Hamar Katedral
Udforsk de gamle ruiner efter Hamar Katedral. Domkirkeodden byder på velbevarede ruiner efter en fantastisk katedral fra middelalderen. Her kan du også besøge urtehaverne og et udendørs museum.
Kirsten Flagstad Museet
Kirsten Flagstad var en af verdens mest kendte operasangere. Lær mere om hendes liv og karriere i hjertet af Hamar centrum.
Søen Mjøsa og Skibladner
Skibladner er verdens ældste hjuldamper som stadig sejler. Nyd en dejlig sejltur i sommersæsonen og oplev Mjøsa, Norges største sø, og områdets smukke naturomgivelser. Skibladner lægger til kaj følgende steder:
· Eidsvoll
· Hamar
· Moelv
· Lillehammer
· Gjøvik
· Totenvika
· Kapp
Den olympiske arena Vikingskipet
Vikingskipet i Hamar er en moderne flerbrugs-hal med en unik arkitektur. Den blev bygget til de Olympiske Lege, der blev afholdt på Lillehammer i 1994. I dag anvendes arenaen til mange forskellige arrangementer. Her finder du også Hamar Turistinformation.
Kunstbanken Hedmark Kunstsenter
Kunstbanken Hedmark Kunstsenter ligger i Norges Banks bygning fra 1901. Kunstbanken blev grundlagt i 1996 af flere kunstner organisationer i Hedmark fylke, samt Fylkesrådet. Her kan du se udstillinger med visuel kunst og kunstværker fra Norge og udlandet.
Norsk Jernbanemuseum
På Norsk Jernbanemuseum kan du se gamle jernbane bygninger og tog. Her kan du også køre en tur med et lille damplokomotiv og et lille tog som kører i haven om sommeren.
Løiten Brænderi (akvavit destilleri)
Løiten Brænderi ligger i Løten. I det gamle destilleri ligger Løiten Lysfabrik; en af de største producenter af håndlavede stearinlys i Norge. “Gamle Løiten” fra Løiten Brænderi var en dyr akvavit, som blev produceret i Løten. I dag kan besøgende se en dramatiseret forestilling, som viser destillationsprocessen.
Galleri Munch
Galleri Munch ligger i de gamle bygninger i Løiten Brænderi. Edvard Munch er en af de mest kendte kunstnere i verden, og Norges vigtigste maler. Edvard Munch blev født i Løten i 1863. Her boede han de tre første år af sit liv, med kom ofte tilbage på besøg til Løten, både som barn, student og voksen.
Norsk Motorhistorisk Museum
Norsk Motorhistorisk Museum byder på en unik samling af 400 motoriserede biler og maskiner.
Prøysenhuset
Prøysenhuset er et museum bygget til minde om forfatter, sangskriver og artist Alf Prøysen. Hans stemme er kendt bland alle nordmænd, og hans fiktive karakter, “Mrs. Pepperpot”, er en del af barnelitteraturen fra Japan til Island, og er oversat til 23 forskellige sprog.
Klevfoss Industrimuseum
Klevfoss Industrimuseum er en lukket papirfabrik og – mølle. Fabrikken er bevaret som den var dengang den blev lukket i 1976, og maskiner og udstyr står på sin originale plads. Man har også restaureret nogle af lejlighederne hvor arbejderne boede. Her kan du købe håndlavet papir, eller være med til at lave dit eget papir.
Snilsberg Familiepark
Ønsker du sjove oplevelser denne sommeren? Tag hele familien med til Snilsberg Familiepark i Gaupen, Ringsaker. Parken byder på et smukt landskab, med idylliske picnic områder ved Mjøsa. Her kan børnene opleve gårdens mange dyr og deltage på flere aktiviteter og arrangementer.
Norsk Utvandrermuseum
Mellem 1825 og 2000 har cirka 1 million nordmænd udvandret til destinationer i udlandet. Set i forhold til befolkningens størrelse, har intet andet europæisk land, undtaget Irland, haft en større udvandring. På Norsk Utvandrermuseum kan du se hvordan tidligere generationer levede.