|  
Fårikål: Lammekød kogt med kål og peber Foto: Opplysningskontoret for kjøtt/matprat.no

Mad og drikke du burde smage i Norge

Spørg efter smagfuld norsk laks til middag. Til morgenmad anbefales brunost.

Fenalår

Røget og saltet lammelår.

Pinnekjøtt

Saltet og tørret, nogle gange røget, ribben af lam som dampes over birkegrene. Serveres med pølser, kartofler og kålroer. Retten spises på juleaften. 

Multekrem

Dessert lavet af multebær og pisket kremfløde.

Fårikål

Lam kogt med kål og peber. En typisk efterårsret.

Smalahove

Lammehoved. Kødet er saltet, nogle gange røget, og tørret. Derefter koges kødet, og serveres med kålroer og kartofler. Man spiser hele hovedet, nogle spiser også øjnene. Et traditionelt måltid fra Vest-Norge, som man normalt spiser om efteråret eller til jul.

Tørfisk

Tørfisk er usaltet, tørret fisk. Normalt laver man tørfisk af torsk, men nogle bruger også kuller eller fiskearter.

Lutefisk

Lutefisk blødgøres i vand og lut, og koges eller grilles bagefter. Fisken spises med kartofler, bacon, bønner og sennep. Traditionelt spises lutefisk på juleaften, men fordi retten er blevet så populær, spises den i dag hele året.  

Norsk laks

Norges lange kystlinie og mange fjorde, med koldt, klart vand gør, at Norge er en af verdens største eksportører af fisk. Fisken er af meget høj kvalitet, fordi den vokser langsommere i det kolde vand, og derfor udvikler en fastere struktur med mere smag end fisk fra varmere havområder.

Den norske laks’ specielle og delikate smag gør den til en udmærket basis for attraktive og smagfulde retter, og er en populær ingrediens blandt verdens bedste kokke.

Rømmegrøt

Grød lavet af naturlig, syrlig fløde. Serveres med smør, sukker og kanel.

Pølse i lompe

Pølse i en “tortilla” lavet af mel og kartofler. Pølse i lompe kan købes i kiosker og pølseboder, eller du kan selv handle ind i et supermarked og holde barbecue.

Kjøttkaker

Hakket oksekød som rulles til små bolde og derefter steges. Serveres med mosede ærter og kogte kartofler. En typisk hverdagsret.

Brunost

Brun ost med en sød og skarp smag som minder om karamel. Osten skæres I tynde skiver og spises på brød eller toast. Osten bruges også i sovser til retter med rensdyrkød og enebær, og giver sovsen en karamelagtig smag.  

Gravlaks

Tørret og røget laks marineret i salt, sukker og dild. Laksen graves derefter ned i jorden. 

Laks og eggerøre

Røget laks og stegt æg (eggerøre) serveres normalt til morgenmad og frokost.

Rejer

Spis rejer som de lokale: Skæld rejerne og spis dem på brød med citron, mayonnaise og dild. 

Freia Melkesjokolade

Freia Melkesjokolade er en mælkechokolade. Chokoladen markedsføres med henblik på at skabe nationalromatiske associationer, og med sloganet “Et lille stykke Norge”.

Akvavit

Norges nationaldrink akvavit, er alkohol fremstillet af kartofler med urter som kommen, anis, dild, fennikel og koriander. Akvavit er det perfekte tilbehør til julemaden.

Solo

En forfriskende sodavand med appelsinsmag.

Sidst opdateret:  19. december 2008
Kjøttkaker: Hakket oksekød som rulles til små bolde og derefter steges - Foto: Opplysningskontoret for kjøtt/matprat.no
Kjøttkaker: Hakket oksekød som rulles til små bolde og derefter steges
Fenalår: røget og saltet lammelår - Foto: Opplysningskontoret for kjøtt/matprat.no
Fenalår: røget og saltet lammelår

Interesse:  Madtraditioner, Typisk norsk

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Fårikål: Lammekød kogt med kål og peber - Foto: Opplysningskontoret for kjøtt/matprat.no

Mad og drikke du burde smage i Norge

Spørg efter smagfuld norsk laks til middag. Til morgenmad anbefales brunost.

Mad og drikke du burde smage i Norge

Kilde: Visitnorway

Relateret

Råvarer i det norske køkken

Prøv friskfanget torsk fra Lofoten, mørt rensdyrkød fra Finnmark eller søde kirsebær fra Hardanger.

Tørfisk

Lad dig forføre af spændende tørfiskretter. Værtshuset Skarven i Tromsø byder på grillet tørfisk, gratineret torsk og provencalsk klipfiskegryde.

Typiske norske museer

Besøg et museum du ikke finder andre steder i verden. Lær mere om Norge, landets kultur og mennesker.

ANNONCER

Interessante videoer

Relateret

Madtraditioner

ANNONCER

TEKSTANNONCER