Sunnfjord udgøres af kommunerne Førde, Gaular, Naustdal og Jølster i Fjord Norge. Her finder du masser af vandremuligheder i varieret terræn, fra kyststier til vandring på gletsjere. Regionen er også kendt for sine mange vandfald. Der er over 50 af dem i dette område, hvilket gør det kendt som "fosseheimen" (vandfaldenes hjem).
Hvornår
Hovedsæsonen er juli og august. Vandremulighederne resten af året afhænger af vejrforhold og mængden af sne.
Vandremuligheder
Mange af områdets bedste vandreture er også velegnede for børn. Ruterne er normalt tydeligt markerede med et særligt farvesystem, og kort kan fås på turistinformationerne i Førde og Skei, Jølster.
Topture i Sunnfjord
Fossestien i Viksdalen
Fossestien er en 21 kilometer lang sti fra Gaularfjellet til Viksdalen, med en højdeforskel på 500 meter. Den maleriske sti er blevet brugt af kvæg og mennesker i hundredevis af år. Langs Fossestien passeres adskillige store vandfald og søer.
Storehesten i Bygstad
Storehesten er en af de højeste toppe i området, 1.209 meter over havets overflade. Storehesten er et karakteristisk pejlemærke med udkig over det historiske vikingelandskab ved Dalsfjorden.
Jostedalsbræen i Jølster
I gamle dage bevægede folk sig kun op på denne gletsjer når det var højst nødvendigt. Fra det 19. århundrede og fremefter er trafikken blevet øget og selv turisterne har fundet vej til gletsjeren.
Hafstadkleiva i Førde
Denne vandretur starter i Førde centrum og snor sig op ad Hafstadfjellet, som rejser sig 706 meters over havets overflade. På toppen bliver man belønnet med en fremragende udsigt over Førdefjorden.
Sandfjellet i Naustdal
Med sine 1.249 meter er Sandfjellet det højeste fjeld i Naustdal. Det er en populær vandretur både om sommeren og om vinteren.
Guidede vandreture
Reiakvamstølen i Naustdal
Sandfjellet i Naustdal
Haugabræen
Overnatning
Der er en bred vifte af overnatningsmuligheder i Sunnfjord, fra standardhytter til idylliske bondegårde og moderne hoteller. I Viksdalen, i nærheden af den populære Fossestien, ligger campingpladsen Hov Hyttegrend. En anden campingplads med optimal beliggenhed er Jølstraholmen Camping i Jølster.
Sådan kommer du hertil
Førde ligger 170 kilometer fra Bergen og 450 kilometer fra Oslo. Widerøe har daglige afgange fra Bergen og Oslo.
Yderligere oplysninger
For yderligere information om vandring i Sunnfjord, kontakt venligst Sunnfjord Næringsutvikling på post@sunnfjord.no.