Gå til indhold Gå til navigation
KAMPAGNE
Skageflå ved Geirangerfjorden, Norge - Foto: Terje Rakke/Nordic Life
KAMPAGNE
  |  
Skageflå ved Geirangerfjorden, Norge Foto: Terje Rakke/Nordic Life

Vandring ved Geirangerfjorden og i Ålesund og Sunnmøre

Fjord Norges betagende landskab er et paradis for vandringsfolket, med fantastiske vandremuligheder i kort afstand fra Geiranger og Ålesund.

Vandrefolket har masser af gode grunde til at udforske Geiranger, Ålesund og Sunnmøre på deres næste tur.

Art Nouveau byen Ålesund er et perfekt udgangspunkt for vandreture op og ned ad kysten og ved fjordene i Sunnmøre. Uanset hvor du går, vil du finde udendørs oplevelser og kulturhistorie.

Geirangerfjorden er på UNESCOs verdensarvsliste – og når du først er kommet op på toppen af fjeldene for at nyde udsigten forstår du hvorfor.

Hvornår

Vandresæsonen varierer fra sted til sted. Det er muligt at vandre langs kysten hele året rundt. Andre steder varer sæsonen fra maj til oktober eller fra juni til september. Se mere information om sæson i de enkelte vandretilbud.

Vandremuligheder

Vandrestierne starter normalt tæt på indkvarteringen eller i forbindelse med et parkeringsområde. Mange stier er også let tilgængelige med offentlig transport. Udforsk området på egen hånd eller med en guidet tur. Turene kan vare et par timer eller adskillige dage - valget er dit.

I Ålesund er der lette ture i selve byen, langs kysten og i fjordområdet, samt mere udfordrende ture såsom topturen til Slogen i Sunnmørsalperne. Ved Geirangerfjorden kan også vælge mellem de lette slentreture og de krævende ture i fjeldene. Der kan også vandres i dagevis i Tafjordfjella, fra hytte til hytte.

Syd for Ålesund og Geirangerfjorden ligger gletsjerlandskabet Nordfjord, herunder den spektakulære Briksdalsbræen. Dette område er også et godt vandreområde, for eksempel til toppen af fjeldetSkåla, blandt mange andre skønne ture langs kysten.

Topture

Slogen i Sunnmørsalperne, 1.564 meter over havets overflade, er sandsynligvis den bedste toptur i Sunnmørsalperne, med en imponerende udsigt over de omkringliggende fjeldtoppe og Hjørundfjorden

Skageflå i Geirangerfjorden – højt over Geirangerfjorden er fjeldgården Skageflå en populær vandredestination, med spektakulær udsigt over fjorden og det berømte vandfald De Syv Søstre på den modsatte fjeldside.

Skåla i Nordfjord er det højeste fjeld i Nordeuropa med foden direkte i en fjord (1.848 meter over havets overflade). Det er muligt at overnatte i tårnet på toppen af Skåla, hvorfra man kan nyde den fantastiske udsigt.

Guidede vandreture

Adskillige turoperatører tilbyder guidede vandreture i regionen. Heriblandt Norgesguidene, Actin, Geiranger Fjordservice og meretesZENgarden. Læs mere om de guidede vandreture

Sådan kommer du hertil

Ålesund er det regionale og trafikale centrum i området, med forbindelser til hele Sunnmøre-regionen. Det er let at komme hertil til lands, til vands og i luften.

Rejsetidspunkt

Sidst opdateret:  18. december 2012
Uravatnet i Norangsdalen, Norge - Foto: Terje Rakke/Nordic Life
Uravatnet i Norangsdalen, Norge
Vandring i Alnes, Sunnmøre i Norge - Foto: Ronny Brunvoll
Vandring i Alnes, Sunnmøre i Norge
Vandring på Slogen med udsigt over Hjørundfjorden og Sunnmørsalperne, Norge - Foto: Bjørn Isene
Vandring på Slogen med udsigt over Hjørundfjorden og Sunnmørsalperne, Norge

Interesse:  Vandring, Fjelde og fjorde

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Skageflå ved Geirangerfjorden, Norge - Foto: Terje Rakke/Nordic Life

Vandring ved Geirangerfjorden og i Ålesund og Sunnmøre

Fjord Norges betagende landskab er et paradis for vandringsfolket, med fantastiske vandremuligheder i kort afstand fra Geiranger og Ålesund.

Vandring ved Geirangerfjorden og i Ålesund og Sunnmøre

Kilde: Visitnorway

Om Geirangerfjorden, Ålesund og Sunnmøre

Kampagner

Tag ud og fisk i området ved Geirangerfjorden og Trollstigen

Hvorfor ikke vælge den berømte og UNESCO-beskyttede Geirangerfjord som mål for din næste fiskeferie i det vestlige Norge?

Tag ud og fisk ved Ålesund og Sunnmøre

Ålesund er Norges fiskerihovedstad. Fiskeri er også en populær aktivitet for de lokale og for turisterne – du fanger med garanti et eller andet!

Vandretilbud i
Geirangerfjord, Ålesund og Sunnmøre

Relaterede videoer

Relateret

Vandring

Fjelde og fjorde