Gå til indhold Gå til navigation
  |  
View towards Nesbø farm in the Aurlandsdalen Valley, Norway Foto: Øyvind Heen/fjords.com
Udsigt mod Nesbøgården i Aurlandsdalen. Foto: Øyvind Heen/fjords.com
„Luk lågen“ er et skilt i Aurlandsdalen, Norge. Foto: Øyvind Heen/fjords.com
Udsigt mod Nesbøgården i Aurlandsdalen, Norge. Foto: Øyvind Heen/fjords.com
Aurlandsdalen i Norge er uspoleret og smuk. Foto: Øyvind Heen/fjords.com
Fra Bjørnestigen ved Aurlandsdalen, Norge. Foto: Øyvind Heen/fjords.com
Udsigt mod Bjørnestigen nede i Aurlandsdalen, Norge. Foto: Øyvind Heen/fjords.com
Sinjarheimsgården i Aurlandsdalen, Norge. Foto: Øyvind Heen/fjords.com
Sinjarheimsgården i Aurlandsdalen, Norge. Foto: Øyvind Heen/fjords.com
Tæt på Sinjarheimsgården i Aurlandsdalen, Norge. Foto: Øyvind Heen/fjords.com
Får der græsser i Aurlandsdalen, Norge. Foto: Øyvind Heen/fjords.com
Sinjarheimsgården i Aurlandsdalen, Norge. Foto: Øyvind Heen/fjords.com
Huse ved Sinjarheimsgården i Aurlandsdalen, Norge. Foto: Øyvind Heen/fjords.com
Sinjarheimsgården i Aurlandsdalen, Norge. Foto: Øyvind Heen/fjords.com
Almindelig bondegård i Aurlandsdalen, Norge. Foto: Øyvind Heen/fjords.com
Vandfald i Aurlandsdalen, Norge. Foto: Øyvind Heen/fjords.com
Almindelig bondegård i Aurlandsdalen, Norge. Foto: Øyvind Heen/fjords.com

Gåture i Aurlandsdalen

Aurlandsdalen med sin barske og imponerende natur er kendt som Norges Grand Canyon. Jeg gik en tur i Aurlandsdalen med det mest fantastiske landskab.

Text: Øyvind Heen

Aurlandsdalen ligger i Fjord Norge, i amtet Sogn og Fjordane. Det er en del af det markerede vandretursnetværk tilhørende Den Norske Turistforening (DNT) og er en klassiker blandt vandreturene i Norge. Du kan gå hele ruten fra Finse (1.222 m over havets overflade) til Vassbygdi (50 m over havets overflade) på fire dage og du kan overnatte i hytter langs med ruten. Eller du kan vælge kun at gå en del af ruten.

I gamle dage var Aurlandsdalen en af de vigtigste forbindelser mellem øst og vest.

 

Vandring fra Østerbø

Jeg nåede frem til Østerbø Fjellstove (820 m over havets overflade), udgangspunktet for den laveste beliggende del af Aurlandsdalen kl. 13.00. Stien på den nederste del af dalen er nem at gå på og det går overvejende nedad. Men der findes enkelte dele af stien som er udsat og man bør være særlig forsigtig der.

Så sent som i 1850 fandtes der i alt ti bondegårde og husmandssteder i dalen. I dag er disse steder forladt men mange af bygningerne er blevet restaurerede og er i god stand. De to bondegårde ved Østerbø blev turisthytter i begyndelsen af det 20. århundrede.

Jeg nåede frem til Nesbø gården der ligger på et smukt areal i nærheden af Nesbøvatnet. Denne gård blev forladt for omkring 100 år siden men er blevet restaureret af ejeren. Her boede mennesker fra 1664. De fleste af gårdene i Aurlandsdalen blev forladt mellem 1875 og 1907.

