Gå til indhold Gå til navigation
Kongeslottet, Oslo, Norge - Foto: Nancy Bundt
  |  
Kongeslottet, Oslo, Norge Foto: Nancy Bundt

Jo Nesbøs Oslo

Gå i fodsporene på Harry Hole, hovedpersonen i Jo Nesbøs kriminalromaner. Tag med på en guidet gåtur der besøger de vigtige steder kendt fra bøgerne.

Lad dig føre igennem en blanding af det moderne Oslo og Harry Holes univers af to Oslo guider og Jo Nesbø fans. Udover de vigtige turistattraktioner, såsom Kongeslottet, får du set andre og mindre kendte steder af hovedstaden.

Oslo guiderne Mari Atlanta Lunde og Anne Marie Vøien Fleischer vil med garanti fortælle dig mere om Jo Nesbø, Harry Hole og Oslo end du vidste i forvejen. Guiderne har mødtes med Jo Nesbø, som har godkendt konceptet. Den guidede tur tager dig til disse steder og områder i Oslo:

Radisson Blu Scandinavia Hotel Oslo

Turen starter ved Radisson Blu Scandinavia Hotel Oslo, bag Kongeslottet. Dette er midt i det guiderne kalder Harry Hole land. Guiden præsenterer Harry Hole, og tager dig med op på hotellets øverste etage, hvor hun udpeger de tre vigtige dele af byen; 1. Der hvor de kriminelle holder til, 2. Hvor kriminaliteten finder sted, og 3. Hvor Harry Hole bor.

Kongeslottet

Guiden stopper to steder, først i parken og senere under Kongeslottets hovedbalkon. Du vil høre mere om den politiske situation i Norge, den kongelige familie og lidt krigshistorie med norske øjne.

Karl Johans Gate

En afdeling af Oslo Universitet ligger på hovedstrøget Karl Johans Gate. Guiden fortæller om Hole's kærlighedshistorie gennem mange af bøgerne, Rakel. Du vil også lære mere om Nationalteateret, Udenrigsministeriet, og Hotel Continental. Alle disse steder er lige i nærheden og spiller vigtige roller i mange af bøgerne.

Egertorget

Egertorget ligger lige bag parlamentet, og spiller en hovedrolle i en af Nesbøs bøger. Det opdigtede hotel Leons ligger rundt om hjørnet.

Oslo Tinghus

Få et indblik i dagliglivet hos de ansatte på Tinghuset i Oslo, og information om Norge som retsstat.

Aschehoug Forlag

På dette stop, udenfor bogforlaget Aschehoug som udgiver Nesbøs bøger, vil du høre mere om de forskellige bøger. Hvor mange bøger er blevet solgt, med mere.

Skt. Olavs Plass

Du er nu tilbage i Harry Hole land, og guiden fortæller mere om hovedpersonen. 

Skt. Olavs Kirke

Harry Hole er ikke religiøs, men guiden mener at vide at hans flamme Rakel var katolik. Her har du muligheden for at komme indenfor i en af Oslos katolske kirker.

Vår Frelsers Gravlund (kirkegård)

Vår Frelsers Gravlund, der er beskrevet i mange af bøgerne, er specielt interessant efter mørkets frembrud. Mange berømte nordmænd er begravet her, blandt andre Henrik Ibsen og Edvard Munch.

Sofies gate

Dette er hvor Harry Hole bor, og du kan høre mere om denne del af Oslo kendt som St. Hanshaugen og Bislett.

Restaurant Schrøder

Harry Hole frekventerer Restaurant Schrøder, lige rundt om hjørnet fra hans lejlighed på Sofies gate. Schrøder er en af de få gamle klassiske restauranter i Oslo, med traditionel norsk mad på menukortet. Hans Schrøder åbnede restauranten i 1925, og interiøret er beklædt med malerier som Oslo så ud i 1920erne.

Underwater Pub

Tæt på restaurant Schøder ligger Underwater Pub. Dette er stedet hvor Hole søger tilflugt når han mener at vide at han ikke er velkommen på Schrøder. Efter den guidede tur er slut, kan du opleve operaforestillinger her hver tirsdag og torsdag aften.

Pris

Den guidede tur koster NOK 150 for voksne og NOK 70 for børn.

Sprog

Turen kan gennemføres med tysk-, engelsk-, og/eller norsktalende guide.

Hvornår

Turen finder sted hver tirsdag aften. Billetter kan bestilles på Oslo Guidebureau

Sidst opdateret:  07. maj 2012
Karl Johans Gate, hovedstrøget i Oslo, Norge - Foto: VisitOSLO/Matjaz Intihar
Karl Johans Gate, hovedstrøget i Oslo, Norge
Egerstorget i Oslo, Norge - Foto: VisitOSLO/Matjaz Intihar
Egerstorget i Oslo, Norge

Interesse:  Attraktioner & kultur

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Kongeslottet, Oslo, Norge - Foto: Nancy Bundst

Jo Nesbøs Oslo

Gå i fodsporene på Harry Hole, hovedpersonen i Jo Nesbøs kriminalromaner. Tag med på en guidet gåtur der besøger de vigtige steder kendt fra bøgerne.

Jo Nesbøs Oslo

Kilde: Visitnorway

Vigelandsparken

Vigelandsparken bør være på enhver must-see liste over seværdigheder i Oslo. I skulpturparken er 212 bronze- og granitskulpturer, samt lokal udeliv.

Operahuset i Oslo

Den karakteristiske bygning af glas og marmor i Bjørvika i det centrale Oslo huser Den Norske Opera og Ballet. Bygningen er et kunstværk i sig selv.

Holmenkollen

Over Oslo by troner den nye Holmenkollen, en af verdens mest moderne skihopbakker. Det er et imponerende momument af stål og beton.

Top 10 attraktioner i Oslo

Oslos mest populære attraktioner inkluderer blandt andet Vigelandsparken skulpturpark, Operahuset, skihopbakken Holmenkollen og Vikingeskibsmuseet.

Om Oslo

Oslo

Norges hovedstad ligger ved en smuk fjord, omgivet af skove og fjelde. Oslo byder på pulserende storbyliv, med nem adgang til store naturoplevelser.

Turistinformation i Oslo

Turistinformationen i Oslo kan hjælpe dig med at reservere overnatning, veksle valuta, samt rådgive om offentlig transport, sightseeing og Oslo Pass.

Fakta om Oslo

Norges hovedstad er også landets største by. Her bor over 600.000 mennesker, og byen dækker 454 kvadratkilometer, hvoraf de 242 er skov.

ANNONCER

Relaterede videoer

Relateret

Oslo

Attraktioner & kultur

ANNONCER

TEKSTANNONCER