I Norge er alt parat til at byde de mindste skiløbere velkomne. Alle destinationer har velindrettede børneområder med op til flere børnepister, kælkebakker og særlige lifter for børn, så de kan træne og lege i trygge rammer. Når børnene er lidt større og kan komme med ud i terrænet, behøver de ikke være bange for at fare vild. De fleste pister fører direkte ned til dalen, hvor familien kan samles.
Børn kan stå på ski fra de er helt små. Allerede fra de er tre år kan de få ski under fødderne og komme med på fjeldet. Hvis børnene en dag vil give skiene et hvil, har de fleste anlæg masser af andre sjove aktiviteter, de kan fornøje sig med. Prøv for eksempel swimmingpool, kanetur, hundeslæde, snesafari, skattejagter og snebørnehave.
Uanset hvor dygtig du selv er til at stå på ski, er det en rigtig god idé at sende dine børn på skiskole, så de kan lære teknikkerne fra grunden. Mange steder er der skiskole nogle timer om morgenen. Så kan børnene løbe sammen med forældre og søskende resten af dagen. Guiderne på skiskolen taler ofte dansk. Det giver ekstra tryghed for børnene – og en rigtig god chance for at finde nye venner.
Copy/paste denne kode til din blog/website
Visning
I Norge kan du være sikker på at børnene får en fantastisk ferie. Der er masser af aktiviteter og trygge rammer – og et sprog, der er til at forstå.
Skiferie er børnenes fest
Kilde: Visitnorway