Tusenfryd Forlystelsespark
Kør med Speed Monster – Skandinaviens mest spektakulære bjerg og dalbane. Speed Monster er en fantastisk spændende oplevelse – hivs du tør. Den er bygget i stål og temaet er racerbiler. Accelerationen (fra 0 til 90 km/t på to sekunder) er faktisk hurtigere end på dagens Formule 1 racerbiler.
Her finder du også mere end 30 andre forlystelser og spil, en vandpark, over 20 restauranter og et område som er lavet specielt til de mindste.
Tusenfryd ligger ca. 20 kilometer fra Oslo centrum, og der kører en egen bus fra Oslo centrum til Tusenfryd alle parkens åbningsdage.
Oscarsborg Fæstning
Oscarsborg Fæstning ligger som en perle i Drøbaksundet, og er det ideelle sted for familieudflugter og for dig, der er interesseret i natur, kultur og historie. På Oscarsborg Fæstning Museum kan du lære mere om stedets historie, og deltage på guidede ture. Fæstningen har ved flere anledninger spillet en vigtig rolle, f.eks. ved sænkningen af det tyske skib Blücher den 9 april 1940.
Her er også mange spændende aktiviteter for børnene, f.eks. en opdagelsestur i de underjordiske tunneller under fæstningen, forhindringsløjper, lysestøbning, et bad i Oslofjorden, eller fiske af krabbe.
Follo Museum
Det udendørs museum består af bygninger og antikviteter fra Follo. Udstillingerne ændres jævnligt. Boghandel med bøger om lokalhistorie, guidede ture, aktivitetsdage og præsentationer. Roald Amundsens hjem fra 1908, ”Uranienborg”, er en smuk villa i svejtser stil. Huset står præcis som han forlod det, da han to af sted på sin sidste ekspedition i 1928.
Norsk Landbrugsmuseum
På Norsk Landbrugsmuseum kan du lære mere om nyere landbrugshistorie. Egen børneafdeling, museum, butik og cafe. Museet ligger i parken ved Universitet for Miljø- og Biovitenskap på Ås, og er en af de største og mest imponerende neoklassiske haver i Norge.
Ramme Gaard
Besøg Ramme Gaard, et økologisk og kulturel landbrug i Hvitsten. Stedet byder på et spændende kulturelt program, med festivaler, koncerter og udstillinger. Havedage, markedsdage og julemarked. Cafeen serverer hjemmelavet mad, og sælger økologiske produkter.
Drøbak Akvarium
Drøbak Akvarium ligger ved Oslofjorden, i den lille, charmerende by Drøbak. Akvariet er regionens eneste saltvandsakvarium, og har noget at byde på til hele familien. Her er over to dusin forskellige bassiner og tanker. I fjorden lever over hundrede arter levende væsener, og på akvariet kan du se de fleste af dem. Her finder I også et bassin hvor børnene kan røre ved de forskellige skabninger fra havet.
Tregaarden's Julehus
Drøbak er det eneste sted i Norge, hvor man holder jul hele året. Her ligger både Tregaardens Julehus og Julemandens Postkontor. Julehuset holder åbent hele året. Her kan du købe julekort og dekorationer. På Julemandens Postkontor kan du få dit julekort stemplet med Julemandens eget poststempel.