Bjørnestigen

Stien deler sig efter kort tids vandring i to. Jeg valgte at vandre over Bjørnestigen, hvilket er en stejl stigning på over 1.000 m over havets overflade. Jeg blev anbefalet at vælge Bjørnestigen pga. den fantastiske udsigt over dalen men stien var temmelig stejl visse steder. Heldigvis var det tørt og pænt og der fandtes kabler på de vanskeligste steder.

Den anden sti løber langs med floden Aurlandselvi indtil de to mødes igen længere nede i dalen lige inden Vetlahelvete. Vetlahelvete er en kæmpe jættegryde, ja den største der findes i dalen. Underjordiske årer holder vandet i jættegryden på et konstant niveau og temperatur.

Sinjarheimsgården

Stien fortsætter gennem et fantastisk landskab og man passerer et vandfald på vejen inden man når frem til Sinjarheim Gården. Sinjarheim var den sidste gård der blev forladt i Aurlandsdalen. Den blev forladt i 1922 og den blev brugt som bondegård indtil 1964.

Sinjarheim ligger på kanten af en klippe. Nedenfor i dalen er der en voldsom brusende flod. Derfor var det i gamle dage kutyme at sikre børn med et reb. Gården består af syv bygninger der inklusiv et tørrehus til majs og det er i løbet af de sidste år blevet restaureret.

Almengården

Fra Sinjarheim, går stien stejlt nedad mod Almensgården, som er den sidste gård i Aurlandsdalen. Selve Almen huset, Almastova, ligger godt beskyttet under en stor klippe.

Jeg nåede frem til Vassbygdi det sidste sted i Aurlandsdalen fem timer efter jeg startede fra Østerbø. Mit næste stop var Gudvangen inderst inde i Nærøyfjorden. Sent om aftenen padlede jeg ud på fjorden til Skalmeneset udenfor Styvigården, hvor jeg overnattede under åben himmel indtil næste dag.

 

Om Aurlandsdalen

Aurlandsdalen er en af de mest populære vandreruter i Norge. Den ligger i Sogn tæt på Aurland og Flåm på den indvendige del af Aurlandsfjorden, en 29 km lang del af den 204 km lange Sognefjord. Det er normalt at bruge mellem seks og syv timer til at tilbagelægge den nederste del af dalen men jeg anbefaler at tilbringe en hel dag så du kan opleve mere af den smukke natur.

Fakta

  • Aurlandsdalen fra Geiteryggen til Vassbygdi er ca. 40 km lang. De mest almindelige steder at starte vandreturen fra er Finse, Geiteryggen, Stemmerdalen eller Østerbø.
  • Den nederste del af dalen er den mest maleriske, fra Østerbø til Vassbygdi, og afstanden er omkring 20 km.
  • Aurlandsdalen ligger mellem 50 og 1.660 m over havets overflade. Den nederste del af Aurlandsdalen fra Østerbø til Vassbygdi ligger mellem 820 m over havets overflade (Østerbø) og 50 m over havets overflade (Vassbygdi).
  • Så sent som i 1850 fandtes der i alt ti bondegårde i Aurlandsdalen: Almen, Sinjarheim, Teigen, Berekvam, Skori, Nesbø, Vikaneset, Aurviki og to gårde ved Østerbø. Disse gårde er forladte men mange af dem er blevet restaurerede. De studerende fra Sogn landbrugsskolen i Aurlands bruger Sinjarheim Gården som et uddannelsessted.
  • Den Norske Turistforening (DNT) har to hytter i den øverste del af Aurlandsdalen, Finsehytta og Geiteryggshytta.
  • Østerbø Fjellstove og Østerbø Turisthytte er to privatejede hytter der ligger ved Østerbø på den nederste del i Aurlandsdalen.

Guidede ture eller på egen hånd

Der findes velmarkederede stier og de fleste mennesker går fra en bjerghytte der ligger langs med ruten. Den mest uspolerede og maleriske del af dalen er den nederste del mellem Østerbø og Vassbygdi. Man kan normalt gå denne strækning af ruten på mellem seks og syv timer. Den Norske Turistforening (DNT) tilbyder guidede ture i grupper i Aurlandsdalen.

