Cykling
På Golsfjellet finder du et netværk af stier og fjeldveje, og området er et af landets bedste områder for mountainbike. Vejene på Golsfjellet er forbundet med både Hemsedal og Valdres.
Området har flere mærkede rundture som passer for hele familien.
Vandring
Området ved Gol og Golsfjellet byder på velholdte, godt mærkede og sikre vandrestier, og nemt tilgængelige fjeldtoppe. På vej op til toppen finder du flere grill hytter hvor du kan holde pause, samt søer hvor du kan tage et bad eller fiske.
Hoved sæsonen for vandring i Gol er fra juni til august.
Fiskeri
Gol kommune er delt i fire områder, hvor du skal købe fiskerkort for at fiske. Fiskerkort kan købes hos turistinformationen. Overnatningssteder, tankstationer og sportsforretninger sælger fiskerkort for de forskellige områder.
Zone 1: I Hallingdalselven fra grænsen til Ål til grænsen til Nesbyen er der meget laks.
Zone 2: Langs vejen mellem Herad og Bagn finder du mange gode søer hvor du kan fiske laks og aborre.
Zone 3: Golsfjellet byder på søer med både laks og aborre. Flere af søerne ligger langs vejen.
Zone 4: Fra Eikre til Gol centrum. Området er perfekt for sportsfiskere som ønsker at opleve varieret natur.
Tropicana Vannland – Pers Resort
Tropicana Vannland byder på rutschebaner, bølgebassin, børneområde, palmer og meget mere. Vandlandet ligger midt i byen.
Hallingstampen – Gol Campingsenter
Udendørs svømmebassin på Gol Campingsenter, lige udenfor centrum af byen. Holder åbent hele sommeren.
Gol Motor- og Fritidspark
Her kan du give den gas i trygge omgivelser. Gol Motor- og Fritidspark byder på motocross med to- og fire-hjuls motorcykler.
Fuglehaugen Carting & Motorsenter
Prøv at køre go-cart på Fuglehaugen. Motorcenteret har en meget god bane (fra 10 år).
Lav din egen glas kunst på HallingGlass
Prøv at lave glaskunst på HallingGlass. Stedet er kendt, både i området og udenlands, for sine unikke og smukke kunstværker i glas.
Ridning
Storefjell Hestesenter tilbyder dagsture, halvdags ture og kortere rideture for de mindste.
Golf
Spil golf på Hallingdals eneste 18-huls bane med en driving range og putting green. Banens totale længde er 5 220 meter.
Hemsedal GolfAlpin har en idyllisk beliggenhed, omgivet af mægtige fjelde og det kendte vandfald Hydnefossen.
Bådture
Du kan leje båd eller kano på Gol og Golsfjellet. Dagali byder på spændende rafting.
Eventyrrejsen – sjov for hele familien
Deltag på en spændende rejse til lands og til vands, og deltag i nogle af de mere end 35 spændende aktiviteter. Eventyrkortet er din billet til rejsen.
· Eventyrkortet giver dig rabat eller gaver
· Eventyrkortet gælder fra 15 juni – 31 august
· Eventyrkortet kan bestilles online på adventureroad.no, eller kan fås gratis hos lokale turistinformationer, hoteller og campingpladser
Nogle af aktiviteterne på eventyrrejsen:
· Vassfaret Bjørnepark i Flå. I bjørneparken kan du komme tæt på bjørn, elg og rådyr.
· E.K.T. Langedrag Naturpark i Nesbyen. På Langedrag kan du opleve mange forskellige slags dyr, f.eks. ulv, los, elg, heste og geder.
· Hardangervidda Naturcenter i Øvre Eidfjord, Hardanger. Tre etager med udstillinger af planter og dyr fra fjeldplateauet Hardangervidda.
· Vikingleiren på Gudvangen. Prøv at skyde med pil og bue, mød en “ægte Viking” eller tag med på sejltur i et vikingeskib.
Eventyrrejsen- for de unge og modige:
· Via Ferrata, klatrerute i Hemsedal
· Rafting i Numedalslågen
· Blåis tur over gletsjeren Juklavass i Hardanger
· Fjordsafari med en hurtig gummibåd på Nærøyfjorden
Spa og wellness – forkæl dig selv
Pers Resort
Nyd eksklusiv behandling på Oline Spa og Wellness Center på Pers Resort. Slap af og samle kræfter i det romerske afslapnings område. Les avisen, slap af i jacuzzien, og nyd frisk frugt og noget at drikke.
Storefjell Spa og Wellness Centre
I wellnessafdelingen Anita kan du nyde mange forskellige behandlinger. Centeret ligger på Golsfjellet, 1 001 meter over havets overflade.
Bowling
Bowling er en sjov aktivitet for hele familien. Pers Resort i centrum af byen byder på bowling for børn med separate baner, samt tilpassede kugler og sko. Pers Resort har totalt fire bowling baner.
Laksesafari i elven Hemsila
I andre lande kan du svømme med delfiner, og i Lofoten kan du komme tæt på spækhuggere – i Hemsedal kan du svømme med laks.