Gå til indhold Gå til navigation
Cykling på Hadseløya, Norge - Foto: Trym Ivar Bergsmo
  |  
Cykling på Hadseløya, Norge Foto: Trym Ivar Bergsmo

En cykeleksperts anbefalede cykelture i Norge

Øyvind Wold, forfatter af mange cykelbøger, har samlet ti af sine favorit-cykelture rundt i Norge. Nogle af dem i kendt terræn, andre i uopdaget land.

Kystriksveien

Bodø - Sandnessjøen, 310 kilometer
Den nordlige del af Kystriksveien er den mest attraktive cykelstrækning langs den norske kystlinje. Nationalrute 17, kysthovedvejen, tager dig forbi takkede fjelde, utallige fjorde, middelalderkirker, små landsbyer, sandstrande og tusindvis af øer. Chancerne for at se den majestætiske havørn er ganske store. Det er nemt at tage din cykel med på de lokale færger for at besøge de mere isolerede øsamfund som Rødøy, Lovund, og Meløy.

Hvis du alligevel er i disse egne af Norge må du ikke gå glip af mulighederne for fiskeri og vandring undervejs. Hvis lysten til at fortsætte kalder, kan du følge kysthovedvejen sydpå endnu 350 kilometer, til byen Steinkjer.  

Troll-ruten

Ringebu - Lillehammer, 135 kilometer (via Fåvang Østfjell, Åstdalen og Øyerfjellet)
Denne fredfyldte tur følger grusveje og gamle markveje i fjeldene på den østlige side af Gudbrandsdalen. Mens ruten er stejl med en lang stigning fra starten i Ringebu op til Skotten sæter (turen kan også tages i taxa), er resten af strækningen kun moderat anstrengende.

Ruten passerer landbrugsland, forbi mejerier, igennem skove og i åbent fjeldlandskab. Biltrafik er nærmest ikke-eksisterende på disse veje. Det forholdsvis barske terræn gør at turen klares bedst med en mountainbike. Overnatning er muligt i mange af den norske turistforenings (DNT) hytter, eller på hoteller i Hornsjø og Nordseter.

Rendalen

Rendalen - Sølensjøen, 35 kilometer (enkeltvejs)
Rendalen befinder sig nordøst for Hedmark amt. Rendalen er også kendt som "Norges Alaska" - et stort, bjergrigt, skønt, og næsten ubeboet område. Turen er udfordrende idet der er mange lange stigninger.

Den snoede vej østover giver spektakulære udsigter til rensdyrlav, lavdækkede fjelde, søer og et par gamle hytter og sommerhuse. Vejen ender ved det lille fiskerleje Fiskevollen ved Sølensjøen, velkendt for sine rige, 800 år gamle fisketraditioner. Her fiskes den specielle Gwyniad laks. Overnatning kan findes på Mefurua Fjellstue.

Grimsdalen

Folldal - Grimsdalen - Dovre, 70 kilometer
En tur gennem den fredlige Grimsdal giver dig noget af det letteste, men fineste, bjergcykling. Den isolerede Grimsdal har ingen elektricitet, og ingen bebyggelse bortset fra nogle få gamle charmerende sommerhuse. Du er omgivet af spredte fyrretræer, grønne lyngklædte bjergskråninger, samt udsigten til de stejle fjeldtoppe alle over 2.000 meter i Rondane Nationalpark. Grimsaelven fører gennem dalen, og der vil være mange muligheder for at tage en pause eller overnatte langs bredden. Græsende køer, får og heste er med til at skabe liv.

På grund af højden og sneen er vejen gennem Grimsdalen kun åben mellem 15. juni og slutningen af oktober. Overnatning og café er til rådighed ved Grimsdalshytten, 28 kilometer fra Folldal. 

Vesterålen

Melbu - Sortland - Bø, 105 kilometer
Nord for Lofoten-øerne ligger Vesterålen, der består af fem store øer forbundet af broer og tunneler. Kører du væk fra hovedvej 820, finder du som cyklist mange attraktive by-veje, genveje, og blindveje. Ting at opleve inkluderer midnatssolen, øde strande, fugleklipper, og små fiskerlandsbyer.

