Gå til indhold Gå til navigation
Vandring i Jondal, Norge - Foto: visitjondal.no
  |  
Vandring i Jondal, Norge Foto: visitjondal.no

Vandring i Jondal

Jondal ligger tæt på Hardangerfjorden og kan byde på blåisture på gletsjeren Folgefonna, samt fjeldvandringer fra Breidsete til Osadal.

Blåistur på Folgefonna-gletsjeren

Turen starter klokken 11 fra Jondal Sommerskicenter, 1.200 meter over havets overflade. Gletsjeren består både af jævn, flad is og mere udfordrende, sprækkede områder. Turen tilpasses deltagernes ønsker og niveau. Midt på den blå is holder vi pause med udsigt til Nordsøen og Rosendal. Guiderne vil fortælle dig om kulturen og den fysiske geografi. Til sidst går vi tilbage i eftermiddagslyset med fjorde og fjelde under os.

Egnet for: Alle over 12 år i almindelig god form
Sæson: Der er en tur hver dag fra cirka 15. juni (afhængig af sneforhold) til 20. august.
Varighed: 5-6 timer
Startsted: Sommerskicenteret Folgefonna
Parkering: Sommerskicenteret Folgefonna
Sådan kommer du til startstedet: Fra centrum af Jondal: Følg skiltene mod Folgefonna. Der er 19 kilometer, og turen tager cirka en halv time. Bussen kører fra Jondal kl. 9:45, mellem 21. juni og 15. august. Hvis du vil, kan du tage din cykel med på bussen og nyde en fantastisk cykeltur fra 1.200 meter over havet ned til 0 meter ved Hardangerfjorden. Cykelturen er ikke egnet for børn.

Den guidede tur går gennem frosne dale og forbi kegleformede tårne af is. Hvis du er på udkig efter spænding, kan du klatre op ad en af de 20 meter høje isskrænter. Hvis du på den anden side søger en mere meditativ oplevelse, får du den, når vi krydser den tusind år gamle isørken; tilsyneladende hviler den i sig selv, men i virkeligheden er den i konstant forandring og hele tiden på vej mod sin uundgåelige skæbne – mødet med søen Juklas smaragdgrønne vand.

Du vil fornemme, hvordan dine pigge bider sig fast i isen og nyde samarbejdet med dem, der går i samme reb som dig.

Til sidst mærker du, hvordan plateauet løfter dig for at give dig en åndeløst betagende udsigt over havet mod vest. Nede ved fjorden omfavnes du endnu engang af det lysegrønne skær fra skråningernes unge birketræer.

Fjeldvandring: Breidsete–Osadal–Breidsete

Turen går gennem skov- og fjeldterræn, langs søer og elve, 460–818 meter over havets overflade.

Turen starter ved Breidsete. Følg skiltene og gå over broen syd for Breidsete og følg stien langs elven. Her kan der godt være vådt at gå, så vi anbefaler ordentlige vandrestøvler. Ved Fossane er der nogle stejle steder, inden du når frem til flere mindre søer kaldet Jondalstjørnene. Følg stien højre om søerne. Hvis du har lyst til at prøve fiskelykken, kan du fiske i flere forskellige søer nær ved stien. Ruten går gennem roligt terræn, inden du når frem til fjeldhytterne i Osadal. Herfra kan du enten gå samme vej tilbage til Breidsete, eller du kan fortsætte til Hestadalen 900 meter over havet. I Hestadalen møder du vejen til gletsjeren Folgefonna, cirka 14 kilometer fra centrum af Jondalen. Du kan tage bussen klokken 15:55 og hente din bil ved Breidsete (der er et stykke vej at gå fra vejen til parkeringspladsen).

Egnet for: Alle i almindelig god form
Længde: Breidsete – Osadal – Breidsete: 10,6 kilometer. Breidsete – Hestadalen: 8,3 kilometer
Varighed: 4–5 timer
Startsted: Breidsete
Parkering: Breidsete
Anbefalede steder at gøre holdt: Fossane, fjeldsøerne, Osadal
Kørselsvejledning: Fra Jondal kører du cirka tre kilometer i retning mod Folgefonna. Så drejer du til højre og kører cirka fire kilometer i retning mod Breidsete. (Der skal betales bompenge).

I Jondalen strækker vandresæsonen sig fra juni til september. Sneen kommer som regel i oktober og november. De store fjeldområder omkring Jondal byder på mange muligheder for vandreture. I butikker og på turistkontoret kan du købe et kort med 35 afmærkede vandreruter, både lange og korte ture. På turistkontoret kan du også leje en GPS programmeret med forskellige ruter. Du kan også downloade ruter på din egen GPS.

Kontakt: visitjondal.no, post@visitjondal.no

Annonce
Annonce
Sidst opdateret:  23. juli 2013 15:24
Afslapning på en vandretur i Jondal, Norge - Foto: visitjondal.no
Afslapning på en vandretur i Jondal, Norge
Fjeldblomster i Jondal, Norge - Foto: visitjondal.no
Fjeldblomster i Jondal, Norge

Interesse:  Turforslag, Vandring, Isbræer

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Vandring i Jondal, Norge - Foto: visitjondal.no

Vandring i Jondal

Jondal ligger tæt på Hardangerfjorden og kan byde på blåisture på gletsjeren Folgefonna, samt fjeldvandringer fra Breidsete til Osadal.

Vandring i Jondal

Kilde: Visitnorway

Sjove aktiviteter ved fjord og fjeld

Se filmene og læs artiklerne fra vores sommertur rundt i Fjord Norge. Rafting og gletsjervandring er to af mange ferieaktiviteter.

Aktiviteter i Hardangerfjord-regionen

Vandring på Hardangervidda, gletsjervandring på Folgefonna eller et krydstogt på fjorden er populære måder hvorpå Hardangerfjord-regionen kan opleves.

Attraktioner i Hardangerfjord-regionen

Prøv et minikrydstogt på Hardangerfjorden, en vandretur på Hardangervidda fjeldplateau, eller udforsk gletsjeren Folgefonna. Oplev også Vøringsfossen.

Aktiviteter i Fjeld & Fjord-regionen

Tag en cykeltur fra fjeldene til fjordene eller oplev dyrelivet helt tæt på. Med Eventyrkortet får du fordele og rabatter på mere end 40 aktiviteter.

Om Jondal

Fakta om Hardangerfjord-regionen

Siden 1800tallet har Hardangerfjord-regionen været et vigtigt europæisk rejsemål. Området er perfekt både for spændende naturoplevelser og afslapning.

Relaterede videoer

Relateret

Turforslag

Vandring

Isbræer

TEKSTANNONCER
  • Annonce
  • Annonce
  • Annonce
  • Annonce
Annonce
Annonce
Annonce