|  
Rafting i Trysilelva, Norge Foto: Utefoto.no

Aktiviteter i Trysil

Rafting, fiskeri, golf, vandring og cykling er populære sommeraktiviteter. Om vinteren byder Trysil på Norges største skicenter.

Sommer

Aktiviteter i elven

Trysilelva byder på spændende oplevelser for hele familien. Vælg mellem rafting, river boarding, ducky, canyoning, kanopadling, kajak kurser og sejlture med træflåder. Her kan du tage hele familien med på rafting eller ducky. Alle aktiviteter i elven er sikrede.

Vandring

Der er mange smukke vandreområder i Trysil. Deltag f.eks. på en guidet tur op til toppen af Trysilfjellet (1132 m.o.h.), eller en guidet tur i Kolosjøen Naturpark. Her finder du også en interessant kultursti med gammeldagse jernvinner, stativer til at tørre hø, tømmerhugger-hytter, og en tæmmer dæmning. Selvbetjenet færge til en af øerne i søen Kolosjøen. På turistinformationen kan du få gratis kort over de mærkede stier i området.

Cykling

Trysil her flere mærkede cykelruter, i alle sværhedsgrader. Her kan du cykle på veje, i skoven, i fjeldene, eller kombinere forskellige typer terræn og stigninger. Alle ruter byder på flere smukke steder man kan stoppe for at holde pause.

Cykler, børnesæder og cykelvogne kan lejes i Trysil. Gratis kort og rutebeskrivelser fås på turistinformationen.

Fiskeri

Store søer og flere elve, bla. Trysilelva, byder på gode muligheder for at fiske. Trysilelva er en del af Skandinavias længste vandsystem. Elven har en stor bestand af vild fisk, f.eks. laks, stalling og gedde. Vælg mellem flere forskellige organiserede aktiviteter, f.eks. fisketure med båd, guidede fisketure, fisketure med træflåder, fiskeri i eksklusive fluefiskeri-soner, samt fiskeriskole for hele familien.

Golf

Trysil Golfbane er en af Norges bedste golfbaner i skov- og fjeldterræn. Hovedbanen har 18 hul, og ligger i et varieret skovsterræn ved foden af Trysilfjellet. Her findes også en kortere bane med 7 hul, og en stor driving range. Udstyr kan lejes til både børn og voksne. Der ligger også fire andre golfbaner indenfor en times kørsel fra Trysil.

Wildmarkssafari

Vildmarken og dyrelivet i Trysil er unikt i Norge. Her kan du opleve flere forskellige dyr i sine naturlige omgivelser. Hvis du ønsker en helt speciel oplevelse, kan du deltage på en elgsafari, enten med bus, minibus eller til fods med elghunde. Et andet alternativ er at deltage på en bæversafari med kano. Oplev bæverens verden, imens I leder efter bæver, bæverhytter, fældede træer og andre spor.

Vinter

Trysil er Norges største skicenter, og har 65 nedfarter og 23 lifter. Der er også mange aktiviteter at vælge mellem udenfor pisterne.

Hundeslæde, slæde og isfiskeri

Fra december til april kan du køre med hundeslæde. Vælg mellem ture af varierende længde, eller specielle familiedage. Prøv også en tur med hest og slæde i Trysils skove. Fra marts til april kan du deltage på guidede ture med isfiskeri, hvor du kan fiske laks, stalling, aborre og gedde.

Langrend

I området omkring Trysilfjellet er der 100 kilometer præparerede langrendsløjper. Løjperne er præpareret til både klassisk- og freestyle langrend, og her finder du også en 3 kilometer lang oplyst løjpe, hvor man kan løbe på ski om aftenen.

Spa og svømmebassiner

På Radisson SAS Resort Trysil, som åbner i slutningen af 2008, finder du et velvære område med bassiner, saunaer, spa og et træningscenter. Bassinerne byder på både afslappende bad og sjove bølger. Hotellet har også en bowlinghal med 8 baner.

 

Sidst opdateret:  16. november 2010
Mulighederne for cykling er gode i Trysil, Norge - Foto: Trysil/utefoto.no
Mulighederne for cykling er gode i Trysil, Norge
Trysil er Norges største ski resort, og byder på præparerede nedfarter for hele familien - Foto: Ola Matsson, Trysilfjellet Alpin AS
Trysil er Norges største ski resort, og byder på præparerede nedfarter for hele familien

Interesse:  Faldskærm, Rafting, Kano & Kajak, Cykling, Fiskeri, Vandring, Badning, Golf, Wildlife safari

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Rafting i Trysilelva, Norge - Foto: Utefoto.no

Aktiviteter i Trysil

Rafting, fiskeri, golf, vandring og cykling er populære sommeraktiviteter. Om vinteren byder Trysil på Norges største skicenter.

Aktiviteter i Trysil

Kilde: Visitnorway

Relateret

Vandreture i Trysil

Naturen i Trysil er en åben invitation til aktive dage. Gå på opdagelse i fjeldet, spadser gennem skovene eller tag en tur gennem marker og enge.

Ferskvandsfiskeri i Trysil

Prøv fluefiskeri i de mange elve, eller fiske efter laks og gedde. Trysilelva er et specielt godt sted at fiske stalling.

Vandreture i Villmarksriket Hedmark

Villmarksriket Hedmark har adskillige glimrende udgangspunkter for din vandreferie i Norge.

Om Trysil

Turistinformation i Trysil

Trysil Turistinformation ligger i Trysil centrum. Ved skianlægget er der også en turistinformation på Trysil Turistsenter.

ANNONCER

Trysil

Aften
Klart, Svag vind
22°C

Relaterede videoer

ANNONCER

TEKSTANNONCER