Gå til indhold Gå til navigation
Det kendte Moldepanorama, set fra Molde - Foto: Giuliu Bolognesi
  |  
Det kendte Moldepanorama, set fra Molde Foto: Giuliu Bolognesi

Nordmøre og Romsdal

Nordmøre og Romsdal byder dig velkommen til en smuk blanding af hav, fjeld, jazz og roser. Regionen lokker med fantastiske naturoplevelser.

Molde, jazz og rosebyen, har 25.000 indbyggere, og er områdets største by og administrative centrum.

Kristiansund er en anden af de vigtigste byer i regionen. Byen har små 17.000 indbyggere, og ligger på fire øer i Atlanterhavet.

Nordmøre har en rig vandkraftshistorie, lange traditioner indenfor jordbrug og skovdrift, en stor fiskeindustri, og er langt fremme når det gælder økologisk forskning og madproduktion. Regionen var beboet allerede for 10.000 år siden, og byder på mange spændende kulturelle seværdigheder.

I 1860 blev vejen fra Romsdalen ned til Åndal og Nes bygget. Dette medførte at Åndalsnes blev en stor turistdestination. I dag er Åndalsnes en moderne by beliggende mellem de smukke Romsdalsalper.

Overnatning, mad og shopping

Regionen tilbyder et rigt udvalg af overnatningsmuligheder, som for eksempel rorbuer og traditionsrige bondegårde og hoteller. Eller hvorfor ikke overnatte i Hauggjegla Fyrhus? Der er ligeledes et rigt udvalg af campingpladser i området. Mange af dem har en meget smuk beliggenhed, tæt på muligheder for lakse- og ørredfiskeri, og med gode faciliteter for børn. Den Norske Turistforenings lokale afdeling i området har flere hytter i fjeldene og langs fjordene.

I Nordmøre og Romsdal kan du nyde både norsk og internationalt mad. Der er et rigt tilbud af restauranter, barer og natklubber. Der serveres tit friskfanget fisk og skaldyr. Bacalao er regionens nationalret, men alle former for sømad har lange traditioner her. Hvis du ønsker en typisk fiskeret, skal du spørge efter ”ball”. Mange restauranter serverer lokal mad, men hvis duer på udkig efter noget andet finder du også både kinesisk, græsk, tyrkisk, italiensk og meget andet.

Molde har gode shoppingmuligheder. Af lokale specialiteter kan nævnes strikketøj, sølvtøj, porcelæn, håndmalet og rosemalet træ, vævede væg pynt, glas, krystal, læder, gede- og rensdyrskind. Her finder du også flere forretninger som sælger kunst- og håndværksprodukter. I Kristiansund kan du gå på opdagelse mellem shoppingcentre, specialforretninger, fiskeudstyrsbutikker, fashionable tøjforretninger og veludstyrede madvareforretninger.

Attraktioner

Trollstigen er en af Norges mest populære naturattraktioner. Den svinger sig gennem 11 hårnålesving op til Stigrøra (858 meter over havets overflade). Nogen steder er Trollstigen hugget ind i klippevæggen, andre steder er den bygget op af sten. Klatring på Trollveggen eller en vandretur til Romsdalshorn kan anbefales for de mere erfarne. Romsdalen er et mekka for vandring, klatring og skiløb.

Atlanterhavsvejen er blevet kåret til “århundredets konstruktion” i Norge, og er rangeret som "verdens bedste køretur" af den britiske avis The Guardian. Vejen krydser over øer og skær, og tager dig helt ud i havet. Her kan du nyde synet af Atlanterhavet og de mange øer og skær.

Mange mener at Innerdalen er Norges smukkeste dal. Ingen veje leder til dalen, den eneste mulighed at komme dertil er en cirka halvanden times tur til fods fra Nerdalen i Ålvundeid. Innerdalen utroligt smuk, og det majestætiske Innerdaltårnet (1.452 meter over havets overflade) giver besøgende en fantastisk oplevelse hele året. Innerdalen har noget at byde på for både vandrere, paraglidere, skiløbere og klatrere.

Aktiviteter

Kontrastene i landskabet gør, at regionen er velegnet til mange aktiviteter. Er du til udendørs aktiviteter i uberøret natur bør du prøve dybhavsfiskeri i særklasse, kajakpadling i skærgården, cykling, spækhuggersafari og vandreture i det smukke landskab. Du kan også spille golf, tage på rideture, eller besøge gallerier og museer. Gå på jagt, vandring, kanefart, is- og gletsjerklatring, grottevandring og andet ekstremsport, både i vand og i fjeldene. 

Der er gode fiskemuligheder i Bud, og du kan også deltage på organiserede fisketure. Stærke strømninger med rent og klart vand gør, at området er populært blandt dykkere fra hele verden. Der er gode muligheder for at fiske laks og ørred længere inde i landet.

Om vinteren er der meget sne og dermed fantastiske skimuligheder i området. Mulighederne for at stå på langrendsski er exceptionelle, hvadenten du ønsker at følge en løjpe eller at bestige fjeldtoppe. Nordmøre-regionen har udmærkede forhold for off-piste skiløb. Kan du bedst lide præparerede pister anbefales Tusten, Bjorli og Rauma.

Sådan kommer du hertil

En skøn måde at ankomme til Molde og Kristiansund på er med Hurtigruten.

Molde ligger 500 kilometer fra Oslo og 450 kilometer fra Bergen. Du kan rejse hertil med færge, bus eller i egen bil. Der er direkte fly fra Oslo, Bergen, Stavanger og Ålesund.

Turistinformationer

Turistinformation Molde
Torget 4, NO-6413 Molde
Telefon: +47 71 20 10 00
E-mail: info@visitmolde.com

Destinasjon Kristiansund og Nordmøre AS
Kongens plass 1, NO-6501 Kristiansund
Telefon: +47 71 58 54 54
E-mail: info@visitkristiansund.com

Turistinformation Åndalsnes
Jernbanegata, NO-6300 Åndalsnes
Telefon: +47 71 22 16 22
E-mail: info@visitandalsnes.com 

Book ophold og transport nu

Hos BookNorway får du prisgaranti.

  • Hytter og feriehuse
  • Søg blandt mere end 2.500 hytter og feriehuse.
  • Hoteller
  • Søg efter hoteller på 600 norske destinationer.
  • Fly 
  • Søg på alle flyvemuligheder til og i Norge.
  • Færger
  • Søg på alle færgeoverfarter og -ruter.
  • Billeje
  • Søg efter en lejebil og sammenlign priser på mere end 100 destinationer.
 
Annonce
Annonce
Sidst opdateret:  13. februar 2015 16:11
Hold dit møde på Rica Hotell i Molde - Foto: Rica Hotels
Hold dit møde på Rica Hotell i Molde
Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Det kendte Moldepanorama - Foto: Giuliu Bolognesi

Nordmøre og Romsdal

Nordmøre og Romsdal byder dig velkommen til en smuk blanding af hav, fjeld, jazz og roser. Regionen lokker med fantastiske naturoplevelser.

Nordmøre og Romsdal

Kilde: Visitnorway

Interessante

Romsdalsfjorden

Romsdalsfjorden ligger tæt på Molde. Tag Raumabanen fra fjorden til toppen af fjeldene, eller tag med på et fjordcruise.

Vandretur på Romsdalseggen

Denne tur ser måske lidt farlig ud, men frygt ej - der er tre ruter til toppen af forskellig sværhedsgrad, alle med den samme fantastiske udsigt.

Interessante videoer

TEKSTANNONCER
  • Annonce
  • Annonce
  • Annonce
  • Annonce
Annonce
Annonce
Annonce