Gå til indhold Gå til navigation
Rjukan, Norge - Foto: Espen Halvorsen
  |  
Rjukan, Norge Foto: Espen Halvorsen

Vandreture i Rjukan

I Rjukans fjelde finder du et fint udvalg af afmærkede stier. Vi anbefaler Gaustatoppen og den gamle sabotør-rute.

Om området

I skovene og oppe i fjeldet finder du let en rute, der passer til netop dig; jævn eller stejl, lang eller kort. Rjukan er den sydlige port til fjeldplateauet Hardangervidda, hvor du kan vandre så mange dage, som du nu har lyst til, og overnatte i forskellige hytter. Højsæsonen går hos os fra slutningen af juni frem til slutningen af september. I centrum af Rjukan kan du året rundt gå langs elven ”Måna”. Denne tur egner sig også for cykler.

I sabotørernes fodspor – en guidet tur

Denne tur går gennem varieret terræn, først og fremmest skov, mellem 450 og 1040 meter over havet. Der er tale om en guidet tur, hvor guiden fortæller historien fra 2. verdenskrig om Telemarks helte. Fredag den 27. februar 1943 blev tungtvandsanlægget på kraftværket Vemork sprængt i luften af norske sabotører for at stoppe fremstillingen af tungt vand. Du kan nu sammen med en guide følge den rute, som sabotørerne brugte på vej til kraftværket.

Turen starter ved Rjukan Fjellstue. Den er afmærket, og langs ruten finder du info-tavler, der belyser rutens historie. Undervejs har du en imponerende udsigt til Rjukan og de norske industriarbejderes museum, inden du fortsætter ned til det sted, hvor sabotørerne krydsede kløften. Når du er kommet op fra kløften igen, følger ruten en gammel jernbane til museet, der er indrettet der, hvor sabotagen fandt sted.

Egnet for: Alle i almindelig god form
Længde: Cirka 12 kilometer
Varighed: Fire til fem timer
Startsted: Vemork, seks kilometer vest for Rjukan
Kørselsvejledning til startstedet: Fra centrum af Rjukan kører du vestpå mod Rauland. Efter cirka seks kilometer drejer du til venstre mod Vemork. Sæt bilen på parkeringspladsen og vent på guiden, som tager dig med til startstedet.
Køb kort på: Turistkontoret i Rjukan, Torget 2, telefon: +47 350 80 550

Gaustatoppen

Denne tur går gennem fjeldterræn mellem 1173 og 1883 meter over havet. Gaustatoppen rager majestætisk op over byen Rjukan i en højde på 1883 meter. I 200 år er folk vandret til toppen, og i vore dage tager omkring 30.000 personer hvert år turen derop. Fra toppen kan du se en sjettedel af Norge.

I Turistforeningens 100 år gamle stenhytte på toppen kan du købe en kop kaffe, vafler og mad. Du kan vælge din egen sten fra bunkerne på toppen og få den stemplet som bevis på, at du klarede turen hele vejen op. Turen er afmærket med røde T’er hele vejen, og det tager de fleste omkring to timer at nå op til toppen og lidt kortere tid at nå ned igen. Måske finder du sten med bølgeprægning fra dengang bjerget lå på bunden af et længst glemt ocean.

Egnet for: Alle i almindelig god form
Længde: Cirka fem kilometer hver vej
Varighed: Mellem fire og fem timer
Startsted: Stavsro, 16 kilometer syd for Rjukan
Parkering: Stavsro
Kørselsvejledning til startstedet: Fra centrum af Rjukan kører du 5 kilometer mod øst på rv 37. Drej til højre ved Dal. Følg skiltet til ”Tuddal”. Fortsæt cirka 11 kilometer, til du på venstre side ser Stavsro cafeteria og parkeringsplads. Stien starter på den anden side af vejen.
Køb kort på: Turistkontoret i Rjukan, Torget 2, telefon: +47 350 80 550

Sidst opdateret:  28. januar 2013
Tungtvands sabotør i Rjukan, Norge - Foto: visitRjukan
Tungtvands sabotør i Rjukan, Norge
Vandring til Gaustatoppen i Rjukan, Norge - Foto: Inger Eek
Vandring til Gaustatoppen i Rjukan, Norge

Interesse:  Turforslag, Vandring

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Rjukan, Norge - Foto: Espen Halvorsen

Vandreture i Rjukan

I Rjukans fjelde finder du et fint udvalg af afmærkede stier. Vi anbefaler Gaustatoppen og den gamle sabotør-rute.

Vandreture i Rjukan

Kilde: Visitnorway

Relateret

Vandretilbud i Rjukan

Rjukan tilbyder korte og lange ture, og er en sydlig indgangsport til Hardangervidda, hvor du kan vandre fra hytte til hytte.

National turistvej Hardanger

Følg den naturskønne Hardangerfjord i Norge, hvortil besøgende i massevis og i årevis er valfartet for at se fjelde, fjorde, vandfald og gletsjere.

Forslag til ture

Tag op på Gaustatoppen, eller tag på vandretur ad Sabotørstien fra Anden Verdenskrig - eller hvad med en cykeltur på Hardangervidda fjeldplateau.

Aktiviteter i Rjukan

Lej en kano eller tag med på en bådtur på Møsvatnet, eller tag på vandretur, cykeltur eller fisketur på Hardangervidda fjeldplateau.

Om Rjukan

Rjukan

Rjukan ligger ved Hardangervidda Nationalpark. Her ligger fjeldet Gaustatoppen, og stedet er også kendt for telemarksheltenes tungtvandssabotager.

Turistinformation i Rjukan

Rjukan Turistkontor ligger centralt placeret i Rjukan centrum.

Fakta om Rjukan

Rjukan er et gammelt centrum for industri og har omkring 3000 indbyggere.

ANNONCER

Relaterede videoer

Relateret

Tinn

Turforslag

Vandring

ANNONCER

TEKSTANNONCER