Gå til indhold Gå til navigation
Uhyggelig detalje fra Nidaros Domkirke i Trondheim, Norge - Foto: Terje Rakke/Nordic life/Innovation Norway
  |  
Uhyggelig detalje fra Nidaros Domkirke i Trondheim, Norge Foto: Terje Rakke/Nordic life/Innovation Norway

Uhyggelige Norge

Slip væk fra den kommercielle del af Halloween. Norge byder på rigtige spøgelseshistorier, uhyggelige måneskinsture og skræmmende naturfænomener.

Spøgelse i Trondheim

Munken i Nidaros, Trondheims katedral, er muligvis Norges mest kendte spøgelse. Denne høje skikkelse iklædt mørk habit og med tonsur, glødende øjne, og blod dryppende fra et snitsår i halsen, viste sig første gang for den lokale biskops kone tilbage i 1924 under en gudstjeneste i katedralen, og er siden blevet set af adskillige andre øjenvidner. Han er blevet beskrevet af mange som en flot ung mand, uanfægtet hans tendens til at skære sit hoved af og gå igennem kirkegængerne uden deres vidende. Uhyggeligt. Han var inspirationen bag Frid Ingulstads roman Munken (1991), og "medvirkede" i den norske TV-serie Brødrene Dal og Legenden om Atlant-is (1994).

Måneskinsture i Oslo

Endnu ikke klar til at tage på spøgelsesjagt alene? Så tag med på en guidet gåtur. Oslo City Walks tilbyder en spændende og uhyggelig to timers spøgelsestur gennem de historiske gader i den gamle bymidte (Kvadraturen) og området omkring Akershus Fæstning, som siges at være hjemsøgt af adskillige spøgelser – heriblandt den store sorte hund Malcanisten, der vogter passagen der leder til fæstningens hjerte, samt en hest der kan høres ride rundt foran den gamle indgang – sagnet fortæller, at alle der rent faktisk kunne se hesten ville dø inden året var omme. Denne tur er meget efterspurgt, så bestil i god tid. Det er muligt at få en engelsktalende guide, men der skal ansøges om dette på forhånd.

Hekse i Bergen

Heksen er et andet væsen forbundet med Halloween, og Norges mest kendte af slagsen er formentlig Anne Pedersdotter (eller Pedersdatter), en rig enke der under mistanke for at have udøvet trolddom blev brændt på bålet i Bergen i 1590. Hun var ikke den eneste – 350 hekse blev henrettet i Norge mellem 1500 og 1750. Et mindesmærke er blevet rejst på Nordnes halvøen, tæt på akvariet, for at mindes deres fælles skæbne. Du kan lære mere om Anne Pedersdotter på en mindre udstilling i Rosenkrantztårnet i Bergen (indtil udgangen af 2012).

Edvard Munchs mørke kunst

Edvard Munchs ungdom var præget af tragiske begivenheder. Moderens død, efterfulgt et par år senere af favorit-søsterens samme, skulle vise sig at få enorm indflydelse på hans personlighed og karriere. Han blev en plaget sjæl, tilbøjelig til at være depressiv, og død, angst og melankoli var tilbagevendende emner i hans kunst. Hans maleri Skriget, som så kraftfuldt udtrykker eksistentiel angst, er blevet et ekspressionistisk ikon, men mange af hans andre værker er lige så mørke, i form såvel som indhold, og meget velegnede til et Halloween kunstgalleribesøg. Selvportræt med Skeletarm og Vampyren er to værker der springer i øjnene, men find selv flere på Munch Museet og Nasjonalgalleriet i Oslo.

Det hjemsøgte Hotel Union Øye

Hotel Union Øye i nærheden af Geiranger i Møre og Romsdal er et af Norges mest kendte hoteller af træ, med rødder tilbage til 1891. Dets victorianske pragt og unikke atmosfære gjorde det til mange besøgende statsoverhoveder og aristokraters andet hjem i begyndelsen af det 20. århundrede. Under et af Kejser Wilhelm II's besøg druknede en smuk stuepige her efter hendes elsker, et medlem af den tyske kejsers militærfølge, begik selvmord (hans kone tilbage i Tyskland nægtede at lade sig skille). Man kan efter sigende stadig høre hende hulke i Det Blå Rum. Dette lader dog ikke til at skræmme gæsterne væk – faktisk er rummet så populært at det skal reserveres et år i forvejen.

