Gravhøje fra Jernalderen
På Skeie finder du den største gravhøj i Sirdal. I dag er Skeie et øde område, men i Jernalderen var området centralt. Her boede velhavende mennesker, hvilket man kan se på tøjet de blev begravet med.
I området findes over 20 gravhøje, og mange af dem blev udgravet af arkæologer i 1992. Gravhøjene er lavet af sten fra markerne, og er bygget over graven, hvor de afdøde er blevet kremeret. Gravene indeholder kul, aske, brændte ben og rester af smykker og redskaber. Det er nemt at tage til skeie med bil, og stedet ligger mellem Lunde og Lindeland på rv. 468.
Sirdal Fjeldmuseum
Sirdal Fjeldmuseum ligger på Kvæven, og er virkelig værd at besøge. Museet består af en landlig borggård, en 180 graders panorama biograf, og en permanent udstilling af livet i Sirdal det sidste århundrede. I sommersæsonen kan man deltage på guidede ture.
Vandfaldet Dorgefoss
Dorgefoss ligger mellem Tjørnholm og Omlid, og er et naturligt vandfald. Her findes et flot picnic område, hvor man kan nyde medbragt mad og den smukke natur.
SVR landskabsværnområde
Store dele ad Sirdal ligger i SVR landskabsværnområdet. Området er hjemsted for den sydligste, vilde bestand af rensdyr i Europa. Hensigten med det værnede område er, at bevare et stort område hvor rensdyrene kan græsse, samt at sikre, at dyrene ikke forstyrres af mennesker.
Så længe man overholder færdselsreglerne, er det muligt at besøge SVR landskabsværnområdet. Husk: tag ikke noget andet end billeder, slå ikke andet ihjel end tid og efterlad ikke andet end fodspor.
Sira Kvina Kraftselskab
Norge er et af de få lande i verden som får den største del af sin elektricitet fra vandkraft. Sira Kvina er et af landets største kraftværk, og Tonstad er Norges hovedstad når det gælder vandkraft.
I sommersæsonen arrangeres der to gange om ugen guidede ture på Tonstad kraftstation. I Tonstad holdes der også hvert år en messe, hvor vandkraft er hovedtema.
Sirdalsdagane
Gå ikke glip af dette årlige arrangement. Oplev 5000 får som vandrer i hovedgaden gennem dalen, og besøg markedet, hvor du kan købe lokale madvarer og håndværk. Nyd også den levende musik og de mange koncerter og feste.