Gå til indhold Gå til navigation
Det kendte Moldepanorama, set fra Molde - Foto: Giuliu Bolognesi
  |  
Det kendte Moldepanorama, set fra Molde Foto: Giuliu Bolognesi

Molde og Romsdal

Molde og Romsdal byder dig velkommen til en smuk blanding af hav, fjeld, jazz og roser. Regionen lokker med forskellige, fantastiske naturoplevelser.

Der bor omkring 70.000 mennesker i Romsdal. Molde, jazz og rosebyen, har 25.000 indbyggere, og er områdets største by. Molde er både administrativt og handelsmæssigt centrum for regionen. Tæt på byen finder man smukke vandre-, ski- og golfmuligheder. Fra Varden (407 meter over havets overflade) kan du nyde en smuk udsigt over hele byen, fjordene, øerne og det berømte Molde-panorama, med 222 delvis snedækkede toppe.

Bybranden i 1916 og massiv bombning under Anden Verdenskrig lagde store dele af den gamle idylliske træbebyggelse i Molde i ruiner. Dette forklarer den simple, minimalistiske og funktionelle efterkrigsarkitektur i dele af byen.

I 1860 blev vejen fra Romsdalen ned til Åndal og Nes bygget. Dette medførte at Åndalsnes blev en stor turistdestination. I dag er Åndalsnes en moderne by beliggende mellem de smukke Romsdalsalper.

Overnatningsmuligheder og shopping

Der er mange overnatningsmuligheder i Molde og Romsdal. Du kan for eksempel overnatte i en gammel rorbu eller i et smukt hotel ved havet. Her finder du alt fra luksus til gode campingpladser. Anbefalede overnatningssteder er Molde Fjordstuer, Rica Seilet Hotel, Gamle Angvik Handelssted, Derinngarden, rorbuer og Ona Havstuer.

I Molde og Romsdal kan du nyde både norsk og internationalt mad. Der er et rigt tilbud af restauranter, bare og natklubber. Det lokale køkken serverer tit fisk og skaldyr.

Molde og Romsdal tilbyder også gode shoppingmuligheder, og lokale specialiteter er strikketøj, sølvtøj, porcelæn, håndmalet og rosemalet træ, vævede væg pynt, glas, krystal, læder, gede- og rensdyrskind. Her finder du også flere forretninger som sælger kunst- og håndværksprodukter.

Attraktioner

Trollstigen er en af Norges mest populære naturattraktioner. Den svinger sig gennem 11 hårnålesving op til Stigrøra (858 meter over havets overflade). Nogen steder er Trollstigen hugget ind i klippevæggen, andre steder er den bygget op af sten. Klatring på Trollveggen eller en vandretur til Romsdalshorn kan anbefales for de mere erfarne. Romsdalen er et mekka for vandring, klatring og skiløb.

Langs Atlanterhavsvejen kan du køre fra ø til ø, over de mange broer. Der er mange gode fiskesteder langs vejen, og du passerer også idylliske fiskerlandsbyer som Ona, Bjørnsund, Bud og Håholmen.

Eikesdalen og Mardalsfossen (655 meter fald, verdens fjerdestørste vandfald) er også et imponerende syn. Andre smukke oplevelser er blandt andet Varden i Molde, Kongebjørka i Molde, Molde Domkirke, Romsdalsmuseet i Molde, Fiskerimuseet på Hjertø, Ergan Kystfort, Rødven Stavkirke, Tresfjord museum og det Norske Alpinmuseum.

Her kan du dyrke aktiviteter som fiskeri, jagt, vandring, golf, ridning, kanefart, dykning, klatring, is- og gletsjerklatring, grottevandring og andet ekstremsport, både i vand og i fjeldene. Kontrastene i landskabet gør, at regionen er velegnet til mange aktiviteter.

Der findes mange forskellige skiaktiviteter i Molde- og Romsdalsregionen. Skisæsonen varer normalt fra december til april/maj. Langrendsløbere, off-piste kørere og telemarksentusiaster har gode muligheder til at udfolde sig. For dem der bedst kan lige præparerede pister, anbefales Tusten, Bjorli og Rauma.

Transport

Molde ligger 500 kilometer fra Oslo og 450 kilometer fra Bergen. Du kan rejse hertil med tog, færge, bus, bil og fly.

Turistinformationskontorer

Turistinformation Molde
Torget 4, NO-6413 Molde
Telefon: +47 71 20 10 00
E-mail: info@visitmolde.com

Turistinformation Åndalsnes
Jernbanegata, NO-6300 Åndalsnes
Telefon: +47 71 22 16 22
E-mail: info@visitandalsnes.com 

Annonce
Annonce
Sidst opdateret:  26. maj 2014 11:16
Hold dit møde på Rica Hotell i Molde - Foto: Rica Hotels
Hold dit møde på Rica Hotell i Molde
Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Det kendte Moldepanorama - Foto: Giuliu Bolognesi

Molde og Romsdal

Molde og Romsdal byder dig velkommen til en smuk blanding af hav, fjeld, jazz og roser. Regionen lokker med forskellige, fantastiske naturoplevelser.

Molde og Romsdal

Kilde: Visitnorway

Interessante

Romsdalsfjorden

Romsdalsfjorden ligger tæt på Molde. Tag Raumabanen fra fjorden til toppen af fjeldene, eller tag med på et fjordcruise.

Vandretur på Romsdalseggen

Denne tur ser måske lidt farlig ud, men frygt ej - der er tre ruter til toppen af forskellig sværhedsgrad, alle med den samme fantastiske udsigt.

Interessante videoer

TEKSTANNONCER
  • Annonce
  • Annonce
  • Annonce
  • Annonce
Annonce
Annonce
Annonce