Gå til indhold Gå til navigation
Vandring i Aurlandsdalen, Norge - Foto: Pål Bugge/Innovation Norway
  |  
Vandring i Aurlandsdalen, Norge Foto: Pål Bugge/Innovation Norway

Vandreture med Fjellferie

Opdag Fjell & Fjord-regionen, et af de mest spændende vandreområder i Norge, med Fjellferie.

Udforsk Jostedalsbræen, Hallingskarvet Nationalpark, Hardangerfjorden eller den berømte Aurlandsdal. Fjellferie udbyder en række vandreferier i Fjell & Fjord-regionen, af varierende varighed og sværhedsgrad. Alle ture er med guide og baggagetransport fra hotel til hotel. Arrangering af ture for grupper er også muligt.

Vandresæsonen strækker sig fra sent i juni til september.

Turforslag

1. Vandring fra fjeldene til fjordene

Denne tur varer 11 dage og fører igennem varieret terræn på stenede stier og grusveje. Der vandres dagligt mellem fem og otte timer.

Fra Golsfjellet er der to etaper mod Bergsjø i Ål - en dag med let vandring på gode stier og mindre veje, og en dag med vandring i åbent terræn over trægrænsen, med fjelde som Reineskarvet og Blåbergi som kulisse.

De følgende etaper, mod Geilo, karakteriseres ved en anelse mere varieret terræn, med små søer og åbne vidder med flotte udsigter. Her er inkluderet en vandretur til plateauet i Hardangervidda Nationalpark.

De sidste etaper starter med en togtur til Finse og en fantastisk vandretur over St. Paul-passet i Hallingskarvet Nationalpark. Herfra er der en fabelagtig udsigt over Hardangerjøkul-gletsjeren, før der vandres over Aurlandsfjellet og videre ned i den spektakulære Aurlandsdal.

Pris 2013: 10 nætter EUR 1.900. All priser er pr. person i et dobbeltværelse, fuld forplejning (madpakker på vandringerne), lokal guide og baggagetransport. Mellemliggende etaper såsom Geilo til Aurland kan bestilles separat. Transfer før og efter vandreturen kan arrangeres.

2. Gol - Jostedalsbræen - Hardangerfjorden - Geilo

Oplev denne 11-dages rundtur med egen eller lejet bil, og udforsk nogle af de bedste vandreområder i Norge.

Overnatning på turen er enten i chalets, lejligheder, eller på hoteller inklusiv morgenmad. Fra hver destination kan man tage på foreslåede vandreture eller ekskursioner, eller bare slappe af i de naturskønne omgivelser.

Første etape byder på to overnatninger på Golsfjellet i Hallingdal. Herfra kan man tage til den sydlige del af Jotunheimen, eller på vandretur i de smukke omgivelser på Golsfjellet selv, på gode og afmærkede stier.

Næste stop er Jølster, ved Jostedalsbræen Nationalpark. Her spenderes der tre nætter med mulighed for at besøge Geiranger og Vestkapp. Den tre-seks timer lange vandretur til den storslåede gletsjer er spektakulær. Og hvorfor ikke tage på gletsjervandring samtidig?

Fra Jølster går turen til Hardangerfjorden, hvor der ligeledes overnattes tre gange. Her venter en betagende kontrast mellem stejle fjelde og smalle fjorde. Besøg også Folgefonna-gletsjeren, og tag endda en tur til Bergen. Vandreturen til sommerbondegården Håsete, af fem-seks timers varighed, er med sin panoramiske fjordudsigt et andet højdepunkt.

Turen afsluttes med to nætter i Geilo. Ekskursioner herfra kan enten gå til Finse eller til dyreparken Langedrag. En vandretur til enten Hallingskarvet eller Hardangervidda Nationalpark udgør en perfekt afslutning på turen.

Alle ture starter og slutter i Oslo.

Pris 2013: Der er inkluderet 10 overnatninger.

  • Chalet eller lejlighed for to personer:
  • Chalet eller lejlighed for tre eller fire personer:
  • Billeje Kat C (Opel Astra) fra
  • Hotel for to personer i et dobbeltværelse, inkl. morgenmad: EUR 1.980. Middag for to personer EUR 700 (Kamben Hotel, Golsfjellet, BW Skei Hotel, Jølster, det historiske Utne Hotel og Bardøla Hotel, Geilo)
Annonce
Annonce

Rejsetidspunkt

Sidst opdateret:  9. januar 2014 10:31
Bjergstien i Aurlandsdalen, Norge - Foto: Aurland og Lærdal Reiselivslag
Bjergstien i Aurlandsdalen, Norge
Udsigt over Hardangerfjorden, Norge - Foto: Terje Rakke/Reisemål Hardanger Fjord
Udsigt over Hardangerfjorden, Norge
Gletsjervandring på Folgefonna, Norge - Foto: visitnorway.com/Chris Lorang Arnesen
Gletsjervandring på Folgefonna, Norge

Interesse:  Vandring, Fjelde og fjorde

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Vandring i Aurlandsdalen, Norge - Foto: Pål Bugge/Innovation Norway

Vandreture med Fjellferie

Opdag Fjell & Fjord-regionen, et af de mest spændende vandreområder i Norge, med Fjellferie.

Vandreture med Fjellferie

Kilde: Visitnorway

Aktiviteter i Fjeld & Fjord-regionen

Tag en cykeltur fra fjeldene til fjordene eller oplev dyrelivet helt tæt på. Med Eventyrkortet får du fordele og rabatter på mere end 40 aktiviteter.

360 graders SkyCam panoramabilleder fra Fjeld & Fjord-regionen

Opdag fjorde, gletsjere, vandfald, Flåmsbanen, Stegastein og mange andre attraktioner i området på disse fantastiske 360 graders panoramabilleder.

Sceniske attraktioner i Fjeld & Fjord-regionen

Fjeld & Fjord-regionen giver dig den perfekte kombination af fjorde, fjelde, vandfald og gletsjere.

Vandring i Hemsedal og Golsfjellet

Nyd et af Norges bedste vandreområder, beliggende i Hallingdal-området midtvejs mellem Oslo og Bergen.

Om Gol

Gol i Hallingdal

Hold ferie i den lille by Gol, hvor du om sommeren kan prøve aktiviteter som vandring og fiskeri, samt løbe på ski om vinteren.

Relaterede videoer

Relateret

Gol

Vandring

Fjelde og fjorde

TEKSTANNONCER
  • Annonce
  • Annonce
  • Annonce
  • Annonce
Annonce
Annonce
Annonce