|  
Fiskeri i Telemark, Norge Foto: Terje Rakke/Nordic Life

Attraktioner i Telemark

Telemarkskanalen tager dig fra havet og op i fjeldene, gennem et varieret og smukt landskab.

Telemarkskanalen

Telemarkskanalen strækker sig 150 kilometer, fra Skien til Dalen, og byder på kulturhistorie, et varieret landskab, og 100 år gamle sluser.

Kanalen stod færdig i 1892, og blev dengang beskrevet som verdens “ottende underværk”. Kanalens 18 sluser gør, at man kan sejle fra kysten og op i fjeldene.

De to nostalgiske kanalbåde M/S “Victoria” og M/S “Henrik Ibsen” sejler regelmæssigt mellem Skien og Dalen fra maj til september. Den mere moderne båd M/S “Telemarken” sejler regelmæssigt mellem Akkerhaugen og Lunde.

Flere af Telemarks kulturskatte ligger ved Telemarkskanalen: Morgedal – skiløbningens vugge, turistcenteret i Vrådal, stavkirkerne på Heddal og Eidsvåg, Rjukans krigshistorie, Ulefos Herregård, Ibsens fødested i Skien. Norges eneste porcelænsfabrik – Porsgrunns Porselænsfabrik, og det eventyragtige Dalen Hotels tårne og drager.

Forlystelsesparken Bø Sommerland

Norges største vandland, og et af Europas smukkeste. Forlystelsesparken Bø Sommerland har en af verdens største kunstige bølger for surfing, samt Norges største bjerg- og dalbane i vand.

Vest-Telemark Museum på Eidsborg

Den gamle Vindlaus Gård er i dag et fascinerende udendørs museum. Museet ligger midt i et smukt og rigt kulturlandskab. Her kan du lære mere om flere hundrede år gamle traditioner inden kunst og håndværk, samt se smukke, dekorerede værker i sølv, træ og tekstil.

Eidsborg Stavkirke, en af Telemarks to Stavkirker, ligger lige ved museumsbygningen. Kirken anvendes fremdeles til gudstjenester.

Norsk Industriarbejder Museum

Dette museum ligger på Vemork i Rjukan. Her kan du lære om Norges industrieventyr, og se udstillinger om den industrielle udvikling i Rjukan, og resten af Norge.

Museet er kendt for sin fremstilling af Rjukans spændende krigshistorie. En af de største sabotager udført under Den Anden Verdenskrig, fandt sted på Vemork. Her hindrede norske sabotører tyskerne i at udvikle en atombombe af tungtvandet som blev produceret på stedet.

Udstillingen "Atomkappløpet" giver en spændende og informative præsentation af de fire tungstvandssabotager, samt tyskernes forsøg på at bygge en atombombe. 

Heddal Stavkirke

Kirken blev bygget omkring år 1200, er Norges største stavkirke, og anvendes fremdeles til gudstjenester. Her kan du se rosemaling fra ca. år 1600, “bispesetet”, samt udstyr til at brænde røgelser fra middelalderen. Guidede ture på engelsk, og en udstilling på præstegården. Kafeen sælger varme drikke og kolde retter. Gudstjenester og stille rum. Kirken ligger lige udenfor Notodden, ikke langt fra E134.

Henrik Ibsen Museet i Skien

Forfatteren Henrik Ibsen boede på den lille gård Venstøp, fra han var 7 til han blev 15 år. I dag er hans barndomshjem et moderne museum, dedikeret til forfatteren. Her kan du opleve Ibsens værker gennem film, billeder, lyd og hologram.

I låven kan du besøge “Ibsens hat”, og opleve forfatterens geniale hjerne indefra. Bygningerne på Venstøp er utroligt smukke, og stedet byder på en dejlig atmosfære og en smuk have.

Fjeldet Gaustatoppen

Mange mener at Gaustatoppen er Norges smukkeste fjeld. Gaustatoppen troner majestætisk over byen Rjukan, 1 883 m.o.h. Så mange som 30 000 turister vandrer op til toppen af fjeldet hvert år, for at nyde den fantastiske udsigt over området. Når himmelen er klar, kan man se en sjettedel af Norge herfra. I Den Norske Turistforenings gamle stenhytte, på toppen af fjeldet, kan man købe mad og drikkevarer.

Det bedste sted at starte turen er fra Stavsro (1 173 m.o.h.). Vandrestien er godt mærket, med røde T’er, hele vejen op, og for de fleste tager vandreturen op til toppen af fjeldet ca. to timer.

Hardangervidda

Hardangervidda ligger i den nordlige del af Telemark, og er et af Europas største fjeldplateau. Her finder du også Nord-Europas største bestand af rensdyr.

Jomfruland

Telemark har en smuk kyst, med tusinde øer og skær. Øen Jomfruland udenfor Kragerø er meget speciel. Jomfruland er en lang, flad ø, som danner en beskyttende barriere mellem de andre øer og det åben hav i Skagerrak. Færger sejler dagligt mellem øen og fastlandet.

Øen er en del af en moræne, formet af gletsjere, der strækker sig fra det Baltiske Hav, gennem Sverige, og langs den norske kyst. Det gode klima og den lune vegetation gør, at man her kan finde ca. 60 – 70 forskellige fuglearter. 

Naturens skønhed på denne flade ø, kan bedst opleves om foråret. Mange besøgende kommer hertil på denne årstid, for at se de mange hvide anemoner som blomstrer mellem mægtige og magiske egetræer.

Øen byder også på flere gode strande.

Elve i Telemark

Syv procent af Telemarks areal er dækket af elve, og i den vestlige del af Telemark, finder du idylliske landskab med hvide strande, og små og store øer. Her kan du fiske, padle i kano, bade, og finde din egen lille bugt eller strand. Søen Nisser i Vest-Telemark, mellem Vrådal og Treungen, er Telemarks længste sø, og et paradis for naturelskere. Fjeldene i området er kendt for sine mange gode klatreruter.

Sidst opdateret:  22. december 2008

Interesse:  Naturattraktioner, Bygninger & monumenter, Museer & gallerier, Temaparker

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Fiskeri i Telemark, Norge - Foto: Terje Rakke/Nordic Life

Attraktioner i Telemark

Telemarkskanalen tager dig fra havet og op i fjeldene, gennem et varieret og smukt landskab.

Attraktioner i Telemark

Kilde: Visitnorway

360 graders SkyCam panoramabilleder fra Telemark

Se Telemarks seværdigheder fra fugleperspektiv. Disse fantastiske 360 graders panoramabilleder viser dig Telemarkskanalen, Kragerø, Rauland og Dalen.

Aktiviteter i Telemark

Deltag på en bådtur på Telemarkskanalen, besøg forlystelsesparken Bø Sommerland, eller tag på cykeltur.

Attraktioner i Grenland

Besøg Henrik Ibsens barndomshjem i Skien, se hvordan porcelæn bliver lavet på Porsgrunds Porselænsfabrik, eller tag en tur på Telemarkskanalen.

Smukke landskaber i og omkring Rauland

De smukkeste naturattraktioner er Hardangervidden Nationalpark og gletsjeren Nupsfonn.

Om Telemark

Turistinformationer i Telemark

Turistinformationerne i Telemark kan hjælpe dig med at planlægge din ferie.

Fakta om Telemark

Skien har 50 000 indbyggere, og er den største by i Telemark fylke.

ANNONCER

Telemark

Sne

Aften
Sol/klar himmel, Let vind
24°C

Relaterede videoer

ANNONCER

TEKSTANNONCER