indhøstning. Hvis du kigger efter, kan du se hvordan is fra den sidste istid har formet landskabet, og der er tre store moræner i dalen. 

Følg E18 nordover fra Drammen til Kjellstad, og derefter skiltene til Lierbyen. Fortsæt langs fv. 285 på den østlige side af dalen til du kommer til Sylling. Herfra har du en smuk udsigt over Holsfjorden, som er en del af søen Tyrifjorden. Kør tilbage på vestsiden af dalen.  

Eiker

Drammen – Hokksund – Vestfossen (ca. 25 kilometer, en 25-minutters køretur)
Følg fv. 283 fra Drammen langs Drammenselven, og derefter fv. 35 til Hokksund. Besøg Nøstetangen Museum, hvor du kan lære mere om det gamle Nøstetangen Glasværk. Nøstetangen Glasværk var Norges første glasværk, og blev etableret i 1741. Værket producerede glas og lysestager i tysk og engelsk stil.

Fra Hokksund kan du følge fv. 35 og E134 til Vestfossen. Her finder du vestfossen Kunstlaboratorium, som er kendt internationalt for sin moderne kunst.

Fra Vestfossen kan du enten køre til Mjøndalen og tilbage til Drammen, eller du kan køre den alternative rute nedenfor: Vestfossen – Eikeren - Sande.

Vestfossen – Eikeren - Sande (ca. 40 kilometer, en 35-minutters køretur)
Følg fv. 25 fra Vestfossen, langs den idylliske sø Eikeren. Den store, lange og dybe sø minder om de mange fjorde på Norges vestkyst. Her kan du deltage på en bådtur med båden M/S Eikern, padle i kano eller cykle i de smukke omgivelser.

Efter Eikeren følger du fv. 319 til Sande. Fra Sande kan du følge E18 og køre direkte til Drammen, eller køre fv. 319 til Berger, og derefter fortsætte langs Drammensfjorden til Drammen via Selvik. 

Sande - Berger – Drammen (ca. 50 kilometer, a 50-minutters køretur)
Kør fv. 319 fra Sande til Berger. Her ligger Fossekleiva Brukssenter, Berger Museum, og små forretninger hvor det laves og sælges håndværksprodukter. Fortsæt på fv. 319 gennem Selvik, og kør langs Drammensfjorden tilbage til Drammen.

Cykling

DU kan også vælge at cykle turen. Det anbefales dog, at du ikke cykler langs hovedveje (E23, E18 og E134). Vælg mindre veje, disse er mere interessante og er bedre egnet for cykling.

Venligst kontakt den lokale Turistinformation, hvis du ønsker flere forslag til ture, vandring, cykling, langrend, kanopadling eller bådture.

Sidst opdateret:  16. november 2010 14:35
Vandring langs kysten i Drammenregionen, Norge - Foto: visitdrammensregionen.no
Vandring langs kysten i Drammenregionen, Norge
Drammensregionen er et ideelt sted at cykle - Foto: Torbjørn Tandberg
Drammensregionen er et ideelt sted at cykle
Det gamle fyrtårn i Filtvedt, Norge - Foto: Hurum kommune
Det gamle fyrtårn i Filtvedt, Norge
Drammen, Norge - Foto: Birgitte Simensen Berg
Drammen, Norge
Drammen, Norge - Foto: Torstein Ihle
Drammen, Norge

Interesse:  Turforslag

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Smukt landskab i  Drammensregionen, Norge - Foto: Torbjørn Tandberg

Forslag til ture i Drammensregionen

Vælg mellem korte og lange ture i Drammensregionen. Nyd naturen, oplev kulturen eller vandre en tur i det smukke landskab.

Forslag til ture i Drammensregionen

Kilde: Visitnorway

Om Røyken, Hurum, Svelvik, Sande, Drammen, Nedre Eiker, Øvre...

Drammensregionen

Kombiner storbyaktiviteter i Drammen med ture ud i vildmarken, eller en kunstudflugt til Vestfossen med en runde golf i maleriske omgivelser.

Fakta om Drammensregionen

Drammensregionen ligger i det østlige Norge, omkring 40 kilometer fra hovedstaden Oslo.

ANNONCER

Relaterede videoer

ANNONCER

TEKSTANNONCER