Hårrejsende musik

Norsk black metal, en ekstrem form for heavy metal, falder måske ikke i alles smag (rent musikalsk, men også på grund af et par forvirrede musikeres sammenkobling med voldelige sceneoptrædener, kirkeafbrændinger og mord), men genren har en stor fanskare, ikke mindst udenfor Norges grænser. Genren har sågar sin egen festival, meget passende kaldet Inferno Festival, som bliver afholdt i Oslo hvert år i april og som tiltrækker bands med navne som Mayhem, Immortal, Dark Throne, osv. Forvent hårrejsende musik.... og ekstreme mængder sort læbestift.

Kæmpe trolde

Trolde er unikke for Norge, og en vigtig del af den norske folklore. Selvom ikke alle trolde er onde, er de mere eller mindre alle skræmmende i udseende, og mange generationer af norske børn vokser op i frygt for dem. For at få et noget anderledes indblik i de norske trolde bør man ikke undgå den alternative dokumentarkomedie Troldejægeren, som fortæller historien om en gruppe norske filmstuderende opsatte på at forevige trolde på film efter at have fundet ud af, at regeringen helt konspiratorisk har dækket over deres egentlige eksistens. Se traileren.

Skræmmende nordlys

Vi afslutter på en lidt lysere note. Skræmmende behøver ikke nødvendigvis at være uhyggeligt, det kan også være smukt. Har du nogensinde set nordlys? At bevidne den mørke vinterhimmel lyse op i bølger af fluorescerende grønt er et uforglemmeligt øjeblik, og et glimrende eksempel på hvordan unikke naturfænomener kan være lige så betagende som de kan være fremmede. Om ikke andet, så i hvert fald for de besøgende. Og det bedste af det hele er, at Norge har noget nær optimale betingelser for at observere nordlyset

Sidst opdateret:  17. januar 2013
Tag med på en gåtur rundt om Akershus Fæstning i Oslo, Norge - Foto: Nasjonale Festningeverk
Tag med på en gåtur rundt om Akershus Fæstning i Oslo, Norge
Det Blå Rum på Hotel Union Øye i Geiranger, Norge - Foto: Hotel Union Øye
Det Blå Rum på Hotel Union Øye i Geiranger, Norge
Koncert på Inferno Festival ved Rockefeller i Oslo, Norge - Foto: Andrew Parker
Koncert på Inferno Festival ved Rockefeller i Oslo, Norge
En énøjet norsk trold - Foto: Caprino/Innovation Norway
En énøjet norsk trold

Interesse:  Aktivitetsforslag

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Uhyggelig detalje fra Nidaros Domkirke i Trondheim, Norge - Foto: Terje Rakke/Nordic life/Innovation Norway

Uhyggelige Norge

Slip væk fra den kommercielle del af Halloween. Norge byder på rigtige spøgelseshistorier, uhyggelige måneskinsture og skræmmende naturfænomener.

Uhyggelige Norge

Kilde: Visitnorway

Aktiviteter og attraktioner

Oplev de største naturattraktioner og museer, tag på vildmarkssafari eller planlæg vandre- og fisketuren. Se også alle ski-destinationerne i Norge.

Efterår i Norge

Om efteråret bliver dagene kortere og temperaturen falder. Forkæl dig selv med et kurbadophold, et museumsbesøg eller et lækkert måltid mad.

UNESCOs verdensarvsliste

Urnes Stavkirke og Helleristningerne i Alta er bare to af flere norske steder på UNESCOs verdensarvliste.

Kampagner og Sponsoreret

Vandretilbud i Geiranger, Ålesund og Sunnmøre

Fra Slogen i Sunnmørsalperne til Skageflå i Geirangerfjorden - der er fantastiske vandreture i Ålesund området. Kyst, fjord eller fjeld? Dit valg.
KAMPAGNE

Vandretilbud i Sunnhordland

Tag på vandretur i fjeldene i Fjord Norge eller tilmeld dig en guidet tur på gletsjeren Folgefonna.

Vandring ved Geirangerfjorden og i Ålesund og Sunnmøre

Fjord Norges betagende landskab er et paradis for vandringsfolket, med fantastiske vandremuligheder i kort afstand fra Geiranger og Ålesund.

Mountainbiking i Fjord Norge

Tag en mountainbike-tur langs fredfyldte søer, eller en adrenalinpumpende nedkørsel i fjeldene og på stejle skovstier i Fjord Norge.
KAMPAGNE

Downhill-cykling i Fjeld & Fjord-regionen

Downhill-cykling er for øvede, adrenalinhungrende cyklister. Lej en cykel, eller medbring din egen.
KAMPAGNE

Vandretilbud i Gol i Hallingdal

Find en anbefalet og afmærket vandretur i området omkring Golsfjellet. Hovedsæsonen for vandring er fra juni til august.

ANNONCER

Relaterede videoer

Relateret

Aktivitetsforslag

ANNONCER

TEKSTANNONCER