I Hemsedal finder du to af Norges bedste ørredelve, Hemsila og Grøndøla. I Hemsila kan du forvente at fange ørreder på mellem 500 gram og to kilo. Sommeren i Hemsedal er et paradis for fiskere, her er brusende, langstrakte elve og masser af fjeldsøer. Både elve og søer er krystalklare og rummer første klasses vilde ørreder.
Hvornår
Fra 1. juni til 20. september byder Hemsedal på enestående fiskeri.
Fiskearter
De mest almindelig fiskearter fanget i Hemsedal er aborre og ørred.
Rekorden over dem alle
I sommeren 2008 blev en rekordørred på næsten 7 kg fanget i elven Mørkedøla, som løber ud i Hemsila.
Målgrupper
Hemsedal egner sig både til de professionelle fluefiskere og til begyndere, der kan benytte sig af et af de mange kurser i fluefiskeri, som udbydes.
Overnatning
I Hemsedal kan du overnatte fra Ulsåk i syd til Grøndalen mod vest. Du finder alt fra moderne hoteller og luksushytter til enklere hytter og lejligheder.
De fleste enheder har dynamisk prisfastsættelse i løbet af sæsonen, hvilket betyder at priserne tilpasses udbud og efterspørgsel. Gå ind på www.hemsedal.com og tjek priser, billeder af enhederne og få nyttig information som fx antal værelser, sengepladser og øvrige faciliteter.
Der udbydes også en række pakkeløsninger. En ugepakke til NOK 6,900 per person inkluderer syv nætter, 20 timers guidning i fluefiskeri og en middag på gården. En tredages pakke til NOK 4,900 inkluderer tre overnatninger og 14 timers guidning. Fiskekort er ikke inkluderet i prisen.
Regler og bestemmelser
Hemsedal har et fiskekort, der giver adgang til 4 elve og 18 fjeldsøer. Du finder detaljerede oplysninger om priser og betingelser her: www.fiskeihemsedal.no/en/
Kursus i fluefiskeri
Hemsedal har en meget aktiv fluefiskerklub, og nogle af de bedste fluefiskere i Norge kommer fra Hemsedal. En af dem, Tor Grøthe, tilbyder kurser i fluefiskeri, som også inkluderer overnatning i hytter af høj standard med selvhusholdning på Grøthe-gården. Book direkte hos Tor Grøthe ved at ringe +47 32 06 20 66 eller +47 99 54 77 99. Du kan også sende en mail til tor@hemsila.no. Yderligere information på www.hemsila.no
Sådan kommer du hertil
Hemsedal ligger 220 kilometer fra Oslo, 290 kilometer fra Larvik og 273 kilometer fra Bergen. Du kan også tage toget fra Bergen eller Oslo til det nærliggende Gol og fortsætte videre til Hemsedal med en lokal bus eller i taxa. Sogn og Fjordane Ekspressen og Hallingbussen er ekspresbusser mellem Oslo og Hemsedal.