Det bedste sted at cykle er langs den vestlige side af øerne Hadsel og Lang. Vesterålen har hundredvis af spektakulære fjeldtoppe, op til 1.200 meter høje, men det er stadigvæk nemt at komme rundt på cykel idet mange af vejene er relativt flade. Overnatning kan findes på campingpladser, i hytter, og på et par enkelte hoteller. 

Rondanefjeldene

Mysuseter - Rondvassbu, 11 kilometer (enkeltvejs)
Hvis du har lyst til at køre i bjerge, er dette stedet at starte. Hoveddelen af denne vej er lukket for biltrafik, og du er straks midt i det dramatiske landskab i nationalparken Rondane. Ruten følger Ula floden, omgivet af imponerende fjelde - omkring 1.500-2.000 meter høje. Vejen ender ved Rondvassbu, hvor der findes adskillige markerede vandreture.

De første par kilometer fra Mysuseter er en smule stejle, resten ganske nemme. Hvis du har børn med, eller vil have en kortere tur, er det muligt at køre i bil de første par kilometer og parkere ved Spranglet, og starte turen derfra.  

Overnat på Rondane SPA i Mysuseter eller i Rondvassbu.

Neadalen

Stugudal - Selbu, 85 kilometer
Cykl gennem de vilde, forladte og snævre dele af Neadalen i det sydlige Trøndelag, uopdaget terræn for de fleste turister og cyklister. Denne tur foregår på de små veje i Neadalen, og passerer gennem skove, landbrugsland og små landsbysamfund. Bortset fra en enkelt hård stigning ved Heggseth Dam er denne tur relativt nem med masser af nedkørsler.

Hvis du vil have en længere tur med flere udsigtspunkter, kan du starte ved den gamle idylliske mineby Røros. Total distance mellem Røros og Selbu er 140 kilometer. Overnatning kan findes på Vekstarstuga Hotel i Stugudal, samt på Selbusjøen Hotell i Selbu.

Østfoldkysten

Rygge - Onsøy - Slevik - Fredrikstad - Kråkerøy - Hvaler, 55 kilometer
En dejlig og nem cykeltur gennem nogle af de bedste landbrugsområder i Norge. Turen starter inde i landet med retning mod kysten. Fra den livlige by Fredrikstad følges rute 108 over en stribe øer kaldet Hvaler, indtil vejen ender på Kirkøy. Hvaler består af en håndfuld store øer og flere hundrede mindre øer, og er også et anbefalet sted for kajaksejlads (kajakker kan lejes lokalt).

Langs med ruten er der masser af muligheder for at udforske de mange mindre veje og blindveje der fører til stranden, campingpladser eller små landsbyer. På den vestlige side af Vesterøy i Hvaler er der et stort område med gullige klipper - et glimrende område for gåture, klatring, solbadning og lystfiskeri.

Peer Gynt Stien

Dalseter - Skei, 60 kilometer
Cyklister har for nyligt opdaget denne sti, med adskillige stigninger, men også mange strækninger med hurtigt cykelterræn og masser af fjeldlandskab. Langs med stien passeres der skønne søer, heriblandt Feforvannet og Gålåvannet hvor der findes traditionelle hoteller daterende tilbage til det attende århundrede.

Turen kan nemt gøres længere ved at fortsætte yderligere sydpå til byen Lillehammer - denne ekstra tur på 45 kilometer har meget nedkørsel.

Rundtur i Normarka (skovene nord for Oslo), 40 kilometer

I skovene omkring Oslo er der et stort netværk af grusveje uden biltrafik. En enkel og populær rundtur går fra tunnelbanestationen ved Røa via Sørkedalen - Finnerud - Kikut - Bjørnholt - Hammeren til togstationen i Kjelsås. Denne tur kommer forbi landbrugsjord, tæt granskov og flere af de største søer i Oslo området. Terrænet er ganske kuperet - den samlede højdeforskel på denne tur er mere end 600 meter.

