|  
Bryggen i Halden, Norge Foto: www.fotobanken.no

Halden

Besøg den majestætiske Fredriksten Fæstning, prøv en af de mange spændende restauranter, eller oplev den smukke Rød Herregård.

Den charmerende, lille by Halden ligger ved Oslofjorden, ikke langt fra grænsen til Sverige. Byen byder på mange forskellige oernatningsmuligheder, både i centrum af byen og i det smukke naturområde omkring.

Her finder du både hytter, hoteller og campingpladser, f.eks. Langholmen Camping ved den idylliske Iddefjord, det nye vandrerhjem Kaserna, Fredriksten Camping ved Fredriksten Fæstning, Park Hotel, Grand Hotell, Svinesundparken Motell eller gæstgiveriet Norgesporten.

Mulighederne for at nyde god mad og drikke i Halden er mange, og her findes alt fra fast food og pizzeriaer, til stilfulde restauranter. Prøv f.eks. den indiske restaurant Butts Bistro & Tandoori, den kinesiske restaurant Dragon Plaza, Fredriksten Kro, pizzariaene Dolly Dimple’s og Peppes, Kongens Brygge, Rekekafeen, eller Vertshuset Curtisen.

Attraktioner

Fredriksten Fæstning er Haldens vigtigste turistattraktion. Her kan du se flere smukke monumenter, bla. på stedet hvor Sveriges Kong Karl XII blev skudt i 1718. Fæstningen er hele 20 000 kvadratmenter, og byder på mange krudthuse, lagerbygninger og mystiske passager. Stedet er meget idyllisk, og her kan du tage på spøgelsesjagt, deltage på guidede ture, eller se en af de mange udstillinger.

Rød Herregård er et meget specielt sted, og passer for både børn og voksne.  Her har tiden stået stille i over 50 år, og du kan se værker lavet af kendte artister som f.eks. Hans Gude, samt en af landets største private våbensamlinger.  Bygningerne er omgivet af en smuk, engelsk have, og du kan deltage på guidede ture på Rød Herregård i sommersæsonen.

Halden Kanalen er en af Norges bedste tekniske historiske seværdigheder. Her kan du deltage på bådture med M/S Turisten mellem Tistedal og Skulerud, og opleve de kendte sluserne på Brekke. Sluserne er de højeste i Europa, og båden sejler jævnligt på kanalen om sommeren.

På Fredriksten Golfbane (18 huls) kan du spille golf i historiske omgivelser ved Fredriksten Fæstning. I Enningdalselven kan du fiske laks, og der også mange gode badesteder i Haldenregionen.

Transport

Halden ligger mellem Oslo og Göteborg. Hvis du rejser med bil følger du E6, drejer af mod Halden, og fortsætter på rv. 21 ca. 6 kilometer. Ankommer du fra E18 følger du rv. 21 fra Ørje. NSB har daglige afgange med tog fra Oslo til Drammen næsten hver time. Du kan også tage toget fra Göteborg. Ekspresbusserne mellem Oslo og Göteborg stopper i Svinesundparken, og Timeekspressen kører direkte mellem Oslo og Halden. Mere information om lokaltransport med bus i Østfold fylke finder du her: www.ostfold-kollektiv.no. Rygge Lufthavn ligger blot 45 med bil fra Halden.

Turistinformation

Turistinformationen i Halden kan hjælpe med at reserverer overnatning, eller give dig mere information om attraktioner, arrangementer og aktiviteter.

Halden Turistinformation
Tlf.: +47 69 19 09 80                                                                                      Email: info@visithalden.com

Turistinformationen i gæstehavnen
Tlf.: +47 69 18 14 78                                                                                      E-mail: gjestehavn@visithalden.com

Fredriksten Festnings Turistinformation
Tlf.: +47 69 19 37 00

Svinesund Infosenter
Tlf.: +47 69 19 09 90                                                                                      E-mail: svinesund@visithalden.com 

Sidst opdateret:  24. oktober 2011
Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Bryggen i Halden, Norge - Foto: www.fotobanken.no

Halden

Besøg den majestætiske Fredriksten Fæstning, prøv en af de mange spændende restauranter, eller oplev den smukke Rød Herregård.

Halden

Kilde: Visitnorway

ANNONCER

Halden

Aften
Sol/klar himmel, Svag vind
-9°C

Interessante videoer

ANNONCER

TEKSTANNONCER