Nyd en bådtur gennem Blindleia
Deltag på en bådtur fra Kristiansand gennem skærgården Blindleia til Lillesand. I den smukke, lille landsby Lillesand, kan du vandre i smalle, historiske gader, som giver dig en oplevelse af kystkulturen.
Odderøya – kultur og naturhistorie
Gå en tur (omkring tre kilometer) rundt den tidligere marine base på øen Odderøya. I dag er dette et populært sted for udflugter. Vandre på idylliske stier med smuk udsigt over havnen, Kristiansholm fæstning (bygget i 1672) og lystbådehavnen.
Odderøya har en meget interessant militær historie, her findes rester af gamle bymure, et krudtlager, et gammelt, isoleret hospital, og andre bygninger fra det 18ende århundrede og fremover. Øen blev benyttet som karantæne havn i 1830’erne, og var den største karantæne station i Nord-Europa.
Bygningen, som i dag er en kafeteria, var tidligere garnisons bolig, på øens sydlige spids. Her serveres der lette forfriskninger i weekenderne, og man har en fantastisk udsigt over fjorden og de to fyrtårne Oksøy og Grønningen. På den østlige side af øen er der gode forhold for badning, også for rullestolbrugere.
Gå en tur i Posebyen – gamlebyen i Kristiansand
Her ligger Nord-Europas største samling lave rækkehuse i træ. Området blev ikke rammet af den store brand i KRistiansand i 1892, og i gamle dage boede folk fra arbejderklassen og håndværkere i husene.
I dag er det et af de mest typiske bebyggede områder i Kristiansand, og de idylliske, hvide huse er karakteristisk for sydkysten af Norge.
Bytog – guidet tur i Kristiansand
En hyggelig oplevelse, hvor både børn og voksne kan lære noget nyt. Toget stopper på fiskekajen, Nupen parken, gæstehavnen, Bystranda og Posebyen, og guiden taler flere sprog. Afgang fra Markensgade i sommersæsonen.
Søg efter mineraler i minen Slobrekka
På Slobrekka kan man finde mange forskellige slags mineraler, også sjældne mineraler. Tilladelse til at lede efter mineraler i minen kan købes i billetmaskinen, og minen holder åbent hver dag fra maj til september. Billetterne koster fra NOK 50, og Slobrekka ligger 60 kilometer fra Kristiansand. Hvis du rejser med bil følger du rv. 9 til Iveland/Frigstad, og drejer derefter til venstre og kører omkring to kilometer videre.