Mad og drikke kan fået på Sørkedalen Café, Kikut og Ullevålsseter. Ved Kikut er det også muligt at leje en kano  hvis du vil udforske Bjørnsjøen. Du kan også vandre op til Kikut-toppen, 611 meter over havets overflade.   

Book ophold og transport nu

Hos BookNorway får du prisgaranti.

  • Hytter og feriehuse
  • Søg blandt mere end 2.500 hytter og feriehuse
  • Hoteller
  • Søg efter hoteller på 600 norske destinationer.
  • Fly 
  • Søg på alle flyvemuligheder til og i Norge
  • Færger
  • Søg på alle færgeoverfarter og -ruter.
  • Billeje
  • Søg efter en lejebil og sammenlign priser på mere end 100 destinationer.
 
Sidst opdateret:  04. januar 2013
Cykling på Troll-ruten i Gudbrandsdalen, Norge - Foto: Morten Brun/www.visitnorway.com
Cykling på Troll-ruten i Gudbrandsdalen, Norge
Cykling i skovene ved Oslo, Norge - Foto: Nancy Bundt/www.visitnorway.com
Cykling i skovene ved Oslo, Norge
Norge har cykeltilbud til alle aldersgrupper og i alle sværhedsgrader - Foto: Morten Brun/www.visitnorway.com
Norge har cykeltilbud til alle aldersgrupper og i alle sværhedsgrader

Interesse:  Cykling, Activities in Norway, Top 10 lister

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Cykling på Hadseløya, Norge - Foto: Trym Ivar Bergsmo

En cykeleksperts anbefalede cykelture i Norge

Øyvind Wold, forfatter af mange cykelbøger, har samlet ti af sine favorit-cykelture rundt i Norge. Nogle af dem i kendt terræn, andre i uopdaget land.

En cykeleksperts anbefalede cykelture i Norge

Kilde: Visitnorway

Cykling i Norge

Cykl en tur på en fjerntliggende ø under midnatssolen, på en sti langs de lodrette klippevægge ved fjorden, eller i fuld fart ned ad fjeldet.

Mountainbiking i Norge

Tag din mountainbike med til Norge og få en eventyrlig og naturskøn udfordring. Der er ruter på grusveje, i fjeldene og i skovene.

Downhill-cykling i Norge

Fuld fart ned ad fjeldet. Prøv nogle af Norges adrenalinfyldte downhillparker. Hafjell er førende på området - med egen World Cup afdeling.

Landevejscykling i Norge

Det er nemt at finde smukke og sikre veje uden støj og anden trafik overalt i Norge - perfekt til landevejscykling.

Kampagner og Sponsoreret

Mountainbiking i Hafjell

Hafjell Bike Park er et glimrende udgangspunkt for mountainbiking, på grusveje såvel som på single tracks.

Sjusjøen

Sjusjøen er kåret som Norges bedste langrendsområde. En af årsagerne er de 350 kilometer velpræparerede langrendsløjper, med 2 spor hele vejen.
2
2
1
2

Mountainbiking i Fjord Norge

Tag en mountainbike-tur langs fredfyldte søer, eller en adrenalinpumpende nedkørsel i fjeldene og på stejle skovstier i Fjord Norge.
KAMPAGNE

Mountainbiking i Fjeld og Fjord-regionen

Cykl på den historiske Rallarvegen langs jernbanen mellem Oslo og Bergen, og lad dig betage af smukke fjelde, snedriver, gletsjere, elve og søer.

Cykling i Fjord Norge

De norske fjorde er naturvidundere og udgør en passende kulisse til en cykelferie. Lej en cykel i Sunnhordland, Geiranger eller Romsdal.

Cykling på Skeikampen Resort

Tag familien med på en dejlig cykelferie på Skeikampen Resort, lige ved Peer Gynt Stien.

ANNONCER

Relaterede videoer

Relateret

Cykling

Activities in Norway

Top 10 lister

ANNONCER

TEKSTANNONCER