|  
Nyd livet ved Geirangerfjorden, Norge Foto: Terje Rakke/Nordic Life

Fakta om området ved Geirangerfjorden og Trollstigen

Områdets unikke naturomgivelser blev dannet under den sidste istid, når gletchere formede de dybe fjorde og høje fjelde.

De første mennesker som boede i området inderst i fjorden, kom hertil for flere tusinde år siden. Arkæologiske fund viser, at kort tid efter den sidste istid, for ca. 10 000 år siden, blev området anvendt af hyrder og deres rensdyr. Der er også gjort fund, som viser en spredt bosætning i disse områder fra den sidste del af stenalderen. 

I dag er området delt mellem to kommuner; Norddal og Stranda.

Norddal kommune har ca. 1 760 indbyggere, i landsbyerne Eidsdal, Fjørå, Norddal, Tafjord og kommunens centrum, Valldal.

Stranda kommune har ca. 4 540 indbyggere, og består af landsbyerne Geiranger, Hellesylt, Liabygda og kommunens centrum, Stranda.

Om sommeren stiger antallet af indbyggere dramatisk, på grund af de mange sæsonarbejdere og lokale turister, som har hytter og campingvogne i området.

Geografi og klima

Områdets unikke landskab blev dannet under den sidste istid, hvor gletchere formede de dybe fjorde og de høje fjelde. Fjorden er 600 – 700 meter dyb, og fjeldene troner op til 2000 m.o.h.

Geirangerfjorden og omegn, sammen med Nærøyfjorden i Sogn, blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2005. Totalt udgør det værnede område 498 kvadratkilometer i kommunerne Norddal og Stranda.

En del af Reinheimen Nationalpark, et område med vilde rensdyr, ligger også i Norddal kommune.

Klimaet i området er mildt, hvilket gør, at det er muligt at dyrke frugt og bær i området. I dalerne og nede ved fjorden, er det ikke så koldt om vinteren. Oppe i fjeldene sner der meget om vinteren, og sikforholdene er meget gode.

Industri og forretningsliv

Langs Storfjorden har den traditionelle levevej altid været jordbrug, kombineret med jagt og fiskeri. Madvareindustrien er i dag en stor industri i Stranda kommune, hvor man f.eks. producerer røget kød og den populære frossen pizza, Grandiosa. Andre vigtige industrier er fiskeopdræt, møbelproduktion og udvindelse af sand og olivine mineraler.

I området ved fjorden drives stadigvæk mange landbrug (får, geder og køer). I Valldal er dyrkning af frugt og jordbær en stor industri.

Turisme er hele året et heltids- eller deltids erhverv for mange. Det store antallet turister i sommersæsonen gør, at lokale forhandlere tilbyder et større udvalg produkter, end det lille antal lokale kunder tilsiger.

Turisme

I midten af 1800erne, blev Sunnmøre og Geiranger “opdaget” som destination for turister af britiske fjeldklatrerpioneerer. Nogle år senere, i 1869, sejlede det første turistskib i Geirangerfjorden.

Det stigende antal besøgende gjorde at man etablerede et lokalt transportselskab, som fragtet turister op Geirangervejen til hytten Djypvasshytta. I starte foregik transporten med hest og vogn, senere blev biler som var tilpasset de lokale forhold importeret.

Herefter er der bygget mange hoteller og hytter langs ruten.

Flere nyere veje gør det nemmere at rejse i området, bla. fjeldvejen Trollstigen (åben om sommeren), Nibbevejen og Ørnevejen (begge åbne hele året).

Fra sin spæde begyndelse og frem til i dag, har turisme vokset til at være en af hovedbeskefitgelserne i området. Nyere undersøgelser viser at ca. 600 000 turister besøger området ved Geirangerfjorden og Trollstigen hver sommer.

Sidst opdateret:  06. marts 2012
Cruiseskib i Geirangerfjorden, Norge - Foto: Terje Rakke/Nordic Life AS
Cruiseskib i Geirangerfjorden, Norge
Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Nyd livet ved Geirangerfjorden, Norge - Foto: Terje Rakke/Nordic Life AS

Fakta om området ved Geirangerfjorden og Trollstigen

Områdets unikke naturomgivelser blev dannet under den sidste istid, når gletchere formede de dybe fjorde og høje fjelde.

Fakta om området ved Geirangerfjorden og Trollstigen

Kilde: Visitnorway

Om Stranda, Norddal, Geiranger

Geirangerfjord og Trollstigen

Geirangerfjord en helt unik fjord som er utroligt smuk - derfor er dette fjordlandskab optaget på UNESCO's verdensarvsliste.

Turistinformationer i området ved Geirangerfjorden og Trollstigen

Besøg en af de lokale turistinformationer, og få opdateret information om indkvartering, offentlig transport, vandring og aktiviteter.

ANNONCER

Geirangerfjord

Morgen
Sol/klar himmel, Svag vind
11°C

Relaterede videoer

Relateret

Stranda

Norddal

ANNONCER

TEKSTANNONCER