Godt at vide

Vejret i de norske bjerge kan skifte meget hurtigt og der kan forekomme snebyger om sommeren. Husk at medbringe tøj og udstyr der er beregnet til alle slags vejrforhold. Solide vandrestøvler anbefales kraftigt. Den Norske Turistforening (DNT) tilvejebringer en udstyrsliste til vandreture om sommeren.

Kombiner vandreturen med cykling og et fjordkrydstogt

Du kan kombinere denne vandretur med andre oplevelser i det nærliggende område. Cykling langs med Rallarvegen (Navviesvejen) fra Finse til Flåm. Eller tag ud at sejle på et Fjordkrydstogt eller med en RIB båd på Nærøyfjord og Aurlandsfjorden. Læs mere om hvad man kan foretage sig i Nærøyfjord and Aurlandsfjord i vores Fjord Guide.

Hvordan man kommer til Aurlandsdalen

Aurlandsdalen i Sognefjord området is centrally located in the heart of Fjordnorge, mellem Oslo og Bergen og kan nemt nås med offentlige transportmidler. Man kan rejse til Aurlandsdalen ved at benytte en kombination af fly, tog, bus og skib eller personbil. Fra Oslo og Bergen kan man køre med toget til Flåm. Fra Bergen kan man også sejle med hurtigbåd til Flåm. Fra Oslo og Bergen findes der daglige flyafgange til Sogndal lufthavnen. Fra Sogndal lufthavnen findes der adskillige busafgange til Sogndal. Fra Sogndal kan man køre med bus eller tage en hurtigbåd til Aurland og Flåm.

Fra Aurland og Flåm er der kun kort afstand med bus til de forskellige udgangspunkter til vandreturen i Aurlandsdalen. Denne busrute kører fra slutningen af maj og til slutningen af september, se venligst Fjord1 for yderligere oplysninger.

Du er også velkommen til at kontakte Østerbø Fjellstove. De kan hente dig med deres egen bus og køre dig til Vassbygdi, Østerbø eller Stemmerdalen når busruten er lukket.

Læs mere om hvordan man kommer til Sognefjord og omegn

Indkvarteringsmuligheder

Den Norske Turistforening (DNT) har to hytter i den øverste del af Aurlandsdalen, Finsehytta og Geiteryggshytta.Der findes desuden to privatejede bjerghytter ved Østerbø i den nederste del af dalen Østerbø, Fjellestove og Østerbø Turisthytte. Medlemmer af Den Norske Turistforening (DNT) giver rabatter på både leje af deres egne hytter og de privatejede hytter i dalen.

Det bedste rejsetidspunkt

Det bedste tidspunkt for vandreture i Aurlandsdalen er fra slutningen af maj indtil slutningen af september. I maj og juni er der normalt stadigvæk sne tilbage oppe på den øverste del i dalen. På grund af sneen bør du så vidt muligt undgå at gå i denne del af dalen mellem Finse og Østerbø i maj og juni. Den nederste del af dalen fra Østerbø til Vassbygdi er farbar (til fods) fra slutningen af maj indtil begyndelsen af oktober. Bjerghytterne ved Østerbø er åbne fra slutningen af maj indtil begyndelsen af oktober.

Hvem kan gå turen

Vandreruterne i Aurlandsdalen varierer fra nem til vanskelig og man skal være i almindelig god fysisk form. Dele af stierne fører igennem udsat terræn. Vær opmærksom på dette hvis du medbringer børn. Det anbefales ikke at medbringe børn under otte år på denne vandretur.

