|  
Loenvatnet i Stryn, Norge Foto: Terje Rakke/Nordic Life/Fjord Norge AS

Allemandsretten

I Norge kan du i princippet færdes hvor du vil i naturen, medmindre andet udtrykkeligt er angivet - også i nationalparkerne.

Alle i Norge kan benytte sig af Allemandsretten - en traditionel ret der nu også er blevet formuleret rent lovmæssigt. Det er vigtigt at huske på at denne ret er baseret på respekt for den natur man færdes i, og det er essentielt at der tages hensyn til landmænd, jordejere, og andre brugere.  

Allemandsretten betyder i praksis:

  • Du kan færdes overalt i åben land ("ikke-indhegnet land") til fods eller på ski. Åben land er land der ikke er opdyrket. I Norge dækker dette ord over kyster, moser, skove og fjelde. Små uopdyrkede arealer omringet af opdyrket land er at betragte som åben land. "Indhegnet land" er private områder og inkluderer opdyrket land, såsom marker med eller uden afgrøder, enge, græsgange, og haver, samt unge plantager, byggegrunde og industriområder. Der er dog fri adgang til marker og græsgange fra 15. oktober til 30. april når jorden er frossen eller snedækket. "Indhegnet land" behøver ikke nødvendigvis at være indhegnet.
  • Du kan rejse et telt eller sove under åben himmel hvorsomhelst på landet, i skove og på fjelde, dog ikke på opdyrkede arealer og holdepladser. Der skal være en afstand på mindst 150 meter til nærmest hus eller hytte. Hvis du ønsker at overnatte mere end én nat samme sted må du spørge jordejeren om tilladelse, dog ikke i fjeldene eller i øde områder. 
  • Steder til tømning af toiletter er markerede.
  • Åben ild er ikke tilladt i eller nær skovområder i perioden mellem 15. april og 15. september. Vær altid opmærksom på ikke at forårsage skade når du benytter åben ild resten af året.
  • Generelt er det tilladt at plukke bær, svampe og blomster, dog er der særlige regler for multebær i de nordligste amter.
Sidst opdateret:  26. marts 2012
Campist i Jotunheimen i Norge - Foto: Terje Rakke/Nordic Life AS/Innovation Norway
Campist i Jotunheimen i Norge

Interesse:  Camping, Om Norge, Friluftsferie

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Loenvatnet i Stryn, Norge - Foto: Terje Rakke/Nordic Life/Fjord Norge AS

Allemandsretten

I Norge kan du i princippet færdes hvor du vil i naturen, medmindre andet udtrykkeligt er angivet - også i nationalparkerne.

Allemandsretten

Kilde: Visitnorway

Camping i Norge

Camping i Norge passer perfekt for impulsive turister, der ønsker muligheden for at besøge mange forskellige steder.

Download gratis screensaver

Nyd de skønne fjorde, nordlyset og spektakulære landskaber med disse gratis screensavere fra Norge

Dette er Norge

Norge beskrives ofte som et smukt, langstrakt land med mange fjorde og fjelde. Men Norge har en masse andet at byde på.

Om Norge

Norge har 4,9 millioner indbyggere og dækker over et areal på 385 155 kvadratkilometer. Det officielle statsoverhoved er Kong Harald V.

ANNONCER

Interessante videoer

Relateret

Camping

Om Norge

Friluftsferie

ANNONCER

TEKSTANNONCER