|  
MS Fæmund II har sejlet på Femunden i over 100 år Foto: Terje Rakke/Nordic life/Innovation Norway

Sådan kommer du til Villmarksriket Hedmark og omegn

Det er let at komme til Villmarksriket fra Oslo, den øvrige del af Øst Norge og Sverige.

I bil
Hovedvejen sydfra, fra Oslo og den svenske grænse er E6, hovedvej 2 og hovedvej 20.

Hvis du kommer fra Sverige fører flere veje til Villmarksriket Hedmark via steder som for eksempel Røros, Drevsjø, Trysil og Kongsvinger/Magnor.

Fra Vest Norges fjorde og de knejsende fjelde i nord tager hovedvej 3 dig direkte gennem Østerdalen. Fra Røros følger du hovedvej 30.

Med fly
Oslo lufthavn Gardermoen ligger kun en times kørsel fra Villmarksriket Hedmark. Ud over indenrigsfly er der forbindelse til 80 internationale destinationer.

Røros lufthavn ligger i den nordlige ende af Villmarksriket Hedmark, og herfra er der direkte fly til/fra Oslo lufthavn Gardermoen. Indenrigsflyvningen varetages af SAS, Norwegian og Widerøe.

Med tog
I toget kan du opleve Villmarksriket Hedmark på en afslappende måde. De Norske Statsbaner (DNS) har tre forskellige ruter gennem Villmarksriket Hedmark: Rørosbanen, Dovrebanen og Kongsvingerbanen.

Med bus
Nor-Way Bussekspress dækker hele landet og tilbyder følgende ruter i Villmarksriket Hedmark: Trysil Ekspressen, Østerdal Ekspressen, Nordfjord Ekspressen, Gudbrandsdal Ekspressen og Røros Ekspressen.

Hedmark Trafikk er det lokale busselskab i Villmarksriket Hedmark

Med båd
I Villmarksriket Hedmark kan du nyde en tur på Mjøsa, Norges største sø, med Skibladner, som er Norges ældste, sejlende hjuldamper.

Du kan også komme til Femunden nationalpark med MS Fæmund II, som sejler på søen Femunden – Norges næststørste sø.

Begge disse både sejler kun i sommersæsonen.

I taxa
Der er taxa til disposition i alle Villmarksriket Hedmarks kommuner.

Afstande fra Oslo:

Alvdal: 316 kilometer
Elverum: 145 kilometer
Folldal: 362 kilometer
Hamar: 131 kilometer
Kongsvinger: 95 kilometer
Røros: 384 kilometer
Sjusjøen: 187 kilometer
Trysil: 215 kilometer
Tynset: 333 kilometer

Sidst opdateret:  04. marts 2009
En pause ved en af de utallige søer i Villmarksriket Hedmark - Foto: Ivar Øyan
En pause ved en af de utallige søer i Villmarksriket Hedmark

Interesse:  Transport

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

MS Fæmund II har sejlet på Femunden i over 100 år - Foto: Terje Rakke/Nordic life/Innovation Norway

Sådan kommer du til Villmarksriket Hedmark og omegn

Det er let at komme til Villmarksriket fra Oslo, den øvrige del af Øst Norge og Sverige.

Sådan kommer du til Villmarksriket Hedmark og omegn

Kilde: Visitnorway

Relateret

Rejseinformation til Hamar regionen

Hamar regionen ligger 120 kilometer nord for Oslo, langs hovedvejen E6. Det er derfor nemt at rejse til området med bil, tog eller bus.

Attraktioner i Hamar regionen

Besøg Hamar Katedral, den olympiske arena Vikingskipet, det gamle bryggeri på Løten, eller deltag på en bådtur på Mjøsa med Skibladner.

Rejseinformation til Trysil

Trysil ligger i hjertet af Scandinavien, 210 kilometer fra Oslo, og 470 kilometer fra Stockholm. Du kan rejse til Trysil med bus eller i egen bil.

Rejseinformation til Røros

Røros ligger midt i Norge, og det er nemt at rejse hertil fra Oslo og Trondheim. Røros Lufthavn ligger i gangafstand fra Røros centrum.

Om Tynset, Alvdal, Rendalen, Folldal, Åmot, Stor-Elvdal, Os...

Røros

Den tidligere grubeby Røros er et unikt sted - her bor og lever moderne mennesker i en by som er optaget på UNESCO's verdensarvsliste.

Trysil

Trysil er Norges største skicenter, med 66 nedfarter og 31 lifter. Trysil har en familieprofil, og tilbyder over 30 forskellige sommeraktiviteter.

ANNONCER

Relaterede videoer

ANNONCER

TEKSTANNONCER