Priser

Tog og bus
Man kan køre fra Oslo eller Bergen til Flåm med tog. Fra Flåm er der ikke langt med bus til Østerbø, hvor du finder udgangspunktet for vandreturen. Der findes ligeledes busforbindelser fra Vassbygdi (slutpunktet på vandreturen) tilbage til Aurland og Flåm.

Tog fra Oslo til Flåm
Barn – fra NOK 424 (ca. 53 Euro).
Voksen - fra NOK 858 (ca. 107 Euro).
Hvis du bestiller billetten en dag i forvejen kan du måske få en „minipris“ billet fra NOK 539 (ca. 67 Euro).
Du kan få flere oplysninger på De Norske Statsbaner (NSB).

Tog fra Bergen til Flåm
Barn – fra NOK 242 (ca. 30 Euro).
Voksen – fra NOK 493 (ca. 62 Euro).
Hvis du bestiller billetten en dag i forvejen kan du måske få en „minipris“ billet fra NOK 539 (ca. 67 Euro).
Du kan få flere oplysninger på De Norske Statsbaner (NSB).

Bus fra Flåm til Østerbø
Barn – fra NOK 42 (ca. 5 Euro).
Voksen – fra NOK 84 (ca. 10,50 Euro).
25% rabat når to eller flere rejser sammen. Denne busrute kører fra slutningen af maj og til slutningen af september.
Mere information på Fjord1.

Bus fra Vassbygdi til Flåm
Barn – fra NOK 24 (ca. 3 Euro).
Voksen – fra NOK 47 (ca. 6 Euro).
25% rabat når to eller flere rejser sammen. Denne busrute kører fra slutningen af maj og til slutningen af september.
Mere information på Fjord1.

Hurtigbåd fra Bergen til Flåm
Man kan sejle med hurtigbåd fra Bergen til Flåm.
Priser – Hurtigbåd fra Bergen til Flåm:
Voksen – fra NOK 665 (ca. 83 Euro).
50% rabat til børn og studerende. Denne hurtigbådsrute starter sejladsen den 1. maj og slutter den 30. september.
Mere information på Fjord1.

Indkvartering i Aurlandsdalen
Østerbø Fjellstove
Voksne (DNT medlemmer) i hytter med pension: Priserne varierer fra NOK 180 til 310 (ca. 23 til 39 Euro). Halv pris for børn mellem 4 og 12 år. Børn under 4 år bor gratis sammen med en voksen.

Østerbø Turisthytte
Unge (DNT medlemmer) i hytter med pension inklusiv morgenmad: Priserne varierer fra NOK 310 til 385 (ca. 39 til 48 Euro). Halv pris for børn mellem 4 og 12 år. Børn under 4 år bor gratis sammen med en voksen.

Flere oplysninger 

Sidst opdateret:  26. juni 2012
Stierne i Aurlandsdalen i Norge er tydeligt markerede - Foto: Øyvind Heen/fjords.com
Stierne i Aurlandsdalen i Norge er tydeligt markerede
Udsigt mod Bjørnestigen i Aurlandsdalen, Norge - Foto: Øyvind Heen/fjords.com
Udsigt mod Bjørnestigen i Aurlandsdalen, Norge
Stien i Aurlandsdalen, Norge - Foto: Øyvind Heen/fjords.com
Stien i Aurlandsdalen, Norge
Sinjarheimsgården i Aurlandsdalen, Norge - Foto: Øyvind Heen/fjords.com
Sinjarheimsgården i Aurlandsdalen, Norge
Hovedbygningen på Sinjarheimsgården i Aurlandsdalen, Norge - Foto: Øyvind Heen/fjords.com
Hovedbygningen på Sinjarheimsgården i Aurlandsdalen, Norge
Vandfald i Aurlandsdalen, Norge - Foto: Øyvind Heen/fjords.com
Vandfald i Aurlandsdalen, Norge

Interesse:  Turforslag, Vandring

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

View towards nesbø farm in the Aurlandsdalen Valley, Norway - Foto: Øyvind Heen/fjords.com

Gåture i Aurlandsdalen

Aurlandsdalen med sin barske og imponerende natur er kendt som Norges Grand Canyon. Jeg gik en tur i Aurlandsdalen med det mest fantastiske landskab.

Gåture i Aurlandsdalen

Kilde: Visitnorway

Relateret

Det bedste af fjordene

Oplev fjeldene i Jotunheimen, den smukke Sognefjord samt den UNESCO-beskyttede Geirangerfjord - blandt andet. Turen tager omkring en uge.

National turistvej Aurlandsfjellet

Vejen over Aurlandsfjellet er en rejse over et goldt fjeldplateau og gennem et øde landskab af sne og sten med lidt grønt græs her og der.

Aktiviteter i Fjeld & Fjord-regionen

Tag en cykeltur fra fjeldene til fjordene eller oplev dyrelivet helt tæt på. Med Eventyrkortet får du fordele og rabatter på mere end 40 aktiviteter.

Aktiviteter i Sognefjord-området

Oplev Sognefjorden og Nærøyfjorden i båd, tag på gletsjervandring på Jostedalsbræen, eller gå fra hytte til hytte i Jotunheimen Nationalpark.

Forslag til ture i Flåm

En rejse med Flåmbanen er en del af en af Norges mest populære rundture: Norge i et nøddeskal®.

Aktiviteter i Flåm

Flåm er den perfekte feriedestination, og byder på spændende aktiviteter i naturen, mange seværdigheder, samt kulturelle- og historiske traditioner.

Om Aurland

Flåm

Den smukke landsby Flåm ligger inderst i fjorden Aurlandsfjord, som er en del af den 204 kilometer lange og 1 308 meter dybe fjord Sognefjord.

Turistinformation i Flåm

Hos turistinformationen i Flåm kan du få brochurer om området og hjælp til at reservere overnatning, samt købe billetter til rundture og fjordcruises.

Fakta om Flåm

Den lille by Flåm har 450 indbyggere, og ligger i Aurland kommune.

Kampagner og Sponsoreret

KAMPAGNE

Vandretilbud i Fjeld & Fjord-regionen

Opdag Fjeld & Fjord-regionen på en vandretur i for eksempel Hallingskarvet Nationalpark eller i Aurlandsdalen.

Vandretilbud i Sognefjord-området

Området ved Sognefjorden omfatter blandt andet den UNESCO-beskyttede Nærøyfjord, Jostedalsbræen Nationalpark og den spektakulære Nigardsbræ.

Vandring i Sognefjord-området

Området ved Sognefjorden er et sandt paradis for vandringsfolket, med stor variation i ruterne for både nybegyndere og øvede.

Vandring i Fjeld & Fjord-regionen

Tre nationalparker, 10.000 år gamle gletsjere og Nordeuropas største fjeldplateau gør Fjeld & Fjord-regionen til en vandredestination i verdensklasse.
SPONSOR

Østerbø Fjellstove

Bo på Østerbø Fjellstove og vælg mellem forskellige vandreture i Aurlandsdalen. Oplev hulen Vetlahelvete og vandfaldet Langedalen.

Fra Fjeld til Fjord med Fjord Experience

Fjord Experience giver dig mulighed for at udforske natur og kultur i Verdensarvsområdet ved Nærøyfjord, Flåm og Aurland.

Interessante

En gåtur langs med Nærøyfjord

- Denne fjord, der er beskyttet af UNESCO, er en af de smukkeste i verden siger fjordeksperten Øyvind Heen. Følg i hans fodspor på den gamle postvej.

Nærøyfjorden & Aurlandsfjorden

Disse to forgreninger på Sognefjorden er både smukke og dramatiske. Nærøyfjorden er med på UNESCOs verdensarvsliste.

ANNONCER

Relaterede videoer

Relateret

Aurland

Turforslag

Vandring

ANNONCER

TEKSTANNONCER